Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvordan skal man hygge sig i et lærerteam? Man skal i hvert fald kunne være uenige! Være uenige som kolleger og alligevel komme konstruktivt videre.
Et lærerteam eller et lederteam er et særligt socialt rum. Det er ikke privat - for folk er jo på arbejde - men det er heller ikke helt offentligt - for det er afgrænset over for skolen som helhed.
Private venskabsrelationer er ikke nødvendigvis godt for et team. Har vi fire-fem kolleger, hvoraf de to er perlevenner - ja så vil det sociale liv i dette team være dybt præget af, at venskabet er der, at det fylder. At nogle er med, og at andre er udenfor. Måske kan de andre være i tvivl om vennernes saglighed i diskussioner og i vanskelige planlægningssituationer: Vil vennerne sætte venskabet over pædagogikken, over hensynet til børnene og over samarbejdet med kollegerne?
Og hvad kan vennerne tillade sig at være uenige om? Venner kan virke som hinandens 'beskyttelsesskjold' over for andre. Mange venskaber er bygget på en ikke udtalt aftale: 'Vi to - eller vi tre - kan tale helt åbent om alt. Det vil sige næsten alt. Der er en kerne, som vi netop aldrig taler om'.
Visheden om dette kan nogle gange være det egentlige grundlag for, at venskabet holder. Hvis det forholder sig sådan, kan kollegerne i et lærerteam med rette være usikre.
Venner kan være mere interesseret i hinandens meninger end i det, andre siger. Før de tager stilling til vanskelige spørgsmål, foregår der en indre dialog om, hvorledes en bestemt beslutning kan påvirke venskabet.
Hvad nu hvis beslutningen i et lærerteam begynder at snerpe i retning af netop det dybt private felt, som vennen er klar over ikke skal berøres? Man kan forestille sig dramatiske redningsforsøg. Sådanne indblandende redningsforsøg ser jeg ofte som konsulent. Den ene ven beslutter på egne vegne, hvilke synspunkter den anden ikke kan tåle at høre!
Et lærerteam er ikke privat samvær. Der vil være venskaber og bekendtskaber, der krydser ind igennem lærerteam, men de skal ikke gerne fylde for meget: Venskaber er så intense, at de kan sætte det samlede team og den professionelle dømmekraft ud af spillet.
Et team er først og sidst et arbejdende fællesskab af gode kolleger. Udfordringen er her, hvordan et lærerteam kan skabe sin egen sociale samværskultur, som netop hører til i teamsammenhæng. Som er så offentlig - inden for teamrammen - at den kan tages op til vurdering og forandring.
Dette kan ikke lade sig gøre, hvis væsentlige dele af samværskulturen er bestemt af nogle få kollegers privatiserede relationer.
Det er almindeligt, at man ved sammensætning af team undgår at sætte lærere sammen, som alle ved ikke kan sammen. Det er måske mindre erkendt, hvilke farer der ligger i, at der i teamet findes nære venskabsmæssige forbindelser mellem et par kolleger. Det kan måske netop være fristende ved teamsammensætning at sætte nogle solide gode kolleger ind som kerne i et team. Men hvis disse kolleger har en relation, hvor det private fylder mere end det faglige, pædagogiske og kollegiale, vil det samlede lærerteam have meget dårlige vilkår for at udvikle en kollegial teamkultur, hvor der er indre åbenhed og lydhørhed for alle.
Når jeg som konsulent tager sådanne forhold op, er der nogle lærere, der føler - og giver udtryk for - at nu går konsulenten for vidt.
Ja, hvis jeg udtalte mig imod venskaber i forbindelse med arbejdet på skolen generelt. Men det gør jeg ikke. Jeg påpeger blot, at særlige personlige relationer kan have en sådan intensitet i sig, at de forhindrer udviklingen af en konstruktiv social teamkultur.
Sten Clod Poulsen er chefkonsulent, cand.psych., MetaConsult