Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Danmarks Skolebibliotekarforening uddelte den 27. oktober Børnebogsprisen. I år gik den til den tidligere lærer Martin Petersen for hans to seneste ungdomsromaner 'Med ilden i ryggen' og 'Adams fest'.
Flygtningeproblematikken spiller en fremtrædende rolle i begge bøger, men det er ikke så meget krigen og dens rædsler, der skildres, men snarere freden og det kaos, der opstår efter enhver krig.
'Det er væsentligt, at læsning af litteratur bliver en intens oplevelse, hvilket Martin Petersens bøger i særdeleshed bidrager til. Derfor er Martin Petersens bøger ikke til at komme uden om i skolens litteraturundervisning', skriver formanden for Børnebogsprisudvalget, Karen Odegaard, i begrundelsen for valget af årets prisvinder.
'Med ilden i ryggen' gav også forfatteren Kulturministeriets Børnebogspris i 1999.