Hvad er forskellen mellem grønlandske og danske lærere?' Gideon Filemonsen gentager Folkeskolens naive spørgsmål. Og svarer så: 'Som grønlænder skal man oversætte hele tiden. Pædagogisk Råd er dobbeltsproget, breve til forældre og indbydelse til forældremøder skal oversættes'.

'Men vi får da lidt for at tolke på rådsmøderne', bryder Johanne Biilmann Egede ind.

'Er det ikke en krone og et eller andet for et møde', spørger hun leende rundt i kollegaflokken på Narsaq Skole.

Ingen kan huske størrelsen på tolkebetalingen.

'Det er i hvert fald så lidt, at jeg aldrig har opdaget det på lønsedlen', fortsætter Johanne Biilmann smilende.

'Vi tænker ikke over, at vi tolker, det gør vi bare. Vi får jo ikke noget for at oversætte en dansk kollegas breve', siger Grethe Poulsen.

'Dobbeltsprog og overtimer, det er det eneste, der ikke er mangel på her', bryder Johanne Biilmann ind, og latteren runger.

Og så følger opremsningen af problemer og sammenligninger:

'Vi mangler ordentlige bøger og materialer på grønlandsk, så vi producerer selv'.

'Forberedelse, det er noget, man bare klarer. Vi tælles heldigvis ikke op i U, F og Ø som i Danmark. Vi har 27 ugentlige lektioner'.

'Og så tre oveni for at overleve', fortsætter Ellen Bourup Egede.

'Plus forberedelse og rettearbejde'.

'Vi laver en kedelig folkeskole, alt for boglig og alt for dansk, fordi vi har så mange timer'.

'Fordi der er så stor lærermangel, overlader man timer til mennesker uden uddannelse. Det er en svær og tung situation, og det giver en uensartet undervisning og nogle gange ukvalificeret undervisning', lyder Johanne Biilmanns bedømmelse. Og skolens viceinspektør er enig.

'Udbud og efterspørgsel bestemmer. Vi må jo tage de bedste undervisere, vi kan få fat på. Men det giver mange kompromiser, fordi der ikke er lærere nok', siger Marianne Nielsen.

'Men også vi, der er uddannet, har behov for at lære mere og for at holdes os ajour', siger Johanne Biilmann.

'Jeg har grønlandsk som mit speciale, og jeg har stort behov for efteruddannelse, men hvad kan jeg få?', spørger hun.

'Jeg kan ikke bruge Lærerhøjskolen i København'. 'Men', fortsætter hun, 'vi er meget gode til ikke at vise, at vi har de problemer. Lærere skal kunne være glade og smile, når de møder eleverne, vise gåpåmod'.

'Det er grønlændernes store force, de kan vise glæde og varme midt i besværet', siger Frank Vraa, som kom til Grønland fra Danmark i 1974. Planen var dengang at blive et par år.

'Vi har vores humoristiske sans. Vi kan være både ironiske og selvironiske', fortsætter Ellen Bourup.

'For at kunne holde det ud. Dér ligner vi nok ikke danskerne, vi har meget lettere til latter end jer'.

'Men vi er lige gode til at holde for mange møder', siger Frank Vraa.

'Nej, dét er I danskere nu bedst til', lyder svaret omgående, og den fælles latter ruller igen.-th