Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der skal samarbejdes mellem daginstitution og skole, og der skal samarbejdes mellem børnehaveklasse, de første klassetrin og fritidsordningen. Det lyder enkelt, men det er et samarbejde med mange komplikationer. Og her står børnehaveklasselederne midt i brændpunktet.
Vi ønsker at være med til at knytte bro mellem de systemer, børnene befinder sig i, og vi ønsker at være med til at skabe de bedst mulige betingelser for en vellykket skolestart. Og vi kan - for det er det, vi har forstand på.
Men når BUPL, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, i sine visioner om en ny og bedre skolestart bevidst undlader at nævne ordet børnehaveklasseleder.
Når Rødovre Kommune fører sig frem med en ændret skolestart med mere leg i skolen og så ansætter lærere i børnehaveklasselederjob.
Når Kommunernes Landsforenings pjece, 'At bygge bro', anviser modeller for skolestarten, hvor det af børnehaveklassens skema fremgår, at det er lærere, der underviser i samtlige 30 timer.
Ja, så er der ikke noget at sige til, at vi synes, at udviklingen følger et forkert spor.
Vi har i mange sammenhænge tilkendegivet, at vi gerne deltager i den pædagogiske udvikling af skolestarten, og at vi er parate til den fleksibilitet i arbejdet, som måtte blive nødvendig.
Men når børnehaveklasseledernes engagement i udviklingen indebærer risiko for, at vi forsvinder som faggruppe, er det som at skyde sig selv i foden. I Rødovre er børnehaveklasseledernes fødder allerede gennemhullede.
Med basis i pædagoguddannelsen har vi løbende efteruddannet os, så vi i dag har stor viden og erfaring i at være en slags 'overgangspædagoger'. Det kan vel ikke være i nogens interesse - i hvert fald ikke i børnenes - at der ikke fortsat skal bygges på det korps af medarbejdere med den specialviden og kompetence, der skal til for at bygge bro mellem daginstitution, skole og fritid.
Pædagoger er ikke altid ens trods samme uddannelsesbaggrund.
De pædagoger, der vælger at lade sig ansætte som børnehaveklasseledere, har en speciel interesse i børnehaveklassen og skolestarten og det ansvar, det medfører.
Man bliver ikke børnehaveklasseleder af sind, blot fordi man får ansættelse i folkeskolen. Det kan derfor ikke kaldes udvikling - snarere tilbageskridt - når nogle mener, at undervisningen i børnehaveklassen bedst varetages af en lærer med en pædagog til at gå til hånde - en pædagog, der ikke har ansvar for undervisningen.
I en af Kommunernes Landsforenings modeller underviser en pædagog otte timer alene om ugen, men det er vel at mærke læreren, som ikke er til stede, der har ansvaret. Jeg tror ikke, det kan være alvorligt ment, at man skal kunne have ansvar for en undervisning, man ikke selv er en del af.
Der tales så meget om helhed, men helhed for børn skabes nu engang ikke af halve voksne og kvarte løsninger.
Der skal bruges tid og kræfter på at udvikle den pædagogiske fællesnævner for arbejdet i folkeskolens skoledel og fritidsdel.
Men her har fritidsdelen et problem.
Vi mangler de pædagogiske overvejelser over indholdet i børnenes fritid som grundlag for det samarbejde.
Når fritidsordningerne mangler en indholdsbeskrivelse og således mangler dokumentation for, hvad det er, de kan tilbyde børnene i fritiden, så længe vil det være alt for let for kommunerne at stryge nogle timer og tillægge dem skoletiden.
BUPL, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, har svigtet sine fritidsordninger.I stedet for at koncentrere alle kræfter på skolepædagogers virke i folkeskolen er det på høje tid, at BUPL kigger indad og får sat gang i debatten om mål og indhold i fritidsordningernes arbejde.
En god beskrivelse af det pædagogiske arbejde i fritidsordningen kunne desuden være med til at fjerne nogle af de stereotype myter om, hvad lærere og pædagoger henholdsvis er gode til og ikke gode til.
Som det er i dag, hvor to store organisationer, BUPL og DLF, 'overlapper' hinanden i skolestarten, giver det mange stridigheder om overenskomstgrænser. Det har vi været vidne til de seneste år.
Nogle går endda så vidt at kalde det grænsekrig.
Det er med stor beklagelse, at vi nu har erfaret, at BUPL har afvist at gå i en dialog med DLF om en løsningsmodel. Der må en central løsning til, så vi ikke i al evighed skal leve med denne gåen på hugst i hinandens overenskomstområder.
Formand for Børnehaveklasseforeningen
indtil 1. oktober