Det blev den korteste debat om det pædagogiske delafsnit under formandens beretning i mands minde. To-tre timer. Kongressen stemte uden den store diskussion for hovedstyrelsens tre forslag, der blot blev udsat for mindre sproglige rettelser. Ingen andre forslag om foreningens pædagogiske ben blev fremsat.

Dermed besluttede kongressen, at medlemsdebatten om professionsidealer skal fortsætte endnu et år. Kongressen vil så i 2002 'forholde sig til professionsidealet som et element i en samlet professionsstategi'.

Kongressen vedtog desuden en resolution, der tilkendegiver en positiv holdning til Undervisningsministeriets udspil om klare mål. Men staten må følge op med krav til kommunerne, der sikrer, at der er sammenhæng mellem de opstillede mål og de resurser, kommunerne stiller til rådighed.

Staten må eksempelvis sikre, at de fysiske rammer, undervisningstiden og undervisningsmaterialerne er i orden.

Tove Petersen, Aalborg Lærerforening, foreslog, at kongressen vedtog professionsidealerne allerede nu i stedet for at vente til næste år.

'Der har været en sober debat i fem år nu. Tiden er inde til, at kongressen vedtager professionsidealerne nu', sagde hun.

Jørgen Stampe og Anders Bondo Christensen fra hovedstyrelsen argumenterede for endnu et år.

'Næste fase er, at vi skal sige til forældrene og politikerne, at sådan opfatter vi vores lærerprofession, er I enige i det', sagde Jørgen Stampe. 'Og før vi gør det, er det vigtigt, at professionsidealerne er inde under huden på lærerne'.

Heidi Friis, Lærerstuderendes Landskreds, sagde, at de lærerstuderende er henrykte for professionsidealerne. Debatten om idealerne har været 'berigende for den pædagogiske diskussion på seminarierne', understregede hun. 'Professionsidealerne har styrket DLF's profil blandt de studerende og skabt bevidsthed om professionen'.

Idealer som politisk stategi

I sin fremlæggelse af forslaget om at vente et år med at vedtage professionsidealerne sagde Jørgen Stampe blandt andet, at 'i hovedstyrelsen har vi diskuteret, hvordan vi bedst kan fortsætte arbejdet med professionsidealerne'.

'Vi er enige om, at vi skal gøre, hvad vi kan for at få indarbejdet tankerne fra idealerne og deres indhold på alle niveauer i foreningens gøremål. Både for at få det udbredt til hele medlemskredsen, og fordi det er meningsfuldt at bruge professionsidealerne for eksempel i drøftelserne om folkeskolens udvikling, professionsudviklingen og de nødvendige ændringer af løn- og arbejdsforholdene for lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere'.

Om de klare mål fra Undervisningsministeriet sagde Jørgen Stampe, at hovedstyrelsen er positiv, men med resolutionen vil DLF 'slå fast, at det er nødvendigt, at staten nu skrider til handling og stiller krav om, at alle kommuner sikrer ordentlige rammer og tilstrækkelige resurser til skolerne, så lærerne, lederne og eleverne alle steder får realistiske muligheder for at nå de landsdækkende og lokale mål, der må stilles til en tidssvarende undervisning i et foregangsland'.

'For at det ikke igen skal blive ved de kønne ord og ønsker peger vi på, at vejen ud af den konsekvensfri snak må være højere minimumskrav til kommunerne', tilføjede Jørgen Stampe.

Skoleledere administrerer for meget

Kongressen vedtog en resolution, der opfordrer kommunerne til i rimeligt omfang at befri skoleledere fra administrative opgaver, så de i højere grad kan fokusere på den pædagogiske ledelse af skolen. Det kan gøres ved, at dele af de administrative opgaver henlægges til forvaltningen, og ved, at skolelederen får mere kontorhjælp.

Grethe Funch Pedersen, Svinninge og Trundholm, foreslog, at skoleledere over en årrække skulle kunne optjene ret til tjenestefrihed i nogle uger til brug for uddannelse eller inspiration.

DLF-næstformand Stig Andersen sagde, at det var et aftalekrav, og derfor hørte det til i en eventuel diskussion om lærernes ret til efteruddannelse. Grethe Funch Pedersen trak herefter sit ændringsforslag.

Stig Andersen havde i sin fremlæggelse af hovedstyrelsens forslag blandt andet slået fast, at skolelederne 'mangler nødvendig tid til kerneopgaver som pædagogisk ledelse og personaleledelse'.

'Vi kan konstatere, at kommunerne simpelt hen ikke lever op til deres arbejdsgiveransvar. Derfor må vi stoppe op og vurdere, om decentraliseringen er gået for vidt. Der skal ikke decentraliseres for decentraliseringens egen skyld, når en opgave langt mere rationelt kan løses i forvaltningen', tilføjede Stig Andersen.

Resolution Sammenhæng mellem mål og rammer

For at sikre den fælles folkeskole har undervisningsministeren fundet det nødvendigt at fastsætte klarere centrale mål for skolens virksomhed og stille krav til kommunerne om at indføre delmål for undervisningen. Ministerens intentioner med 'Klare Mål' finder Danmarks Lærerforening positive.

Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt. Der skal også stilles krav om en sammenhæng mellem de opstillede mål for undervisningen og de rammer og resurser, kommunerne stiller til rådighed.

Kommunerne skal holdes fast på deres ansvar for at drive og udvikle den enkelte skole, så vi fortsat kan tale om en national folkeskole.

Staten må derfor til stadighed fastsætte nogle tidssvarende krav til de rammer og resurser, som kommunerne stiller til rådighed for skolerne, eksempelvis de fysiske rammer, undervisningstid og undervisningsmaterialer. Der skal endvidere stilles krav om en tidssvarende maksimal klassestørrelse. Det vil styrke ledernes og lærernes mulighed for at leve op til intentionerne i folkeskoleloven og de centralt fastsatte kundskaber og færdigheder.

Vedtagelse Professionsidealer

Medlemsdebatten om professionsidealet skal fortsætte i den kommende kongresperiode.

Professionsidealet har fået en meget positiv modtagelse af de medlemmer, der har deltaget i debatten, men kongressen vurderer, at der er behov for en mere systematisk udbredelse og dialog mellem medlemmerne.

Debatten fortsættes på baggrund af det reviderede udkast til et professionsideal, der ligger som bilag til kongressen.

Kongressen forholder sig til professionsidealet i 2002 som et af elementerne i en samlet professionsstrategi.