Undervisere får ikke tillæg tilbage
Først fik specialundervisere et tillæg, så forsvandt det. På kongressen talte flere delegerede for at få det tilbage
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I 2000 kom en lovændring, der betød, at en stor del af den vidtgående specialundervisning blev flyttet fra amterne til kommunerne. En utilsigtet konsekvens af lovændringen betød, at mange specialundervisningslærere mistede et pensionsgivende løntillæg. På landsplan mistede lærerne cirka 12 millioner kroner. For den enkelte lærer betød ændringen en årlig lønnedgang på mellem 15.000 og 18.000 kroner.
Lærernes Centralorganisation fik forhandlet de 12 millioner kroner tilbage, og på kongressen blev der fremsat tre forskellige forslag om, hvordan DLF ved de specielle forhandlinger kunne sikre, at de 12 millioner kroner går tilbage til de lærere, der har mistet dem.
'Vi vil ikke finde os i, at læreren, der beholder det samme arbejde, går ned i løn. Lad os sende de 12 millioner til dem, hvor de kommer fra', lød budskabet fra Inger Ørskov, Fredericia Lærerkreds.
Niels Jørgen Borgholm, Randers Lærerforening, ville også sikre lærerne tillægget, men han var godt klar over, hvorfor det var svært at gøre det.
'Det er, fordi det ikke er muligt at definere omfanget af vidtgående specialundervisning, når det foregår i kommuneregi'.
Han mente, at kravet burde stilles, 'vel vidende at resursen bliver fordelt på en større gruppe'.
Jan Niedersøe fra hovedstyrelsen foreslog, at lønaftalernes bestemmelse om, at vidtgående specialundervisning i amterne udløser et tillæg på 25,58 kroner per time, også kommer til at omfatte lærere ved centerskoler og centerklasser i kommunalt regi.
'På den måde vil vi sikre, at de fleste af de lærere, der er blevet berørt, får deres penge hjem igen', sagde han.
Formanden for fagligt udvalg, Jon Kowalczyk, opfordrede de tre til at komme med et fælles forslag. Han var ikke meget for at føre pengene tilbage.
'Vi mener ikke, vi kan løse alles problemer med nogle af de løsninger. Der var en løsning, der gjaldt et år. Det betyder, at pengene kan bruges til forbedringer for alle undervisere. Vi mener ikke, at den sum skal bindes op på den gruppe, men derimod indgå i forhandlingerne', sagde han.
Det fælles forslag fremlagt af Niels Jørgen Borgholm blev forkastet.
