Kongressen gav massiv opbakning til en række ændringer af foreningens vedtægter, som sikrer, at Lederforeningen altid har direkte indflydelse på forhandlinger om lederforhold i kommunerne. Kongressen besluttede samtidig at rydde kraftigt ud i DLF's vedtægter, så det for fremtiden er Lederforeningen, der selv beslutter, hvordan man skal organisere arbejdet.

'Skolelederne hører hjemme i DLF. Der er mere, der binder ledere og lærere sammen, end der skiller', sagde Anni Herfort og fremhævede de fælles interesser i arbejdet med at udvikle folkeskolen, i udviklingen af lærerrollen gennem indflydelse på læreruddannelsen og i udviklingen af lederrollen. Læreres og lederes fælles værdimæssige baggrund er det fælles arbejde i skolen, sagde hun.

Anni Herfort langede samtidig kraftigt ud efter udtalelser fra Danmarks Skolelederforenings formand, Erik Lortenzen, om, at folkeskolen ikke kan rumme de urolige, de bogligt svage, de forkælede, de tosprogede og de højtbegavede børn.

'Det er åbenbart andet end forskellige holdninger til ledelse og organisationsforhold, der skiller Danmarks Skolelederforenings formand og os', sagde hun og understregede, at der selvfølgelig hele tiden skal presses på for at få ledernes og lærernes arbejdsvilkår forbedret, men at DLF står fast på de grundlæggende ideer og holdninger om den fælles folkeskole.

'Jeg tvivler på, at ret mange deler Erik Lorenzens holdninger', sagde hun.

Det samme var Lederforeningens formand, Jens Færk, inde på.

'Jeg står temmelig uforstående over for den slags bombastiske udmeldinger', sagde Jens Færk.

Han glædede sig over, at undervisningsministeren, formanden for skole- og kulturcheferne, formanden for Skole og Samfund og nu også DLF's formand tog afstand fra Erik Lorenzens holdning.

Ulykkelig splittelse

I 1997 var der omkring 1.400 skoleinspektører og viceinspektører, der ikke følte, at DLF opfyldte det organisatoriske behov, som det ændrede ledelsesbillede medførte.

'Vi må ikke underkende det ulykkelige i, at ledergruppen i dag er splittet op i to grupper, og det gør vi heller ikke. I dag er Lederforeningen en realitet, og efter en noget turbulent start, hvor vi var nede på under 3.000 medlemmer, nærmer vi os igen medlemstallet 3.300', sagde Jens Færk.

'Det kan vi glæde os over. Men det ændrer ikke ved, at en alt for stor gruppe skoleledere stadig mener, at DLF ikke har været i stand til at leve op til ledernes stærkt ændrede vilkår'.

Han fremhævede en række af de fremskridt, der er sket siden 1997, og nævnte den undersøgelse af ledernes forhold, som Lejf Moos fra Danmarks Pædagogiske Universitet netop har gennemført. (Omtalt i Folkeskolennummer 39. Redaktionen.) Den dokumenterer, at der foregår et positivt holdningsskift til skoleledelse blandt lærerne.

'Vi skal styrke den udvikling, derfor er det særdeles vigtigt, at kongressen bakker op om de organisatoriske ændringer, der styrker Lederforeningen', sagde han og understregede, at en enig bestyrelse og et enigt repræsentantskab støtter ændringerne, som han betegnede som et columbusæg, der matcher den meget forskellige virkelighed, som lederne står i rundt i landet.

'De steder, hvor samarbejdet mellem ledere og kreds går godt, kan de fortsætte som nu. Og de heldigvis få steder, hvor der har været knas, sørger reglerne for, at lederne kommer med, hvor de skal, så samarbejdet kan foregå i den nødvendige dialog'.

Formanden for Storstrøms Amtskreds, Bjørn Rasmussen, kaldte forslaget fornuftigt og sagde, at det handler om lokal synliggørelse af lederne og Lederforeningen.

John Jensen fra Ballerup Lærerforening kunne også støtte ændringsforslagene, men han kaldte dem 'mest kosmetiske'.

'Danmarks Skolelederforenings medlemmer melder sig ikke ind i DLF igen, bare fordi Lederforeningens lokalformand får lov til at skrive forhandlingsaftaler under', sagde han og understregede, at det er nødvendigt, at der kommer gang i en dialog med ledere og viceskoleinspektører - uanset hvor de er medlemmer.

Et medlem af DLF's hovedstyrelse, Peter Hess-Nielsen, kunne ikke støtte forslaget, som han kaldte for en glidebane.

'Det er måske et godt kompromis. Men det løser ikke problemerne', sagde han.

Anders Bondo Christensen og Karsten Holst fra hovedstyrelsen fremhævede begge det lokale samarbejde.

'Det er kun der, problemerne kan løses', mente Anders Bondo, og Karsten Holst sagde, at kongressen ikke kan give lederne mere indflydelse. Den kan kun skabe rammerne og mulighederne. Indflydelse får lederne ved at gå aktivt ind i samarbejdet.

Resolution Ledernes løn- og arbejdsvilkår

Skole- og professionsudvikling kræver god ledelse.

Styrkelse af folkeskolen er en vigtig forudsætning for at ruste samfundet til fremtidens vilkår. I denne proces stilles der store krav til ledelsen af skolen og til ledernes håndtering af udviklingsperspektiver, forandring og styring. Derfor er det nødvendigt at forbedre ledernes løn- og arbejdsvilkår.

Decentraliseringen giver skolelederne en række nye opgaver. Resultatet er, at lederne ikke har tilstrækkelig tid til kerneopgaver som personaleledelse og pædagogisk ledelse.

For at kunne indfri kravene til skolernes ledelse skal der tildeles tilstrækkelig ledelsestid og desuden den nødvendige hjælp. Skolelederne skal desuden have den nødvendige grund-, efter- og videreuddannelse.

Staten, amterne og kommunerne må sikre, at der er en sammenhæng mellem de ledelsesopgaver, der skal løses, og de resurser, der stilles til rådighed.

Det er en fælles opgave for parterne at gøre ledelsesarbejdet attraktivt og at yde en målrettet indsats for at rekruttere nye skoleledere ved blandt andet at give lærerne mulighed for førlederuddannelse.