Hænder i alle farver

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

7.v på Hellig Kors Skole på det københavnske Nørrebro fik aktiveret alle sproglige kompetencer i forbindelse med skolens emneuge om FN's børnekonvention. Og de er mangfoldige. Skolens godt 400 elever har deres rødder spredt godt ud over verdenskortet, og sloganet 'Vink farvel til racismen' blev formuleret på dansk, arabisk, bosnisk, tyrkisk, tysk, engelsk og fransk, før det blev skrevet over på skolens fælles udsmykningsprojekt, 400 hænder i alle farver, som efter en gang lakering skal udsmykke et hjørne af Blågårds Plads.

Elever og lærere lægger stor vægt på, at man uanset baggrund har et fællesskab på skolen. Og med projektet ønsker man at markere, at det, der sker i verden, er noget, man må forholde sig til i fællesskab.