Skolen er en vigtig brik i samfundsudviklingen, står der i DLF's 'Kvalitetsudvikling i dialog'. Vi vover den påstand, at folkeskolen er den vigtigste brik i samfundsudviklingen.

I et samfund, der er kendetegnet ved:

- mangel på fælles normer

- grundlæggende mistillid til tidligere autoriteter

- stor international påvirkning

- en tro på, at enhver er sit eget livsprojekt.

Skolen har en livsvigtig opgave ved at lade det enkelte barn udvikle sig i et forpligtende fællesskab. Et fællesskab, hvor alle i samfundet har en forpligtelse.

Det betyder, at skolen til stadighed må være aktiv i forhold til at udvikle 'den gode skole', der støtter eleverne i deres udvikling, så de kan fungere i et samfund med ovenstående kendetegn.

På Snejbjerg Skole har det betydet, at dialogen som værktøj i skoleudviklingen har fået en stadig mere central betydning.

Skolen har 470 elever og 43 lærere/børnehaveklasseledere.

I 97/98 deltog vi i et europæisk pilotprojekt om skoleevaluering: Quality Evaluation in School Education. Dette betød, at skolen nu har fået indarbejdet en praksis, så klasserådsrepræsentanter og elever foruden skolebestyrelsen hvert år deltager i evalueringen af udvalgte områder af skolens hverdag (dele af skolens indsatsområder). Vi kan nævne: elevernes personlige og sociale udvikling, skolen som socialt sted, matematikundervisningen, skolebladet, det pædagogiske servicecenter. En evaluering, der efterfølgende påvirker dagligdagen.

Evalueringen, der foregår i dialoggrupper og via spørgeskemaer, er blevet et supplement til den evaluering på skoleniveau, vi stadig foretager gennem samtale i pædagogisk råd og i skolebestyrelsen.

I forbindelse med projektet havde skolen tilknyttet en kritisk ven. Erfaringen med at have en person udefra til at stille kritiske spørgsmål i en skoleudviklingsproces oplevede vi som særdeles konstruktivt.

En anden erfaring i forbindelse med evalueringen er vanskelighederne med at inddrage eleverne, når vi bevæger os fra deres egen indlæringssituation til det generelle skoleniveau. Vi har taget udgangspunkt i elevrådet.

Arbejdet i elevrådet har traditionelt været kendetegnet ved, at hvert års elevråd har haft sine mærkesager uden sammenhæng med skolens indsatsområder. Det arbejder vi på at ændre, så arbejdet i elevrådet nu koncentrerer sig både om dets egne ansvarsområder og om skolens indsatsområder.

Skoleåret 98/99 var blandt andet kendetegnet ved, at en ny skolebestyrelse skulle være en del af samarbejdet i skolen. På et møde mellem lærerne og skolebestyrelsesmedlemmerne var skolens målsætning omdrejningspunktet. På baggrund af et oplæg fra et hovedstyrelsesmedlem fra DLF blev skolens otte år gamle målsætning debatteret, og forslag til en revidering blev resultatet.

I indeværende skoleår går vi fra skoleniveau til klasseniveau, idet indholdet i teamarbejdet er under lup i et studiekredsarbejde. Igen er dialogen omdrejningspunktet. En af opgaverne bliver blandt andet at bruge en samtalemodel til at udvikle kvaliteten i lærernes didaktiske arbejde og hermed at gøre evalueringen til en del af planlægningen.

Et vigtigt værktøj i arbejdet med skoleudviklingen er dialogen om udarbejdelse af skolens virksomhedsplan. De seneste år har det på vores skole i udpræget grad handlet om at kvalificere dialogen på skolen mellem elever, lærere og forældre, når vi skulle beskrive de indsatsområder, der skulle være i fokus på skolen det kommende år.

I fremtiden må dialogen med politikerne opkvalificeres. Her har skolen en vigtig dokumentationsrolle, så politikerne ved (og kan være stolte af), hvordan de kommunale mål udmøntes og ressourcerne bruges.

Hvor er vi nu? Hvilke områder skal ændres, for at vi stadig bevæger os mod målet? Dette er spørgsmålene i den traditionelle læreropfattelse af evalueringen.

Heri har vi et værdifuldt redskab i den lærende skole, der vægter kvaliteten i udviklingen af viden, færdigheder, sociale og demokratiske kompetencer hos den enkelte elev.