Verdensudstilling i undervisningen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Verdens største verdensudstilling nogensinde, kalder arrangørerne en af næste års globale begivenheder. Og allerede nu kan man gå på Nettet og hente oplysninger til brug i undervisningen på det Internetbaserede projekt 'Next Step Expo2000', som Amtscentrene for Undervisning tilbyder.
Det gennemgående tema for verdensudstillingen er Menneske - Natur - Teknik, og i den danske pavillon vil der blive fokuseret på emner som det legende menneske, fødevarer, vindenergi og vand. I alt 200 lande vil deltage. Verdensudstillingen finder sted i Hannover fra 1. juni til 31. oktober 2000.
I uge 46 i år - fra den 15. november - arrangeres flere konferencer om udstillingen. Konferencerne foregår på virksomheder rundt om i Danmark. Her kan man få ideer til, hvordan man kan bruge verdensudstillingen i undervisningen. Alt det kan man læse mere om på www.expo2000-edu.dk