Det er nærliggende her også at problematisere, hvorvidt folkeskolen fortsat fuldt ud skal være på kommunale hænder. Undervisningsministeren henviser gang på gang ansvaret for folkeskolen til kommunerne. Uanset om der er tale om nedslidte skolebøger og forældede undervisningsmidler eller forfaldne og sundhedsfarlige skolebygninger, så er svaret fra undervisningsministeren: 'Jeg kan ikke rigtigt se, hvordan jeg kan gøre noget uden at underminere det lokale selvstyre'.

Ministeren har et godt blik for, at nogle kommuner har svært ved at leve op til kravene og forventningerne. Hun synes, det er forkert, det, der foregår. Hun er skuffet. Men desværre kan hun ikke gøre noget. Kommunerne får lov til at gøre stort set, som det passer dem under påberåbelse af dansk politiks hellige mantra - det kommunale selvstyre. Men kommunerne er da fuldstændig ligeglade med tro, håb og skuffelse. Hvis er folkeskolen egentlig? Hvem har ansvaret for folkeskolen?

Regeringen og undervisningsministeren fastholder, at det er kommunernes, men mange kommuner løber fra ansvaret eller kan simpelthen ikke magte opgaven. Det ligner situationen for et stedbarn, der er for meget alene hjemme.

Regeringen løber fra sit ansvar for den nationale folkeskole. Hvis der er kommuner, der ikke lever op til deres ansvar - og det er der for mange, der ikke gør - så må det være regeringens og Folketingets ansvar at gribe ind. For folkeskolen er der ingen grund til at have et undervisningsministerium, hvis den væsentligste opgave er at udtrykke skuffelse over kommunerne. Den opgave kan man roligt udlicitere til Danmarks Lærerforening. På det punkt er vi fuldt konkurrencedygtige.

Kvalitetsudvikling - et fælles ansvar

Danmarks Lærerforening og medlemmerne påtager sig et medansvar for folkeskolen og for kvaliteten i folkeskolen. Dag ud og dag ind. I ord som i handling. Vi agter at gøre vores til, at der fortsat sker kvalitetsudvikling i folkeskolen. Vi lægger vægt på, at kvalitetsudvikling skal ske i dialog og i et fælles ansvar. Vores arbejdsforhold og udviklingsmuligheder er knyttet tæt sammen med, at vi kan dokumentere, at vi har en god skole, som vi ønsker at gøre bedre. Allerede i 1997 formulerede vi dette i vores indsatsområde, og vi ønsker at fortsætte denne linie i en ny perspektivering af de kommende års indsatsområde: Kvalitetsudvikling - et fælles ansvar, herunder implementering af Overenskomst 99 og kvalitet i skolestarten.

Vi har lagt mange kræfter i at sikre det engagement og ejerskab hos lærerne, som er afgørende for, at målene med 'Folkeskolen år 2000' kan nås. Men et forpligtende samarbejde, hvor tre parter søger løsninger, mister troværdighed, når to af parterne undervejs erklærer, at de samtidig vil søge løsninger sammen uden for de aftalte rammer om en del af indholdet i aftalen. Det var, hvad vi oplevede, at Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen gjorde, da de aftalte, at de to parter i en arbejdsgruppe skulle vurdere forskellige økonomisk gunstige muligheder for at tilrettelægge den lokale skolestruktur, specielt i landdistrikterne. Vi finder denne samarbejdsform uhørt, og det er helt uforståeligt, at KL og regeringen vil sætte det vigtige samarbejde om F2000 på spil, blot fordi der i en enkelt lille fynsk kommune er nogle kommunalpolitikere, der ikke tør påtage sig ansvaret for den kommunale skolestruktur.

Nu kan man jo altid overveje, hvor meget man skal hidse sig op over, at der er nogen, der sætter sig ned og snakker sammen, men hvis det udmønter sig i ændringer - generelt eller i konkrete tilfælde - så er sagen en ganske anden.

Kommuner svigter F2000

De tre parter har igen og igen opfordret til, at der også lokalt etableres et forpligtende samarbejde. Derfor er det noget træls, at vi har måttet konstatere, at en del kommuner har afvist at indgå i et samarbejde med vores lokale repræsentanter. Det ser desværre ud til, at en del kommuner enten ikke har engageret sig i opgaven - eller uden videre har skubbet ansvaret for 'Folkeskolen år 2000' ud på de enkelte skoler. Enkelte steder endda ved hjælp af lommeregner: Otte fokuspunkter, har man sagt. 'Vi har otte skoler i kommunen, det er ét fokuspunkt til hver skole'. Værsgo!

Når man dertil lægger den måde, en del kommuner i år har skåret i skolebudgetterne på, så ser det beklageligvis ud til, at for mange kommunalbestyrelser ikke har forstået, at de har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen - og dermed også for, at målene for F2000 nås.

Vi har lige fået resultaterne fra Danlæs-undersøgelsen - og én konklusion giver den entydigt. Og det er, at de gode resultater fås, hvor kommunerne har opstillet mål og handleplaner og lever op til deres ansvar for skolen. Jeg tør godt garantere, at dette også vil gøre sig gældende ved evaluering af folkeskolens øvrige arbejdsområder.

Kvalitet i skolestarten

Som tidligere nævnt lægger vi op til et indsatsområde omkring kvalitet i skolestarten. Det gør vi, fordi der er brug for at skære igennem den begrebsforvirring, der har bredt sig ind i debatten - og desværre også visse steder i praksis. Vores formål med at fokusere på kvalitet i skolestarten er at sætte fokus på, hvordan og under hvilke vilkår små elever lærer med størst udbytte. Det er det, vi skal fastlægge dels i forbindelse med PA-programmet (foreningens princip- og arbejdsprogram, Redaktionen), dels i det efterfølgende arbejde med indsatsområdet.

Leg og lær, læring, helhed, det hele barn - vi kender alle hurraordene. Der er bare ikke noget at råbe hurra over, for de dækker over en himmelråbende mangel på indsigt i og viden om, hvordan børn lærer.

Men situationen er slet ikke så indviklet, for børn lærer bedst ved en målrettet og systematisk tilrettelagt undervisning - også i skolestarten. Det er der mange teorier, der siger, og heldigvis også undersøgelser, der beviser. Senest Danlæs-undersøgelsen, der helt enkelt dokumenterer, at børn lærer at læse, når de undervises professionelt, og der er tid til det. Så går det hele som en leg - det er det bare ikke, det er undervisning.

I den megen snak om helhed har man helt ensidigt fokuseret på helhed mellem skole og fritid. Man har fuldstændigt overset vigtigheden af helheden og kontinuiteten i skoleforløbet.

Selvfølgelig skal børn lege - også i skolen - men det er en helt anden sag. Det her handler om at få sagligheden og professionalismen tilbage i diskussionen om, hvordan børn bedst lærer. Det er nødvendigt, ellers svigter vi eleverne, ikke mindst de svage.

Syge skolebygninger

Det er spændende, at der nu adskillige steder i landet bliver bygget nye skoler. Vi ser frem til, at de nye skoler vil fremtræde eksemplariske i forhold til både pædagogiske og arbejdsmiljømæssige krav. Af hensyn til eleverne og af hensyn til lærerne. Skolens indretning skal lægge op til, at eleverne kan arbejde - og at der er plads til det. Der skal anvendes materialer, der sikrer, at indeklimaet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Ja hvad ellers? Jeg nævner det bare for god ordens skyld, fordi vi ved, at folkeskolen også er i hundredvis af syge bygninger, der virker helbredstruende i større eller mindre grad. Når børn kommer hjem og fortæller, at de har plukket svampe i skolen. Så er det altså ikke nødvendigvis, fordi de har været ude i skoven. Vand har en ubestikkelig evne til at løbe nedad. Det ved de i hvert fald på de 700 skoler, der findes med fladt tag - og som alle har problemer med fugt. Det er derfor rystende at høre, at der i øjeblikket bliver projekteret nye skoler med flade tage. Ganske vist er der stort set ikke bygget skoler de seneste tyve år, men grundlæggende viden om vand bliver altså ikke forældet.

Der er et meget stort behov for renovering af skolerne. Det haster, hvis fortidens forsømmelser bare nogenlunde skal indhentes. Jeg kan anbefale et besøg på en hvilken som helst folkeskole, og man vil kunne konstatere, at det generelt står meget sløjt til med vedligeholdelsen. Arbejdsmiljømæssigt er det mange steder helt uantagelige forhold, der bydes elever og lærere. Det er derfor ikke underligt, at der fra mange sider stilles krav om, at også eleverne skal omfattes af arbejdsmiljøbestemmelser i langt videre omfang end de perifere bestemmelser, der gælder i dag. Det krav støtter vi i Danmarks Lærerforening.