Lisbeth Kolmos

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter længere tids sygdom er Lisbeth Kolmos stille sovet ind.

Lisbeth Kolmos blev, som nyuddannet lærer, enelærer i Ørritslev Skole. I 1961, da Skovløkkeskolen blev taget i brug som afløser for fire små landsbyskoler, fortsatte hun sit virke der.

Det var især dansk og fremmedsprog, der stod hendes hjerte nær, især arbejdede hun på at give den danske litteraturskat videre til børnene. Men som lærer på en lille skole måtte hun også undervise i andre fag, og i de seneste år af hendes aktive karriere lagde hun mange af sine kræfter i skolekøkkenundervisningen.

Lisbeth Kolmos var i det daglige den stille medarbejder, men når man lærte hende bedre at kende, kunne man få mangen en god snak med hende, især om litteratur, film og teater.

I 1990 gik Lisbeth Kolmos på pension på grund af sit hørehandicap. Kontakten med tidligere kolleger blev vedligeholdt, når vi 'kiggede ind' på vej hjem fra arbejde. Nu har vi kun mindet om en afholdt medarbejder tilbage.

Æret være hendes minde.

Kolleger på Skovløkkeskolen