Efter en daglang debat og en til tider hård tone lykkedes det at samle kongressen bag en resolution, der kræver, at hele lønrammen ved overenskomsten 2002 forhandles ved det centrale bord. Der vil dog stadig være lønkroner, der skal forhandles decentralt.

'De midler, der ved de indledende overenskomstforhandlinger er afsat i puljer, skal forhandles ved de centrale borde. Men det betyder ikke, at vi dermed slipper for decentrale forhandlinger. Det vil stå enhver kommune frit at lægge yderligere lønmidler ind i lokale forhandlinger. Og vi har også tilbagekøbsmidlerne, det vil sige de penge, der bliver frigivet, når lærere går på pension fra et højt løntrin og erstattes af nyansatte på lavere løntrin', sagde formanden for fagligt udvalg Jon Kowalczyk.

Der var fokus på Ny Løn, allerede da formand Anni Herfort mandag for første gang trådte op på skamlen bag talerstolen for at fremlægge sin beretning.

'Med de erfaringer, vi har nu, ser vi ingen grund til at afsætte forlodspenge til Ny Løn. Det er penge, som vi ikke har nogen sikkerhed for at få udbetalt i aftaleperioden - hverken i den enkelte kommune eller generelt. Der er reelt tale om, at arbejdsgiverne har lånt penge af de ansatte. Vi har mange opgaver, men at drive filantropisk bankforretning er ikke en af dem', sagde Anni Herfort.

Hovedstyrelsen havde også på forhånd fremlagt en resolution, som lagde vægt på, at kommunerne ikke er gode nok til at håndtere Ny Løn.

Nogle kommuner forhaler tidsfrister, undlader at udlevere det korrekte statistiske materiale og tilsidesætter princippet om, at Ny Løn skal aftales ud fra objektive kriterier, var nogle af budskaberne. Også denne resolution gjorde op med forlodsfinansieringen.

Fedtsugning og silikone

Alligevel mente flere kongresdeltagere, at formuleringerne ikke var skarpe nok.

Hans-Henrik Westerling, Midtsjællandskredsen, brugte i løbet af debatten ord som fedtsugning, ansigtsløftning og silikoneindsprøjtning om hovedstyrelsens forslag.

De kosmetiske operationsbegreber fik Anni Herfort på talerstolen, og med skarp mine formanede hun kongressen om, at Ny Løn er alvor.

'De stramninger, vi har gjort rede for, er hverken silikonebryster eller lige næser. Det her er en principiel diskussion om, hvorvidt vi skal afskaffe Ny Løn. Hvis I vil, at det er kongressen, der afskaffer Ny Løn, så sig det dog. Hvis det eneste formål er at kastrere formanden i forhandlingerne, vil jeg godt bede jer om at stoppe'.

Hans-Henrik Westerling havde inden kongressen fremsendt et kort forslag til en resolution, hvor han krævede, at den del af lønsummen, der i dag forhandles lokalt, skal forhandles centralt.

'Vi fremlægger et krav om, at alle lønmidler skal forhandles centralt. Hver gang vi har fremlagt vores forslag, er der i første omgang blevet trukket på smilebåndet. Jeg tror, at det skyldes, at vores forslag er så enkelt og vidtrækkende, at de fleste mener, det er håbløst. Men det varer ikke længe, før smilet vendes til interesse og ofte ender med accept', sagde han og forklarede, hvorfor han mener, at Ny Løn har spillet fallit:

'Vi har i de tre kommuner, vi omfatter, faktisk brugt flere resurser end de penge, der var til forhandling. Det er et synspunkt, de kommunale arbejdsgivere giver os medhold i. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen bekræfter os i, at udlægning af lønnen er det mest demotiverende system, der findes. De medlemmer, der får del i udlagte løndele, er utilfredse, fordi det beløb, der er tilbage efter skat, opfattes som en fornærmelse. Og de, som ikke får del i lønmidlerne, synes, det er dybt uretfærdigt'.

Nyt lønsystem ønskes

Også Dorte Lange, Søllerød Lærerforening, mente, at hovedstyrelsen endnu en gang skulle kigge i våbenskabet. Den skulle skrotte håndvåbnene og i stedet tidsindstille missilerne til en Ny Lønaktion ved overenskomstforhandlingerne. Hun havde fremsendt en resolution, hvor de første ord lød: 'Aftalen om Ny Løn har spillet fallit, og aftalegrundlaget bør derfor ændres'. Derudover var de harme ord mod kommunerne noget hårdere end dem, hovedstyrelsen havde valgt.

'Det er ikke det gamle lønsystem, der skal strammes op. Det er noget nyt, der skal til', sagde hun fra talerstolen.

Hun havde ikke nogle konkrete bud på, hvordan et anderledes lønsystem kunne se ud. Men hun var sikker på, at det nuværende ikke var godt nok.

'Det er ikke nok at sige, at vi skal have gjort rammeaftalerne mere forpligtende. Jeg synes, vi skal sige, at Ny Løn er noget humbug', sagde Dorte Lange og argumenterede blandt andet med, at Ny Løn skyder teamindstillingen på skolerne i smadder.

Peter Hess-Nielsen fra hovedstyrelsen og mange andre gik på talerstolen for at støtte Dorte Lange. Peter Hess forklarede, at hovedstyrelsen ikke var enige om argumenterne.

Bente Langelund Andersen, Greve Lærerforening, fremlagde endnu en resolution om Ny Løn.

Hun lagde blandt andet vægt på, at rammeaftalen ikke passer til hverdagen i folkeskolen, og at det derfor ikke er underligt, at kommunerne ikke magter det nye lønsystem.

Karakterpenge til lærere

Under debatten forsøgte Anni Herfort og Jon Kowalczyk flere gange at samle kongressen.

'Vi har i princippet et lønsystem, der passer til skolens hverdag. Vi har et system, der bygger på objektive kriterier og automatik, det er en vinkel, vi skal være opmærksomme på. Vi har den bedste Ny Løn i forhold til andre organisationer', sagde Anni Herfort.

Hun gjorde meget ud af, at der var grund til at være utilfreds med Ny Løn, fordi der var så mange problemer med udmøntningen lokalt.

Hun nævnte, ligesom Hans-Henrik Westerling, Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansattes (KTO) lønundersøgelse, der viser, at forhandlerne i 81 procent af KTO's medlemsorganisationer mødes med budskabet fra kommunerne om, at der ikke er nogle penge at forhandle om.

'Det er ganske, ganske uacceptabelt, når man taler om Ny Løn. Men undersøgelsen viser også, at man samme steder er utrolig frustreret over, at man ikke har indflydelse på de lokale budgetforhandlinger. Tænk hvis vi kunne gå ind og få indflydelse på det', sagde Anni Herfort.

Hun henvendte sig til alle dem, der havde været på talerstolen og tale om Ny Løn, da hun sagde:

'I har mest sagt, hvad I ikke ville. I har ikke sagt, hvad I ville. Det bliver I nødt til, hvis I skal hjælpe mig til forhandlingerne'.

Benny Obel Thomsen, Brædstrup-Gedved Lærerforening, hørte opfordringen og fremlagde et forslag til ændring af de generelle og specielle krav, som hovedstyrelsen havde fremlagt.

Han ville have indført en sætning om, at det skulle sikres, at de lokale lønmidler blev udmøntet. Og at der under de specielle krav blev indført en tilbagefaldsregel, som kunne træde i kraft, hvis kreds og kommune ikke kunne blive enige om udmøntningen af de lokale lønkroner.

Han fortalte, hvordan han har forhandlet løn i de to kommuner, hans kreds dækker. I den ene kommune gik det fint. Der var medarbejderne inddraget i kommunens lønpolitik.

'Det tog kun to timer at forhandle. Vi fik ikke opfyldt alle vores ønsker og krav, men vi fik en rimelig god aftale hjem. I den anden kommune går det ikke så godt, for vi er stadig ikke færdige', sagde Benny Obel Thomsen og fortalte, at kommunen her ønsker, at skolelederne skal bedømme lærerne ud fra kriterier som effektivitet, kvalitet, service, samarbejde og udvikling og så vurdere hver enkelt medarbejder på en skala fra et til fem, før han afgør, hvem der skal belønnes med Ny Løn.

'Personligt er jeg ikke så bekymret for forlodsfinansieringen, hvis vi samtidig får sikret Ny Løn, men jeg synes, der burde være en tilbagefaldsregel, hvor man kunne fordele alle pengene til alle lærere, hvis forhandlingerne brød sammen', sagde Benny Obel Thomsen.

Forslag samlede kongressen

Steen Jeppesen, Hvidovre Lærerforening, fremlagde et forslag, hvor han krævede, at rammeaftalen om Ny Løn blev gjort forpligtende, så den enkelte kommune kan fastholdes på sit ansvar for at overholde de aftalte principper. Og Flemming Ernst, Hvidovre Lærerforening, fremlagde et forslag om, at Ny Løn skulle være organisationsopdelt i den enkelte kommune. Han trak forslaget, da hovedstyrelsen med den endelige resolution lovede, at forlodsfinansieringen skulle afskaffes og hele lønsummen forhandles centralt. Men han understregede, at hvis dette overenskomstkrav ikke kunne gennemføres, så han meget gerne, at foreningen tænkte på hans forslag.

Hovedstyrelsen måtte to gange holde møde og komme med en ny resolution, før de havde fundet en ordlyd, som kongressen højlydt kunne bifalde. Alle, der havde stillet forslag om Ny Løn gennem debatten, trak dem. Og hovedstyrelsens endelige resolution om Ny Løn blev vedtaget onsdag aften.Se overenskomstkravene på www.folkeskolen.dk

Rammeaftalen om Ny Løn passer i sin grundidé ikke til store dele af det offentlige arbejdsmarked. Det gør den ikke, fordi de opgaver, det offentlige skal løse, er styret af samfundets grundlæggende behov og ikke af afsætning, fortjeneste og overskud, samt fordi opgavevaretagelsen ofte er et kollektivt anliggende som for eksempel i folkeskolen.

Rammeaftalen om Ny Løn har medført et stort og uhåndterbart bureaukrati. Aftalte procedurer overholdes ikke, tidsfrister forhales, gennemarbejdet statistisk materiale mangler, og de grundlæggende principper om, at løn skal aftales ud fra objektive principper, tilsidesættes. Mange kommuner lever kort sagt ikke op til rammeaftalen om Ny Løn. Dette er uacceptabelt.

På den baggrund kræver Danmarks Lærerforening:

At rammeaftalen om Ny Løn bliver gjort forpligtende, så den enkelte kommune kan fastholdes på sit ansvar for at overholde de aftalte principper og procedurer for indgåelse af lønaftalerne.

At forlodsfinansiering af lokale lønmidler afskaffes, så hele rammen kan forhandles ved de centrale forhandlinger.

Hvis de kommunale arbejdsgivere ikke kan leve op til deres ansvar som aftalepart, må selve aftalegrundlaget ændres.

Vedtagelse Prioritering af OK-krav

Følgende krav prioriteres ved Overenskomst 2002:

- en mærkbar forbedring af reallønnen gennem generelle lønstigninger

- at der ikke sker en forlodsfinansiering af Ny Løn

en forbedring af overenskomstpensionen

- at tjenestemandspensionen har samme udvikling som hele lønnen.

Desuden prioriterer kongressen, at der skabes ligeværdige forhold for forhandlinger mellem kreds og kommune.

Se hele kravopstillingen på www.folkeskolen.dk

Vedtagelse Konfliktberedskab

Hovedstyrelsen pålægges at udarbejde et nærmere konfliktberedskab i forbindelse med Overenskomst 2002 efter følgende principper:

Beredskabet skal udformes således, at det også kan indgå i en samlet planlægning af aktionsmuligheder for de øvrige lønmodtagerorganisationer på de offentlige arbejdsgiveres områder.

Hovedstyrelsen vurderer løbende forløbet af overenskomstforhandlingerne. På baggrund heraf træffer hovedstyrelsen beslutning om, hvilke aktiviteter der skal iværksættes. Hovedstyrelsen koordinerer aktiviteterne, så centrale og lokale aktiviteter støtter og supplerer hinanden, jævnfør hovedstyrelsens beslutning om 'Solidariske krav under konflikt'.

Hovedstyrelsen bemyndiges til at udtage konfliktsteder og til at træffe beslutning om afsendelse af konfliktvarsel i henhold til hovedaftalens paragraf 5, stykke 2, således at en eventuel konflikt iværksættes på det for Danmarks Lærerforening mest gunstige tidspunkt.

Følgende elementer kan indgå i konfliktberedskabet:

Arbejdsstandsning for overenskomstansatte medlemmer af Danmarks Lærerforening.

Blokade af stillinger.

Faglige møder uden for arbejdstiden.

Demonstrationer.

Støtte til andre organisationer, der er i konflikt i forbindelse med aftale- og overenskomstforhandlinger.

Informations- og agitationsmaterialer i forhold til medlemmer og offentlighed.

Aktiviteter, der styrker sammenholdet.