I Københavns Lærerforening besluttede et spinkelt flertal i bestyrelsen for nylig at uddelegere forhandlingen af dele af lærernes løn til de enkelte tillidsmænd. Man mente, at det ville lærerne få mest ud af i kroner og øre - selvom det er i modstrid med principper og holdninger hos lærerne og i øvrigt med Danmarks Lærerforenings vedtagne politik. Sådan kan en virksomhedsbestyrelse måske agere, mener formanden for Danmarks Lærerforenings Udviklingsprojekt Astrid Schjødt Pedersen, men ikke ledelsen af en demokratisk organisation.

'Det kan da godt være, at historien somme tider vil vise, at man foretog det forkerte valg, men man kan ikke ville både demokratiet og enevældet', siger Astrid Schjødt Pedersen.

Hun afviser blankt den københavnske formand Jan Trojaborgs angreb på DLF's ledelse for at være så nervøs for medlemmernes reaktion, at man ikke handler til medlemmernes bedste.

'Det er fuldkommen ligegyldigt, om man vurderer, at foreningen skal et andet sted hen, end medlemmerne synes, hvis man ikke er i stand til at argumentere for det'.

Astrid Schjødt mener ikke dermed, at DLF-formanden Anni Herfort skal indkalde hovedstyrelsen, kongressen eller alle kredsformændene, hver gang en journalist ringer og stiller hende et spørgsmål om noget, foreningen ikke allerede har en nedskrevet politik for.

'Selvfølgelig skal en ledelse kunne handle og turde handle. Men ledelsen skal være velfunderet i sine præmisser og det rum, den agerer i. Man skal kende sine medlemmer!'

Usikker på, om ny løn er fremtiden

Astrid Schjødt mener også, at formanden for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg er helt på vildspor, når han angriber DLF for, at lærerne ikke får nok ud af ny løn i dag, fordi man i årevis satte hælene i og nægtede at have noget med de nye decentrale lønformer at gøre.

'Samtidig sidder han jo og roser Danmarks Lærerforening for en ny løn-aftale, der er blevet 'en fornem læreraftale'. Vi sad i 1997 med et udspil fra arbejdsgiverne til en ny løn-aftale, som det meste af hovedstyrelsen slet ikke kunne acceptere. Fordi vi holdt ved dengang og nægtede at glide med mudderet, så blev vi banebrydere og fik to år efter skabt en aftale om ny løn, som passer bedre til skolen. Vi ydede kvalificeret modstand'.

Astrid Schjødt er heller ikke så sikker på, at ny løn virkelig er fremtiden. Kommunerne har stadig ikke ubegrænsede midler at give af og vil ikke afsætte penge til de motivationsfremmende tillæg, som de selv havde hævdet var nødvendige.

'De andre faglige organisationer stiller også krav om, at der centralt skal aftales en pligt for kommunerne til at udmønte ny løn. Det er ikke kun lærerne, der har dårlige erfaringer', siger hun og peger på tendenser i samfundet, der viser en modreaktion på decentraliseringsbølgen, for eksempel Undervisningsministeriets ønske om klare mål for de enkelte fag i skolen.

Hun er ikke umiddelbart indstillet på, at kredsene skal have større frihed, end de har i dag, for eksempel til at uddelegere aftalekompetencen.

'Der er vi nødt til at tage et valg. Tror vi på, at vi løfter opgaven for medlemmerne bedst ved at slippe det hele løs, eller tror vi, at vi tjener medlemmerne bedst ved at arbejde under fælles betingelser. Det er selvfølgelig en diskussion, vi skal have i kølvandet på Udviklingsprojektet - er der nogle områder, hvor vi har brug for at stå mere fælles, og er der områder, hvor vi har brug for at slippe kredsene mere løs?',spørger Astrid Schjødt og tror stadig selv på den solidariske fagforening, hvor man for eksempel kæmper i fællesskab for at opnå rimelige arbejdsvilkår for lærere i hele landet, selvom enkelte lærere i enkelte kommuner kunne have fået lidt flere penge i lønposen, hvis der var mulighed for lokale lønforhandlinger på skolen.

Medlemmerne har kolossal magt

Anbefalingerne i Udviklingsprojektets slutrapport betyder også, at Danmarks Lærerforening skal i gang med at diskutere, om formand og næstformand fremover skal vælges direkte af medlemmerne, hvor de i dag er valgt af kongressen. I Københavns Lærerforening er Jan Trojaborg valgt ved urafstemning, og det giver, mener han, et stærkere mandat og en større frihed til at agere. Astrid Schjødt er ikke meget for at sige sin mening i det spørgsmål - dels er hun selv meget i tvivl, når hun opregner fordele og ulemper, dels fordi det er meget vigtigt for hende, at det er medlemmerne, der diskuterer, hvor Danmarks Lærerforening skal hen - ikke Udviklingsprojektets formand, der lægger en plan på bordet.

'Det vil være direkte skadeligt for den proces, vi er i gang med', siger hun. Men hun tilføjer, at medlemmerne af DLF faktisk har en utrolig magt, hvis de vil bruge den - de kan vælge og vælte tillidsrepræsentant, ligesom man i princippet kan indkalde til en ekstraordinær kredsgeneralforsamling, hvis man er utilfreds med kredsstyrelsen. Og så har man mulighed for hvert andet år at pege på de lokale personer, man mener bedst varetager ens interesser i kongressen, hvor formanden vælges, og foreningens politik fastlægges.

'Det handler dybest set om kommunikation. Vi skal blive bedre til at møde medlemmerne, så de får bedre mulighed for at forstå baggrunden for de beslutninger, vi tager i ledelsen, og vi skal blive bedre til at lytte og bruge signalerne'.

Hun er lige så ærgerlig som Jan Trojaborg over, at arbejdet med professionsidealer er kommet til at tage så lang tid.

'Men det handler ikke om, at vi har været nervøse for, hvad medlemmerne ville sige. Når vi når til noget med værdier, så er der en bevidsthed i samfundet om, at her betyder skolen og lærerne noget. Vi fik lynhurtig en politik for undervisning i et multietnisk samfund, fordi der er en klar forståelse hos medlemmerne for nødvendigheden af sådan en politik. Dertil vil vi også gerne nå i debatten om professionsidealerne - at medlemmerne forstår nødvendigheden'.

Den netop overståede kongres har gjort Astrid Schjødt meget optimistisk på Danmarks Lærerforenings vegne, blandt andet fordi det lykkedes hovedstyrelsen at få slået nogle broer mellem fløjene, så mange beslutninger kunne tages i enighed.

'Vi har brug for at få etableret et bedre debatforum internt i DLF, og vi er godt på vej - det synes jeg, kongressen var et eksempel på'.-

Selvfølgelig skal en ledelse kunne handle og turde handle. Men ledelsen skal være velfunderet i sine præmisser og det rum, den agerer iDe andre faglige organisationer stiller også krav om, at der centralt skal aftales en pligt for kommunerne til at udmønte ny løn