En god lærer er én, der kan lide børn, og som ikke er fuld'.

'En god lærer er dygtig til at undervise, han er flink ved alle, han kommer hver dag og har ikke tømmermænd'.

'En god lærer er engageret, velforberedt, kommer til tiden, og han er ædru'.

Elevudsagn fra en 4. klasse, en 6. og en 10. klasse på tre forskellige skoler. Samtalerne handlede om både grønlandske og danske lærere og om uddannede og uuddannede. I de to yngste klasser var det det første, der blev svaret, men i afgangsklassen kom definitionen et stykke inde i samtalen. Efter ønsket om, at danske lærere vil sætte sig bedre ind i grønlandsk tankegang.

'Og så skulle de tage at lære grønlandsk. Når vi kan lære dansk, så må de danske lærere da også kunne lære vores sprog. Så vil de også opdage, hvor træt man bliver af hele tiden at skulle tænke og tale på et fremmed sprog'.

Begrundelsen kommer langsomt, men på perfekt dansk. Og bliver afbrudt af en hurtigsnakker.

'Jeg er bastard, så jeg kan både det ene og det andet sprog - og ingen af dem ordentligt'.

'I skolen taler jeg dansk. Jeg kan godt grønlandsk, men ikke perfekt, jeg er bange for at sige noget forkert på grønlandsk, så de andre skal grine. Men de har nu aldrig grinet, det er bare noget, jeg føler. Jeg taler grønlandsk til min mor, og nogle gange skal jeg spørge hende om ordene. Min far taler jeg kun med på dansk. Jeg kan læse grønlandsk. Men jeg kan ikke skrive det, jeg staver ad helvede til både på dansk og grønlandsk. Nej, det er nok værst på grønlandsk'.

'Og så kan du godt hilse politikerne og fortælle dem, at vores toiletter på skolen bare er så ulækre!'

Den kommentar kom fra elever på alle skoler. Det lød meget dansk. Men der var også grønlandske ønsker, der gik igen.

'Vi vil have flere bøger på grønlandsk'.

'For eksempel er vores historiebøger på dansk. Det betyder, at de elever, der har problemer med dansk, bliver hægtet af. Men det betyder jo ikke, at de ikke er interesseret i historie og samfundsfag, fordi de er svage på dansk'.

'Forestil dig en biologibog, som fortæller om de danske løvtræer, det har vi jo meget brug for heroppe, ik'?'

'Ja, altså jeg har ikke noget imod bøgetræet, men dem gror der ikke så mange af i Grønland'.

'Mange danske lærere gør forskel på dem, der kan dansk, og dem, der ikke kan. Også selv om de ikke gør det med vilje'.

'Men de skal ikke give så let op, man kan godt, selv om man ikke er så god til dansk'.

'Og så er det altså helt til grin, når læreren skal stå og slå op i ordbogen for at finde de rigtige ord på grønlandsk, så han kan skælde os ud!'-th

Verdens bedste og dårligste lærer

I forbindelse med forberedelsen af den grønlandske skolereform har Inerisaavik (Center for pædagogisk udviklingsarbejde og videreuddannelse af lærere) spurgt elever, hvordan de forestiller sig den gode skole.

Svarene er gengivet i hæftet 'Atuartut Atuarfitsialaat - Elevernes Gode Skole'. Elevernes definitioner på den bedste og den dårligste lærer.

Den bedste lærer

- Er god til at undervise og forklarer godt

- Er venlig og munter

- Er interesseret i sit fag og arbejde og har lyst til at undervise

- Kommer til tiden og er ikke altid syg eller fraværende

- Er veluddannet og dygtig

- Er interesseret i eleverne, tænker på deres fremtid og kan lide børn og unge

- Indgyder respekt og er venlig og tillidsvækkende

- Skælder ikke ud og overfuser og slår heller ikke

- Møder velforberedt til timerne

- Lytter og tager hensyn til eleverne

- Respekterer det enkelte barn og udviser tålmodighed

- Er initiativrig og kreativ

- Retter opgaverne hurtigt

- Drikker ikke for meget

- Har humor og selvironi og erkender sine egne fejl

- Er et godt eksempel

- Har god kontakt til eleverne

- Har orden i sine ting

- Er nem at snakke med - forstående

- Holder øje, opsyn, med eleverne.

Den dårlige lærer

- Kommer næsten altid for sent

- Gider ikke at undervise, sætter eleverne til at lege eller gå tur eller gå hjem, når vejret er godt

- Forklarer ikke

- Er doven

- Er næsten aldrig på arbejde - har for mange sygedage

- Går fra sine elever i timerne

- Sender eleverne udenfor i stedet for at tale med dem

- Er ikke interesseret i eleverne eller sit fag, arbejder bare for pengene

- Er altid sur

- Skælder ud, overfuser eleverne og slår

- Er arrig og går amok

- Har tømmermænd

- Forskelsbehandler eleverne

- Latterliggør eleverne

- Kan ikke styre eleverne

- Er ligeglad med eleverne

- Lytter ikke

- Er for ung

- Ryger i timerne.

Læs om grønlandske skoleelevers definitioner på den gode og den dårlige elev på www.folkeskolen.dk