Venstre har ikke formået at få ret mange kommuner til at offentliggøre deres læseresultater på partiets hjemmeside. Mandag middag havde blot 13 ud af 75 kommuner lagt tallene ud, mens ni har sagt nej. Nu forsøger journalist Tommy Kaas fra de tre Stiftstidender og JydskeVestkysten at få tallene fra undersøgelsen 'Projekt Danlæs' frem ad anden vej.

I sidste uge søgte han kommunerne om aktindsigt helt ned på klasseniveau. Tommy Kaas 'finder det mystisk, at man ikke kan få lov at se tal fra den slags målinger'.

I første omgang søgte han om aktindsigt hos Danmarks Pædagogiske Institut, DPI, der står bag Danlæs. Men her blev han afvist med den begrundelse, at forskningsmateriale ikke er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen. Men der er en hårfin grænse for, hvad man kan få lov at se.

'Det er rigtigt, at der ikke er aktindsigt i materiale, der skal bruges til forskning og statistik. Men hvis en kommune selv har regnet på resultaterne af læseprøverne, inden den har sendt tallene videre til DPI, så er denne beregning tilgængelig. Dét, en kommune interesserer sig for, er offentligt', siger pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole.

Den beregning kan Tommy Kaas uden problemer få hos Ballerup Kommune.

'Vi viser kommuneresultatet på vores hjemmeside, men tallene fra den enkelte skole og den enkelte klasse er ikke offentlige. De indgår i en videnskabelig undersøgelse og er derfor omfattet af undtagelsen i loven. Så vi har afvist journalistens ønske om aktindsigt', siger forvaltningschef Kaj Nørsø.

Til gengæld har journalist Tommy Kaas krav på at se den tilbagemelding, som DPI har givet til de 75 kommuner, der medvirker i Danlæs. Men det får han ikke meget ud af, for kommunerne har kun fået den rapport, som allerede er offentliggjort. Her optræder kommunerne anonymt.

Tilbageslag for lærerne

Høje-Taastrup er ved at undersøge, i hvilket omfang Tommy Kaas har krav på aktindsigt.

'Vi overholder naturligvis loven, men det vil få store konsekvenser, hvis det viser sig, at han har krav på at se tallene for de enkelte klasser. Så vil hverken politikere eller forældre lægge børn til sådan en undersøgelse en anden gang, og det vil sætte os meget langt tilbage. For hvordan skal vi kunne udvikle undervisningen, hvis vi ikke kan få lov at gøre det uden at skulle offentliggøre tallene, hver gang der bliver foretaget en undersøgelse', spørger Sven-Erik Hermansen, der er formand for undervisnings- og kulturudvalget i Høje-Taastrup.

Også formanden for Læsekonsulenternes Landsforening, Bent Christiansen, tager skarpt afstand fra forsøget på at få de 75 kommuner i Danlæs-undersøgelsen til at offentliggøre tallene.

'Det vil være et frygteligt tilbageslag for os, der arbejder i marken. Lærerne har været skeptiske over for læseprøver, fordi de netop var bange for, at de skulle blive misbrugt til offentliggørelse. Så det har taget os lang tid at overbevise dem om, at det er en god måde at evaluere læseundervisningen på. Nu risikerer vi, at de ikke vil benytte den metode længere', siger Bent Christiansen.

Hos DPI har forskningschef Jørgen Christian Nielsen svært ved at se, hvad pressen kan bruge tallene til ud over at rangordne kommuner, skoler og klasser.

'Hitlister kan ikke føre til en konstruktiv dialog om læseundervisning mellem de ansvarlige parter, herunder forældrene', siger Jørgen Christian Nielsen.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Læs to indlæg fra forskningschef Jørgen Christian Nielsen, DPI, på www.folkeskolen.dk