Der skal ske en stor indbetaling til Flemming Pedersens depot i Lærernes Pension, hvis den 39-årige lærer skal have det samme i pension som de tjenestemandsansatte kolleger, han blev uddannet sammen med i 1986.

Flemming Pedersen er en af de cirka 6.000 lærere i den såkaldte 93-gruppe, der ikke var ansat som tjenestemænd, da lærerne blev kommunaliseret i 1993, og derfor kom i klemme med deres pension. På kongressen i sidste uge vedtog de delegerede, at disse lærere skal tilgodeses ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Det er på høje tid, mener Flemming Pedersen fra Kragelundskolen i Århus.

'Sidste gang der blev opstillet krav til overenskomsten, var vi også inde i billedet, men det kom der ikke noget ud af. Det er først på denne kongres, at DLF for alvor tager fat om problemet', siger han, der begyndte karrieren som vikar, årsvikar og timelærer. I modsætning til de fleste af sine jævnaldrende kolleger nåede han ikke at blive ansat som tjenestemand inden kommunaliseringen. I stedet blev han ansat på overenskomst, og det vil han kunne mærke på pengepungen, når han engang går på pension.

'I de første år var det kun 12 procent, der gik til pension, og det var alt for lidt sammenlignet med det, jeg ville have fået i pension, hvis jeg havde været tjenestemand'.

Ud over den forholdsvis lave procent mistede nogle lærere pensionsindbetalinger ved overgangen til kommunal ansættelse. Som tjenestemand bliver ens pension beregnet ud fra, hvor mange hele år man har været ansat. De lærere, der for eksempel manglede én måned i at være ansat i tre år, gik glip af cirka 30.000 pensionskroner, da pensionen fra deres hidtidige ansættelse skulle gøres op i 1993. Dertil kommer, at den lave rente og de skattemæssige forhold gør, at de overenskomstansattes pension generelt ikke kan konkurrere med tjenestemændenes.

Forskel i kroner og øre

Flemming Pedersen har ikke fået beregnet, hvad forskellen vil betyde for ham. Det har til gengæld Jette Jensen, formand for Århus Lærerforening. Hun blev uddannet i 1986 ligesom Flemming Pedersen.

Hvis hun går på pension som 60-årig, vil hun få et engangsbeløb på 18.000 kroner og en årlig udbetaling på 52.000 kroner.

Som tjenestemand ville hun ikke have fået et engangsbeløb. Til gengæld havde hun fået 147.500 kroner om året i de første fem år - altså næsten tre gange så meget som de 52.000 kroner - og derefter 132.600 kroner om året.

Hvis Jette Jensen venter med at gå på pension, til hun er 65 år, kan hun søge folkepension. I år er grundbeløbet på 51.000 kroner. Mens Jette Jensen vil kunne lægge 32.000 kroner en gang for alle og en årlig udbetaling på 93.800 kroner oveni, så kan tjenestemanden supplere folkepensionen med 165.000 kroner om året.

Det er forskelle, der er til at forstå.

'Vi får mindre at leve for end vores kolleger, når vi engang går på pension', konstaterer Flemming Pedersen tørt.

Han føler, han er uden skyld i den økonomiske klemme, han senere vil havne i. Forud for kommunaliseringen rejste DLF's daværende formand, Martin Rømer, rundt og fortalte medlemmerne om konsekvenserne. Flemming Pedersen deltog i medlemsmødet i Århus, og her blev der spurgt til pensionen.

'Martin Rømer svarede, at pensionen ville blive lige så god som tjenestemændenes. På nogle punkter ville den endda blive bedre', husker Flemming Pedersen.

I dag føler han sig taget ved næsen.

'Hvis jeg havde vidst, at aftalen ikke var strikket ordentligt sammen, kunne jeg have stemt nej til lærerpakken'.

Det gik op for ham, at der var noget galt, da han et par år senere kunne se på depotoversigterne fra Lærernes Pension, at han ikke var så godt stillet som sine jævnaldrende kolleger. Derfor stillede han i 1996 op til det første valg i Medlemsfora Vest i Lærernes Pension.

'Jeg ville se, om jeg kunne løse problemet indefra, men Lærernes Pension administrerer blot vores penge. Det er et overenskomstspørgsmål, hvor mange penge selskabet får at arbejde med', siger Flemming Pedersen.

stan