Medlemmerne kender ikke foreningens mål godt nok, der er brug for dialog og bedre kommunikation, mente Marianne Lund fra kreds 42, der blandt andet omfatter Hvalsø og Lejre.

'Det bedste sted at få formidlet foreningens politik er i medlemsbladet Folkeskolen, fordi det bliver værdsat og læst', sagde hun og fremlagde et forslag til kongresvedtagelse om, at der skal reserveres faste spaltepladser til hovedstyrelsen, næstformand og formand i bladet.

Det skete under dagsordenens punkt om Udviklingsprojektet, fordi Dafolo i sin slutrapport netop foreslår dette.

Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening og medlem af hovedstyrelsen, sagde, at Folkeskolener livlinen fra DLF til medlemmerne. Han nævnte, at Udviklingsprojektets slutrapport anbefaler, at bladet bliver officielt organ for foreningens politik.

'Folkeskolener vel officielt organ for foreningen, men jeg er ikke enig i, at bladet skal være officielt organ for politikken', sagde Jan Trojaborg.

'Det er vigtigt, at man bevarer Folkeskolens journalistiske frihed. Den betyder alt for bladets troværdighed. Det skal ikke være et menighedsblad, men et inspirerende fagblad', sagde han.

Han understregede, at det er på grund af den redaktionelle frihed, og at DLF skulle undgå den faldgrube, andre fagforeninger er røget i, når de har gjort deres fagblade til officielle organer for foreningernes politik.

Jan Trojaborg fremhævede Folkeskolens lederartikel, som ikke udtrykker DLF's officielle politik, men er bladets kommentar.

'Den er en vigtig institution. Den skal være inspirerende, problematiserende og irriterende, fordi det er med til at styrke dialogen. Derfor skal vi beskytte den frihed, bladet har', sagde han og citerede Poul Henningsen om at være 'uenig, men stærk'.

Hovedstyrelsesmedlem Kristian Fløj-Jensen fra pensionisternes fraktion roste Udviklingsprojektets rapport.

'Men jeg er ikke enig i den anbefaling, Dafolo kommer med om Folkeskolen. Medlemsbladet fungerer udmærket i dag. Der er en god fri redaktionel ledelse af bladet, og de sidste tre redaktører har været gode til at fange de politiske linier i foreningen. Dafolos anbefaling om at gøre bladet til officielt organ for foreningens politik synes jeg ikke om. Det har ikke ført til noget godt i andre fagforeninger', sagde han.

Mogens Vindegaard fra pensionisternes fraktion var ikke helt enig. Han ønskede, at pensionisterne fik en fast side i bladet.

'Som det er i dag, skal man lede længe efter stof i bladet for pensionisterne. Derfor ryger det ulæst ud', sagde han.

Frihed og synlig politik

Formand for Udviklingsprojektet, Astrid Schjødt Pedersen, sagde på hovedstyrelsens vegne, at DLF har planer om at løse det problem, som Marianne Lund rejste med sit forslag - nemlig at foreningens politik ikke var synlig for medlemmerne.

'Hele kommunikationsstrategien skal tages op i den kommende tid, og vi har allerede haft drøftelser med redaktøren af Folkeskolen. Vi arbejder videre med problematikken', lovede hun.

Marianne Lund understregede dernæst, at hovedstyrelsen havde opfattet hende rigtigt.

'Jeg anfægter ikke bladets redaktionelle frihed. Den skal bevares. Det er det gode ved Folkeskolen. Men jeg må konstatere, at på nuværende tidspunkt er pædagogernes fagforening BUPL åbenbart mere modig, end vi er, for den har også foreningens politik med i form af en faglig kommentar i sit blad', sagde hun.

Marianne Lund trak sit forslag.