Højere pensioner for de overenskomstansatte skal prioriteres ved de kommende forhandlinger. Det vedtog kongressen i stor enighed. Ingen stemte imod, og kun to undlod at stemme.

Der var samtidig enighed om, at den gruppe overenskomstansatte, som kom mest i klemme med deres pensioner ved overgangen til kommunal ansættelse i 1993, skal særligt tilgodeses ved forhandlingerne.

Forslaget om prioriteringen af området blev fremsat af Lone Sinnbeck, Odense Lærerforening, og hun fik opbakning fra alle sider.

'Overenskomstpensionen er en katastrofe. Det er mit håb, at denne kongres bliver skelsættende for en opretning af pensionen. Det er nødvendigt, for at vi kan give håb til de mange overenskomstansatte lærere, der har fortabt en økonomisk tryg alderdom på grund af kommunaliseringen i 1993', sagde Lone Sinnbeck.

Hun satte dermed gang i en lang diskussion om overenskomstpensionernes tilblivelse og om de økonomiske muligheder for at komme igennem med de ønskede forbedringer.

Formanden for fagligt udvalg, Jon Kowalczyk, fremlagde på hovedstyrelsens vegne forslaget om at prioritere den såkaldte 93-gruppe og om at søge at hæve overenskomstpensionerne for alle. 'Restguppen', 'de glemte', 'den sorte gruppe', 'de klemte', blev gruppen af overenskomstansatte med de ringeste pensionsforhold kaldt under debatten.

'Vi er helt enige om pensionsprojektet, men det vil være at stikke blår i øjnene på folk, hvis vi foregav, at vi kunne få de overenskomstansattes pensioner på niveau med tjenestemændenes pensioner i løbet af få overenskomstforhandlinger', sagde Jon Kowalczyk. Han kaldte det 'fuldstændig urealistisk' at tro på, at førtidspensioner for overenskomstansatte kan få samme størrelse som tjenestemænds tilsvarende pensioner.

DLF's dårlige samvittighed

Ved de kommende forhandlinger satser man endda på to fronter for at opnå de ønskede forbedringer, først ved de generelle forhandlinger, hvor DLF sammen med de andre organisationer vil forsøge at hæve pensionerne for alle, og derefter ved de specielle forhandlinger, som omhandler DLF-medlemmer.

Men, fremhævede Jon Kowalczyk, DLF - eller rettere Lærernes Centralorganisation - har mellem 200 og 240 millioner til rådighed til samtlige overenskomstforbedringer. Og det er stort set, hvad det vil koste at løse problemerne med de overenskomstansattes pensioner. Dermed ville der ikke blive noget til reallønsforbedringer, som også er vigtige.

For- og næstformanden fremhævede det samme problem og de samme prioriteringer.

'Jeg stemte imod i 93, fordi jeg mente, at pensionerne ville blive for dårlige, og jeg kan garantere, at vi vil knokle for at få de bedst mulige løsninger - både for den klemte gruppe og for alle andre', sagde Anni Herfort. 'Men at foregøgle, at man i løbet af få år skulle kunne bringe pensionen fra de nuværende godt 15,3 procents arbejdsgiverindbetalinger op på 20 eller 25 procent, ville være 'på kanten af at lyve'', tilføjede hun.

Anders Bondo Christensen fra hovedstyrelsen kaldte den klemte gruppes dårlige overenskomstpensioner for 'DLF'skollektive dårlige samvittighed'.

'Vi må få Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og LO til at prøve at få en pensionsgaranti, på samme måde som man har fået en efterlønsgaranti, så vi får sikkerhed for, at pensionsindbetalinger ikke kan ædes op af senere politiske indgreb', sagde han.

Peter Hess-Nielsen fra hovedstyrelsen sagde som flere andre, at den daværende formand for DLF, Martin Rømer, før kommunaliseringen i 1993 havde lovet overenskomstpensioner 'på tjenestemandslignende vilkår'.

'Jeg føler mig dybt medansvarlig, for på kongressen i 1990 kom jeg til at stemme for en vedtagelse, hvor det var en del af betingelsen', sagde Peter Hess og kaldte de overenskomstansattes pensionsudsigter for 'helt uanstændige'.

Lone Sinnbeck havde svært ved at forstå, hvorfor det skulle være umuligt at rette op på forholdene i løbet af få forhandlinger. 'For det var jo muligt at smide det hele på gulvet i løbet af blot én forhandling'.

Anne-Mette Jensen fra Odense forstod godt besværlighederne.

'Det er rigtig mange millioner, det drejer sig om. Det er de penge, vi kommer til at undvære i vores alderdom, hvis der ikke sker noget', sagde hun.

Efter et hovedstyrelsesmøde kunne Anni Herfort fremlægge et forslag, som samlede kongressen.

I vedtagelsen slås det fast, at overenskomstpensionerne i dag har et utilfredsstillende niveau, og at DLF har som målsætning at sikre alle medlemmer gode pensionsvilkår. Derfor skal forbedring af pensionerne prioriteres højt ved næste års forhandlinger.

Paul Elmholt fra fraktion 4 og Kristian Fløj-Jensen, hovedstyrelsen, støttede begge kravene om forbedringer til overenskomstansatte, men mindede samtidig om, at tjenestemandspensionerne også skal med ind i billedet.

'Vi har fået stor verbal støtte ved de fire sidste forhandlinger, men der er ikke kommet noget ud af det', sagde Fløj-Jensen.

Vedtagelse Forbedring af overenskomstpensionen

Danmarks Lærerforening har som målsætning at sikre alle medlemmer gode pensionsvilkår. Overenskomstpensionerne har i dag et utilfredsstillende niveau. En forbedring af overenskomstspensionen må derfor prioriteres højt ved de kommende overenskomster.

Ved de centrale forhandlinger skal foreningen desuden søge at løse de specifikke pensionsproblemer, som overenskomstansatte, der blev ansat før 1993, har fået på grund af den meget dårlige start på pensionsopsparingen.

På alle niveauer i foreningen skal der arbejdes for, at principperne for pensionens udmøntning er kendt af medlemmerne.

Hovedstyrelsen skal løbende følge udviklingen, analysere aktuelle problemer og fremkomme med løsningsmuligheder.