Et liberalt eksperiment. Sådan betegner formanden for skole- og fritidsudvalget i Farum, Flemming Oppfeldt, sin kommune.

Det er da også rigtigt, at man gør tingene anderledes i den nordsjællandske kommune. Man vælger ledelsesstruktur efter de forhåndenværende menneskelige resurser, og for seks år siden lod man forældrene være tovholdere, da der skulle fastlægges mål for folkeskolen.

Men liberalisme forstået som mindst mulig styring er ikke videre udbredt i skolevæsenet.

På nogle områder er der udbredt decentralisering, på andre har politikerne et fast greb om tingene og gør skolerne til en del af en overordnet politisk strategi.

Det sidste gælder, når det drejer sig om test og sammenlignelighed. Flemming Oppfeldt og byrådsflertallet ønsker, at man skal kunne bedømme skolernes undervisning, lærere og elever.

'Vi er ikke nået så langt endnu, men det er et klart mål for kommunen', siger udvalgsformanden. 'Ligesom det er et klart mål, at alle skoleelever skal have adgang til pc'er, og at de skal have gode danskkundskaber.

Er tvungen bedømmelse et liberalt eksperiment?

'Det er det. For at have en valgmulighed må du have en deklaration', siger han.

To kasketter

Liberalismen er heller ikke nem at få øje på i ledelsesstrukturen. Ligesom det er tilfældet i en række mindre landkommuner, har man en tæt tilknytning mellem praktisk skolearbejde og forvaltning. En af kommunens skoleinspektører er samtidig koordinerende områdechef og er dermed leder af administrationen på skoleområdet. Hver skole har desuden fået uddelegeret et område, som ledelsen er ansvarlig for.

I en kommune med over 2.000 folkeskoleelever er det ret enestående.

'Strukturen er udtryk for en pragmatisk løsning. Den knytter sig til bestemte personer, og det er ikke sikkert, at vi holder fast ved den, den dag der skal ske en revision af ledelsesstrukturen. Hvis der er en anden chefgruppe på det tidspunkt, vælger vi en anden struktur', siger Flemming Oppfeldt.

Kan så stort et skolevæsen fungere med så løs en struktur?

'Ja, men det skal med, at vi kun har fire skoler. De ligger kun 500 meter fra hinanden, og heller ikke mentalt er der lang afstand mellem dem. Både forældre og lærerkredsen er desuden aktive medspillere. Men jeg vil tro, at vi indfører en stærkere økonomisk styring, når strukturen skal revideres', siger udvalgsformanden.

Fuldtidsarbejde

Formanden for Farum Lærerkreds, Lene Skytte, deler ikke helt den politiske begejstring for strukturen.

'Det er selvfølgelig en fordel, at skolechefen kender det daglige arbejde på en skole, men i princippet mener jeg, at det er et fuldtidsarbejde at være skoleleder. Det administrative arbejde på en skole, i en kommune der har decentraliseret så meget som Farum, er meget stort. Desuden skal en skoleleder være personalechef og have det pædagogiske ansvar for skolens udvikling og den enkelte elev. Med udlægning af arbejdsområder som arbejdstid og løn er arbejdsopgaverne som forvaltningschef også øget betragteligt. Det kan kun fungere med en umådelig stor arbejdsindsats fra forvaltningschefen, og fordi den øvrige ledelse på hans skole klarer det meste der uden at have den formelle kompetence. Det kan godt give problemer', siger hun

En af kvaliteterne ved den måde, Farum har valgt at drive sit skolevæsen på, er, at der er meget kort afstand mellem de forskellige aktører. Forældre, lærere og skoleledere mødes i forskellige fora med de politiske beslutningstagere, så alle kan følge med i, hvad der foregår, og påvirke beslutningerne. Det kan også være en fordel, at kommunen vælger utraditionelle løsninger som for eksempel at lade et forældreinitiativ være udgangspunkt for målsætningen, men bagsiden er, at man ikke altid ender, hvor man vil.

'Det var et flot stykke arbejde, forældre, lærere og skoleledere lavede dengang for nogle år siden', siger kredsformanden. 'De mål, som man nåede frem til, var helt fine, men det viste sig, at politikerne havde været for lidt inde i processen. De følte for lidt ejerskab, når det kom til at udmønte målsætningen'.

I 1999 var det politikerne, der tog initiativ til at revidere målsætningen på skoleområdet. Det foregik i sådan et tempo, at de dårligt nok nåede at høre andre parter. Det skabte frustration og vrede blandt andet hos forældrene. Politikerne har siden indledt et tættere samarbejde med dem.

Ingen slingrekurs

Flemming Oppfeldt mener ikke, at de mange utraditionelle løsninger er udtryk for, at kommunen fører en slingrekurs. Det er uundgåeligt, at der en gang imellem er noget, der ikke lykkes.

'Hvis otte ud af ti projekter lykkes, gør det ikke noget, at to mislykkes. Det er den måde, vi bryder den vej, som vi kan bruge fremover', siger han.

Lotte Hornholt var som medlem i skolebestyrelsen på Solvangskolen med til at formulere kommunens skolemålsætning for seks år siden, og hun var en af de forældre, der fandt, at skolebestyrelserne måtte tage et aktivt initiativ, da politikerne handlede på egen hånd for to år siden.

Alligevel synes hun, at det er i orden, at kommunen vælger utraditionelle løsninger.

'Politikerne har tilsyneladende lært af processen, og vi har i dag et tættere samarbejde med dem; men at kalde skolestrukturen for et liberalt eksperiment, det vil være alt for firkantet. Der er snarere tale om en struktur, hvor vi arbejder for at få nærhed og dialog i højsæde, og hvor vi gerne ser, at skolens forskellige interessenter samarbejder for at få nogle gode skoler. Det er noget helt andet', siger hun.

Hun mener, at skolebestyrelserne i Farum udfylder et tomrum mellem skolerne og forvaltningen og byråd, og at de desuden fungerer som sparringspartner i forhold til skolerne. Dermed er de med til at skubbe på udviklingen, så kommunens utraditionelle løsninger peger i den rigtige retning.-Jan Kaare er freelancejournalist

Indbyggere 2001: 18.840.

Antal folkeskoler: 4.

Antal folkeskoleelever: 2.084.

Udgifter til folkeskolen per elev: 45.455 kroner.

Antal tosprogede elever per 100 elever: 9,8.

Antal privatskoleelever per 100 elever: 23,9.

Ansatte i skoleforvaltningen: 2.

Skatteprocent: 2001: 19,9.

(Oplysningerne stammer fra Farum Kommune og fra Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.)

Farum er sgu sin egen

Det forhåndenværende søms princip er populært i Farum Kommune. Politikerne er parate til at ændre skolestrukturen, hvis den rette mand er der, og har man glemt borgerne i et planlægningsforløb, så husker de nok at gøre opmærksom på sig selv.

Kommunen er parat til at løbe en risiko og foretage utraditionelle valg. Forudsætningen er, at den også er parat til at begå bommerter, og at forældre og skoler er indstillet på at tage aktiv del i eksperimenterne.