Arbejdstilsynet har gennemført en tilsynsindsats om psykisk arbejdsmiljø, hvor vi har besøgt cirka 200 skoler. Vi er blevet godt modtaget på skolerne, hvor der er en stor vilje til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har besøgt skoler, hvor arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø går godt, og skoler, hvor det går dårligt. Der er ikke entydigt tale om, at det psykiske arbejdsmiljø blandt lærere er dårligt. Der er som i mange andre sammenhænge tale om et både-og. Derfor er det oplagt, hvis man på skolerne og i kommunerne ser på de skoler, hvor der arbejdes godt med det psykiske arbejdsmiljø, og bruger de erfaringer på skoler med et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Det problemområde, Arbejdstilsynet hyppigst har konstateret, er elever med vanskeligheder. Det stiller store krav til lærerne både at håndtere disse elever og at gennemføre tilfredsstillende undervisning for resten af klassen. Arbejdstilsynet kan konstatere, at lærerne i nogle tilfælde ikke er tilstrækkeligt klædt på til at kunne indfri disse jobkrav. Desuden er der også andre problemområder, som fylder meget. Blandt andet de modstridende krav til lærerne, som kan skabe usikkerhed om, hvilke krav de skal imødekomme. Også problemer omkring teamsamarbejde og ledelsens rolle har betydning for lærernes psykiske arbejdsmiljø.

Når Arbejdstilsynet bruger ordet resurser, er betydningen bred. For eksempel kan man komme langt ved at arbejde med de uklare krav. Det vil frigøre resurser, hvis kravene bliver tydelige, så lærerne ikke skal bruge energi på at være i tvivl om, hvilke opgaver de skal prioritere. Det handler om at gøre tingene på en anden måde.

Et andet eksempel i forbindelse med begrebet resurser er problemstillingen omkring elever med svære problemer. Arbejdstilsynet peger på, at det i en række tilfælde er en belastning for lærernes psykiske arbejdsmiljø, og at problemet derfor skal løses. Vi peger imidlertid ikke på, hvordan problemet skal løses, da der er metodefrihed i løsningen af problemerne. Forskellige forslag til løsninger kan være kollegial supervision og ekstern supervision til lærerne, øget viden om konflikthåndtering, fælles retningslinjer i forbindelse med vold og trusler om vold. Der er en række muligheder, hvor det ikke bare handler om de økonomiske resurser, men også om, hvordan lærerne bruger hinanden som støtte og resurse. I opbygningen af støttesystemer for lærerne er det dog vigtigt at være opmærksom på, at det skal foregå i fællesskab på skolen, og ledelsen skal være involveret og påtage sig det ledelsesmæssige ansvar.

Generelt er det vigtigt, når det gælder psykisk arbejdsmiljø, at problemerne ikke individualiseres, men at de bliver anskuet som det, de er, nemlig et kollektivt problem på skolen, som skal gribes an i fællesskab.

Arbejdstilsynet håber, at indsatsen har medvirket til at skabe en øget debat på skolerne - og i kommunerne - om forbedring af det psykiske arbejdsmiljø.

Jens Jensen

direktør for Arbejdstilsynet