Djævelens orkester

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

To nye videofilm skal forhindre, at støj bliver til tinnitus. De to oplysningsfilm hedder 'Støj, hva' rager det mig' og 'Tinnitus'.

I den første bliver seeren taget med ud på forskellige arbejdspladser. De møder danmarksmesteren i rap, en bartender på et værtshus og to pædagoger, der har fået tinnitus som evig livsledsager.

I filmen 'Tinnitus' bliver der fokuseret på problemet med høj musik. Eksperterne frygter, at den generation af musikere, der er unge i dag, bliver præget af tinnitus i løbet af få år.

Op til en halv million danskere lider i dag af tinnitus, men i vidt forskellig grad. Det varierer fra midlertidig ringen for ørerne til kraftig skrigen, hylen, brølen, dunken eller susen.

De to videofilm kan lejes hos Kraks Video på telefon 4595 6300.