Faglige klubber på alle skoler

Klubber skal kvalificere samarbejdet mellem ledelse og tillidsrepræsentant

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tillidsrepræsentanten skal have opbakning til sit arbejde for medlemmerne og til samarbejdet med ledelsen. Derfor skal der oprettes en faglig klub på alle arbejdspladser, besluttede DLF's kongres.

På kongressen i 1994 var der flertal for faglige klubber, men da der ikke var de krævede to tredjedele af de delegerede, der stemte for, betød det dengang, at DLF's kongres ikke officielt kunne anbefale medlemmerne at oprette faglige klubber. I de mellemliggende år har man oprettet faglige klubber mange steder, og i år var tilslutningen på kongressen massiv.

Amdi Christiansen, Holstebroegnens Lærerkreds, ønskede ikke en pligt, men en mulighed for faglige klubber, men blev altså stemt ned.

'Vi støtter tanken om faglige klubber fuldt ud, og vi har gjort det til indsatsområde i kredsen, men medlemmerne har ikke forståelse for nye, ekstra opgaver', sagde han.

'Det er nødvendigt med faglige klubber på alle skoler, blandt andet for at kvalificere samarbejdet mellem tillidsrepræsentant og ledelse', svarede Karsten Holst,formand for organisationsudvalget.

Han fremhævede, at skolelederne også anbefaler faglige klubber, fordi det er til fordel for alle parter, at forhandlinger er godt forberedt. På nogle områder vil arbejdet i en faglig klub betyde mindre arbejde for alle, fordi forhandlingsmandatet er i orden, inden tillidsrepræsentant og ledelse mødes. Faglige klubber kan også styrke forholdet mellem skolerne og kredsstyrelsen, mente Karsten Holst.

Svenske problemer

I Anni Herforts beretning om samme emne hed det: 'En succesrig fremtid for Danmarks Lærerforening er tæt forbundet med, at vi gør endnu mere ud af at rekruttere, kvalificere og fastholde vores tillidsrepræsentanter. Det skal gøres mere attraktivt at være tillidsrepræsentant. Vilkårene skal gøres bedre, og vi må sikre, at tillidsrepræsentanterne får den nødvendige støtte fra medlemmerne, fra kredsen og fra foreningen centralt'.

Også under kongressens punkt om Udviklingsprojektet blev styrkelse af tillidsrepræsentanten og indførelse af faglige klubber diskuteret længe.

'Hvis der kommer yderligere decentralisering, så tror jeg, tillidsrepræsentanter på Bornholm giver op og kaster håndklædet i ringen', sagde Kjeld Dichmann Carlsen fra Bornholm.

Anders Bondo Christensen, hovedstyrelsen: 'Jeg har ladet mig fortælle, at i Sverige har man svært ved at få valgt tillidsrepræsentant på op mod 25 procent af skolerne, fordi så meget i Sverige forhandles på skolerne'.

Flere ønskede detaljerede vedtagelser om, hvordan anbefalingerne fra slutrapporten fra Udviklingsprojektet skal føres ud i livet. Niels Munkholm, Odense, ønskede, at kongressen skulle beslutte en styrkelse af tillidsrepræsentanterne og de kommende faglige klubber gennem blandt andet organisationsuddannelse og workshopper med videre, men ligesom de øvrige forslagsstillere endte han med at acceptere en række mundtlige tilsagn.

Formanden for Udviklingsprojektet, Astrid Schjødt, lovede igen og igen, at hovedstyrelsen havde alle intentioner om at styrke tillidsrepræsentanterne, den interne dialog i foreningen og at analysere samspillet mellem foreningens forskellige led.