Fyrre procent af eleverne kan måske ikke modtage den undervisning, som samfundet forventer, at skolen tilbyder. På grund af sociale problemer hjemme, fordi de ikke er sprogligt parate, eller fordi de ikke forstår dansk', siger Grethe Poulsen, uddannet grønlandsk lærer og tillidsrepræsentant på skolen i Narsaq, som ligger til Sydgrønland.

Vilje til at klare hverdagen, men massive sociale problemer. Det er nøgleord i de beskrivelser, lærere giver Folkeskolens udsendte både i Syd-, Vest- og Østgrønland, og selv om tallet 40 procent ikke kan hentes i nogen undersøgelse, så går det igen i mange lærerudtalelser. 'Op mod halvdelen af eleverne har problemer med hjemmefra, der gør det svært i skolen'. 'Fire ud af ti elever har voldsomme problemer'.

'Vi skal være både mor, far, politi, barnepige og socialrådgiver for børnene og de unge. Der er knap nok tid til at være lærer', siger Grethe Poulsen.

Hvis lærerarbejdet skal kunne rumme så meget, så må der sættes en systematisk, udviklende indsats i gang over for alle lærere, ellers brænder de ud, mener hun. Selv har Grethe Poulsen varetaget både almindelig og vidtgående specialundervisning i 17 år uden én eneste gang at have været på et specialundervisningskursus.

'Sidst jeg søgte, fik jeg afslag, og da jeg bad om en forklaring, lød den, at man prioriterer almindelig undervisning over specialundervisningen'.

På Hjemmestyrets store skolekonference i Kangerlusuaq sagde formanden for Landstingets skole- og kulturudvalg, Olga Poulsen fra partiet IA, Inuit Ataqatigiit, at der skal gøres mere for de socialt mest udsatte børn, og at lærerne skal uddannes bedre på området.-th