Arbejdsforholdene for folkeskolens ledere er blevet ændret voldsomt. Derfor skal der også laves om på ledernes vilkår i Danmarks Lærerforening, og siden kongressen for to år siden er der blevet analyseret, holdt møder og konferencer og forhandlet. Man vil give ledergruppen en organisatorisk placering i DLF, som kan sikre, at den enkelte leder altid kan få den hjælp fra fagforeningen, som han eller hun har brug for - både når det gælder løn- og ansættelsesforhold og i konflikter, som måtte opstå i forhold til arbejdsgiveren eller andre.

I forrige uge besluttede DLF's hovedstyrelse at anbefale en model, som man mener indeholder alle disse elementer.

Ugen efter modellens vedtagelse modtog Anni Herfort et brev fra formanden for Danmarks Skolelederforening, Hans Martin Jepsen, hvori han undsiger modellen:

'Du har gjort et kæmpearbejde for at finde en løsning', skriver han til Anni Herfort. Men han mener ikke, at der er fundet en løsning på problemerne med hovedstyrelsens indstilling. 'Den dobbelte kredshenføring og medlemmernes muligheder for at frasige sig medlemskabet af den lokale kreds for så vidt angår de demokratiske rettigheder i relation til kredsgeneralforsamlingen er ikke nok for medlemmerne i Danmarks Skolelederforening.'

Folkeskolen har forgæves forsøgt at få Hans Martin Jepsens kommentar, og Skolelederforeningens sekretariatschef, Gert Rosing, ønsker ikke at udtale sig.

- Jeg er dybt skuffet over brevet, og jeg forstår det ikke, siger Anni Herfort til Folkeskolen.

- Vi har lyttet til ledernes argumenter og ønsker, og vores udgangspunkt har været, at enhver leder altid skal kunne være 100 procent sikker på at få den nødvendige støtte fra foreningen. Vi anbefaler en model, som sikrer, at der dannes lokale ledernetværk, og at skolelederne kan komme med i alle forhandlinger, som vedrører dem. Og samtidig sikrer vi, at de kan få rådgivning på alle niveauer i foreningen.

- Det her drejer sig om at støtte den ganske almindelige leder på den ganske almindelige skole - både i hverdagen og når der opstår problemer. Det er der kun styrke til i det store fællesskab, og derfor har vi været enige med Skolelederforeningen om, at lederne skal blive i Danmarks Lærerforening, siger Anni Herfort og nævner forårets overenskomstforhandlinger og sidste uges beslutninger i hovedstyrelsen som konkrete eksempler på, at fællesskabet gavner lederne.

- Kongressen gav opbakning til, at lederne kunne få et lønløft. Det forhandlede vi igennem, så skoleledergruppen nu får en lønudvikling, der er cirka ti procent højere end lærernes. Og hovedstyrelsen har netop besluttet at bruge 3,6 millioner kroner på at ansætte en helt ny gruppe regionale konsulenter. Sammen med konsulenterne i foreningens sekretariat og lokalkredsens forhandlere skal de nye folk bruge al deres energi på at give lederne et løft med de nye lønformer.

- Der er enighed om, at det kræver en fælles strategi og et tæt samarbejde på alle niveauer i en fagforening at videreudvikle lønstrategien for lederne og alle andre medlemsgrupper, understreger Anni Herfort.

- På samme måde er det med skoleudviklingen: Der er enighed om, at folkeskolens udvikling sikres bedst, når den foregår i et tæt samarbejde mellem ledere og lærere.

- Der er enighed om, at ledere også i fremtiden skal være læreruddannede. Kun på den måde kan vi nemlig sikre, at skolen har en pædagogisk leder, der kan arbejde tæt sammen med lærere og børnehaveklasseledere om skolens indhold, og som også kan være den personalepolitiske leder, der kan anspore og inspirere de ansatte.

- Og der er enighed om, at foreningen centralt skal samle og koordinere, så alle ledere får gavn af de fælles erfaringer, og alle får den bedst mulige personlige og fælles rådgivning.

- Men det er ikke nok med en central oprustning og samling. Det er i kommunerne, skoleudviklingsarbejdet foregår, og det er der, man får medindflydelse. Det er dér, lederne arbejder.

- Og da det er kredsene, der har kontakten til kommunerne og retten til lokalforhandling, er det også afgørende, at der skabes formelle rammer for et tæt samarbejde mellem ledergruppen og kredsen.

- Hovedstyrelsen har skabt en organisatorisk model for det arbejde, derfor er jeg ked af, at Hans Martin Jepsen straks reagerer med et brev, hvor han lægger afstand til løsningsforslaget uden at kontakte mig. Jeg forstår det specielt ikke, fordi han gentagne gange undervejs i forløbet har forsikret mig om, at han ønskede en løsning, hvor lederne bliver i DLF. Vi har fulgtes ad gennem hele forløbet, nu må det ikke falde på gulvet. Det kan folkeskolen ikke være tjent med. Og det kan lederne ikke være tjent med. Hverken som gruppe eller som enkeltpersoner. Vi har brug for den fælles energi til at udvikle skolen - ikke til slagsmål og splid, siger Anni Herfort.

Sådan skal lederne organiseres

Der oprettes lokale ledernetværk og en ny landskreds for skoleledere, hvis DLF's kongres vedtager den model for ledernes placering i foreningen, som hovedstyrelsen indstiller.

Modellen betyder, at:

- Lederne fremover kan søge rådgivning både i DLF centralt og i kredsene om egne tjenstlige forhold, løn- og ansættelsesforhold, personalepolitik og udøvelse af generel lederkompetence.

- De nye lokale ledernetværk vælger selvstændig styrelse, og én af netværkets styrelsesmedlemmer vælges som kontaktperson til kredsen. Der fastsættes bindende, centrale retningslinier for samarbejdet mellem ledernetværk og lokalkreds.

- Der holdes altid møde mellem ledernetværk og kreds før forhandlinger med kommunen om ledernes løn- og arbejdsforhold.

- Lederne deltager altid i forhandlinger med kommunen om løn- og arbejdsforhold for ledernetværkets medlemmer.

- Der sker ingen ændringer i kontingentopkrævningen i forhold til i dag, og kredsen stiller som et minimum den økonomi til rådighed for ledernetværket, der er nødvendig for at gennemføre netværksarbejdet efter de centrale retningslinier.

- Lederne organiseres både i lokalkredsen og den nye landskreds for ledere. Den enkelte leder kan frasige sig medlemskabet af den lokale kreds i forhold til deltagelse i generalforsamling og de deraf følgende politiske forpligtelser. Frasigelse af kredsmedlemskab vedrører ikke ledernetværket, og man kan stadig søge både central og lokal rådgivning. Frasigelse berører heller ikke kontingentets størrelse.

Modellen evalueres af DLF's næste ordinære kongres i år 2001.