Fagre nye midler

Nye undervisningsmidler er meget fleksible, fordi de i modsætning til bøger ikke er lineære

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På anden sal i et stort amerikansk stormagasin står Moses. Han har en forretning, hvor han sælger bagels, men salget går dårligt. En pige vil lave reklame for ham og holder en rapkoncert i stormagasinet.

Sådan er en del af den virtuelle virkelighed, danske skolebørn kan komme til at opleve i engelskundervisningen.

Undervisningsministeriet har netop afsluttet et toårigt projekt, der gik ud på at skabe nye typer undervisningsmidler. Det skete i et samarbejde mellem ministeriet, Erhvervsfremmestyrelsen og private firmaer.

'Der var kun få undervisningsmidler, der levede op til folkeskolelovens krav om at integrere IT.

Et andet formål med projektet har været at udvikle erfaringer med at udnytte de nye redskaber', siger projektleder Rita Smedegaard, Undervisningsministeriet.

Danmark er et lille sprogområde. Derfor kan det sjældent betale sig for et firma at udvikle nye undervisningsmidler, og derfor går det offentlige ind og støtter.

'Vi ville med projektet få forlag og multimedieproducenter til at arbejde sammen, hvor de tidligere så hinanden som konkurrenter', siger Rita Smedegaard.

To konsortier blev for to år siden valgt til at føre projektet ud i livet. Det ene, Groundbreaker, bestod af forlaget Alinea, DR TV-Åben og Orfeus, mens Mikro Værkstedet, Geografforlaget og Dansklærerforeningen dannede Skolemedia.

Det synlige resultat er tre multimedieprodukter.

Groundbreaker har lavet et 'Learning Mall' til engelskundervisning. Det er to cd-rom'er med video, animation, billeder, lyd og links til relevante hjemmesider. Eleverne kan her navigere rundt i et amerikansk indkøbscenter. De møder forskellige personer og bliver stillet over for forskellige problemstillinger. De kan lære om amerikansk kultur, mad og musik. Det giver blandt andet eleverne mulighed for at dramatisere, lave rollespil og skrive artikler. 'Learning Mall' indeholder også en logbog, der har til formål at give eleverne indsigt i deres egen læring.

Læreren som vejleder

Skolemedia har lavet 'Rejsen#1' og 'Rejsen#2'. Den første skal få børnene til at bevæge sig ud af skolen for at undersøge lokalområdet. Undervisningsmidlerne består af en vejledning i bogform, en cd-rom, en hjemmeside, en Internetbaseret konference, hvor lærere og elever kan kommunikere, og endelig edb-programmet LogBog.

'Rejsen#2' er et Internetbaseret samarbejde med Jyllands-Postens projekt, 'JP Explorer', hvor journalister kører verden rundt og skriver hjem om de lande, de kommer til. På en hjemmeside bliver der løbende publiceret artikler, billeder og links til andre relevante hjemmesider. De handler om et bestemt land, alt efter hvor Jyllands-Postens bil er nået til i verden.

Begge produkterne er ledsaget af en logbog. Et IT-redskab, lærere og elever kan bruge til at kommunikere igennem. Eleven kan for eksempel bruge det til at beskrive, hvor han er kommet til i en arbejdsproces.

Læreren kan gå ind og vejlede og holde eleverne fast på de mål, de har sat sig.

'De nye undervisningsmidler er meget fleksible, fordi de i modsætning til bøger ikke er lineære. Samtidig kan man bearbejde indholdet. Man kan tage fat i billederne, i lyden og i teksterne og gøre noget ved dem. Det, man lærer noget af, er bearbejdningsprocessen', siger Christian Wang, direktør for Skolemedia.

Han mener, at det kræver, at lærerne er fagligt dygtige. Samtidig skal de kunne arbejde med IT, så de kan hjælpe eleverne med at redigere i billede, tekst og lyd.

'Lærerne kan sagtens finde ud af det, og de vil også gerne. De skal bare have tiden til det. Lærerne er jo i fuld gang med det pædagogiske IT-kørekort', siger Christian Wang.

På Danmarks Lærerhøjskole regner man med, at cirka 12.000 lærere vil starte på at tage det pædagogiske IT-kørekort inden for dette skoleår. Alligevel er Torben Weinreich, professor i børnelitteratur, ikke helt så optimistisk.

'Der er nogle, der er tilmeldt. Det betyder, at de på et tidspunkt vil få et kørekort. Det næste er så at blive bilist. Der er et skridt, til man bliver velfungerende og får integreret det i dagligdagen', siger han.

Han mener, at de fleste vil bruge det, de har lært.

'Men de vil også indimellem opdage, at der nogle gange er bedre måder at gøre det på. Både nogle, som bruger ældre teknologi, men der kommer også nye teknologier, der kan bruges', siger han.

Oplæg til nye undervisningsformer

De nye undervisningsmidler kræver, at læreren omstiller sig, mener Jytte Fromberg, projektmedarbejder i Undervisningsministeriet.

'Det forandrer den måde, læreren underviser på. Den traditionelle undervisning glider i baggrunden i forhold til emnet, man arbejder med. Læreren underviser, men ikke på den traditionelle måde. Læreren hjælper og vejleder. Initiativet kommer i højere grad fra eleverne, og så må læreren med sin faglige baggrund træde til de steder, hvor eleverne har brug for det', siger hun.

De nye undervisningsmidler er blevet testet på flere skoler.

'Det har allerede forandret undervisningen nogle af de steder, hvor man testede produkterne. Der var udsagn om, at det ophæver det skel, der er mellem eleverne i en klasse. Alle eleverne kan arbejde med det her på deres niveau, og de kan arbejde sammen', siger Jytte Fromberg.

Bent Andresen, forskningsleder på Danmarks Lærerhøjskole, har evalueret banebryderprojektet. Han ser det som en fordel, at eleverne ikke kun skal arbejde med forskellige medier.

'Det er undervisningsmidler der er tænkt ind i en hel række andre aktiviteter uden for skolen, hvor eleverne for eksempel laver ekskursioner', siger han.

Han mener, at det er nødvendigt med flere digitale undervisningsmidler for at leve op til folkeskoleloven.

'En folkeskolelov, der foreskriver en vidtgående og fuld IT-integration, samtidig med at undervisningsmaterialerne er traditionelle, trykte bøger. Det hænger jo ikke sammen. Derfor skal vi tænke i undervisningsmidler, hvor den trykte bog bliver suppleret med digitale kilder, som eleverne selv kan søge i', siger Bent Andresen.

Initiativet kommer i højere grad fra eleverne, og så må læreren med sin faglige baggrund træde til de steder, hvor eleverne har brug for det