Skolens problem er, at den skal skifte udgangspunkt, lige så dramatisk som dengang vi fandt ud af, at solen - og ikke jorden - er i centrum. Det er eleven, der er i centrum, og det er man begyndt at tage alvorligt rundt omkring, men hvordan gør man egentlig det rent praktisk?

Spørgsmålet stilles af den nye chef for Danmarks Radios Undervisningsafdeling (DRU), 44-årige Peter Zinckernagel.

'I den nye skole er læreren et værktøj, ikke den centrale performer, og det er for den enkelte lærer personligt en stor omstilling', siger han.

Den omstilling er ikke en gradvis ændring - det er en helt anden måde at organisere dagligdagen på, og ingen ved endnu rigtigt hvordan, for man kender kun få elementer. Samtidig er det svært at få forståelsen for den proces, der er nødvendig: Samfundet omkring skal acceptere, at skolen skal laves om, og at det skal betale for det, og at det godt kan komme til at koste mange milliarder.

'For mig er der to store satsninger: den ene at få både den politiske og den folkelige accept af, at der skal laves om på skolens grundlag, med hvad det måtte indebære af omkostninger, og den anden at hjælpe lærerne til at opfinde 'den nye skole''.

'En ting er, at samfundet ønsker, at skolen forandrer sig, men det er den enkelte lærer, der skal opfinde 'den nye skole'. Fremover vil læreren være fokusområdet. De skal være foran og oven på ideudviklingen. Uden dem er det noget snak. Først senere vil fokus skifte, men der er lang vej igen', siger Peter Zinckernagel.

Hvis vi skal have en ny skole, skal hele det traditionelle klassesystem ændres, og hele den måde, man organiserer på, skal vendes på hovedet.

'En af måderne kunne være at lave fem forsøgsskoler, hvor de nødvendige midler bliver stillet til rådighed, og hvor man bakker dem op uden forbehold og giver lokale styreformer, så de kan eksperimentere og samtidig råder over resurserne til at gøre det. Men jeg understreger, at jeg ikke har noget magisk svar på processen. Der er ingen tvivl om, at lærerne bliver kernefolket i den proces, og jeg mener, at DR-Undervisning kan få en rolle med at hjælpe lærerne med at overskue den proces og tage kommandoen i den'.

Ikke nok med en bærbar computer

Læreren er ikke vant til at benytte computeren og bruge den i pædagogisk sammenhæng. Computeren selv er desuden stadig så ufærdigt et stykke værktøj, at man skal kunne en hel del teknisk selv. Der skal satses resurser og hentes opbakning, både politisk og økonomisk, så lærerne kan få tid. For at blive fortrolig med en computer er det Peter Zinckernagels erfaring, at man skal bruge cirka 1.000 timer, det er mere end et halvt arbejdsår, og det lykkes ikke bare vupti, ved at man giver læreren en bærbar computer med hjem.

Folkeskolen er grundlaget for alt, hvad der foregår i et samfund som det danske. Det er en vigtig institution, der skal fungere så godt som muligt, og det gør den ikke, mener Peter Zinckernagel.

'Der er ligesom to modsatrettede kræfter: Vi forlanger af lærerne, at de skal lave en masse forandring, men vi fortæller dem ikke, hvad det er, de skal gøre, og giver dem heller ikke frihed til at eksperimentere. Samtidig kræver vi præstationer, målbare resultater dag for dag af eleverne'.

Lærerne, kommunerne, amterne og forældrene beskylder hinanden indbyrdes for at være forandringsuvillige.

'Når det er så stor en national opgave at revolutionere vores uddannelsessystem, så er det også en stor national opgave at få det formidlet, og der et her, Danmarks Radio kommer ind. Jeg tror, Danmarks Radio kunne hjælpe med at identificere problemerne og beskrive dem og skabe en debat. Nogle skoler er begyndt at arbejde i den retning, og de erfaringer skal formidles, og der har vi også en rolle. Metodefrihed må ikke blive en afvisning af udvikling, og jeg tror, vi i de kommende år bliver nødt til at have en metodedebat. Den debat vil vi gerne være med til at facilitere', siger Peter Zinckernagel.

Peter Zinckernagel, der har en lang række tillidshverv inden for multimedier, undervisning og forskning bag sig, ønsker endnu ikke at pege på flere konkrete udspil, men venter, at DRU's satsningsområder inden for folkeskolen skal dreje sig om de store tværgående områder: Den nye skole, IT, demokrati og det multikulturelle Danmark.-Abelone Glahn er freelancejournalist