DLF's kongres har vedtaget at opsige lærernes arbejdstidsaftale og tage fat på en medlemsdebat om, hvordan en ny arbejdstidsaftale skal se ud fra år 2004.

'Der er lige så forskellige holdninger til arbejdstidsaftalen i hovedstyrelsen, som der er i kongressen. Og med denne resolution har vi ikke taget stilling til indholdet i en kommende arbejdstidsaftale. Men vi mener, det er vigtigt at gå ud i enighed', sagde Anni Herfort.

I resolutionen om at opsige arbejdstidsaftalen lægger kongressen vægt på, at aftalerne ikke fungerer tilfredsstillende. Kongressen bebrejder Kommunernes Landsforening, KL, at den trods henvendelser fra både DLF og en stor del af landets lærere ikke ønsker at rette op på aftalen, som den ser ud i dag.

'Da Kommunernes Landsforening tilsyneladende ikke vil påtage sig sit ansvar og medvirke til, at der i alle kommuner gives mulighed for at sikre folkeskolens kvalitet og udvikling, agter Danmarks Lærerforening allerede nu at opsige arbejdstidsaftalerne, med den hensigt at nye aftaler kan træde i kraft den 1. august 2004', står der i resolutionen.

Opsigelsen sker for at intensivere DLF's pres på KL, men vejen til vedtagelsen af resolutionen var lang og fyldt med forhindringer.

Ole Holdgaard var den eneste fra hovedstyrelsen, der ikke gik ind for at opsige arbejdstidsaftalerne lige nu og her. Han spurgte, om man ikke gør kredsenes arbejde med arbejdstidsaftalen endnu mere svært ved at sige den op nu.

Kommuner i gabestok

Torben Møller Petersen, Sydfyns Lærerkreds, sagde, at Sydfyns Lærerkreds havde indgået en arbejdstidsaftale, som den er tilfreds med. Derfor mente han ikke, at der umiddelbart var grund til at opsige aftalen. Han mente, at han ville miste troværdigheden, hvis han stemte for at opsige den. Det synspunkt var der flere, som støttede ham i.

Han foreslog i stedet, at de kommuner, der misbruger aftalen, hænges offentligt ud.

'Lad os høre navnene på de kommuner, der misbruger aftalen. Og lad os så fraråde medlemmerne at søge ansættelse i de kommuner. Lad os sætte dem i en offentlig gabestok', sagde Torben Møller Petersen.

Han mente, at det var et langt mere effektivt redskab end at opsige arbejdstidsaftalen.

'Lad os i stedet samle de gode eksempler sammen og bruge dem som grundlag for forhandlingen om at videreudvikle aftalen i 2001. Det vil være svært at afvise for KL, når forslagene kommer fra dens egne medlemskommuner. Det vil flytte striden væk fra DLF og over i KL', mente Torben Møller Petersen.

Han fremlagde et forslag til ændring af hovedstyrelsens forslag til resolution, hvor det kun var en del af kommunerne, der fik hårde ord med på vejen, og hvor DLF i stedet for at opsige aftalen skulle sætte initiativer i gang for at støtte medlemmerne i de kommuner, der misbruger aftalen. Det blev forkastet. 47 stemte for, 224 var imod, og 16 var hverken for eller imod.

Der var ikke mange delegerede, der fulgte Torben Møller Petersens opfordring til at gå på talerstolen og hænge enkelte kommuner ud. Flemming Ernst, Hvidovre Lærerforening, ville gerne stå ved, at Hvidovre er en misbrugskommune.

'Jeg har svært ved at forstå, at jeg er den eneste, der står her og har et problem', sagde han. Han mente, at det burde være langt de fleste, der havde problemer med at sikre udmøntningen af arbejdstiden, og derfor opfordrede han alle dem med en god aftale til at melde sig på talerstolen.

Henrik Poulsen, Gladsaxe Lærerforening, så gerne, at arbejdstidsaftalen blev brugt til at presse lærerne i Gladsaxe.

Han fortalte, at Gladsaxes borgmester Ole Andersen - som samtidig er KL's forhandler, når det gælder lærernes arbejdstid - har brugt lærernes arbejdstidsaftale til at skabe store besparelser.

'Nogle delegerede prøver at fremstille det her som fortænkte problemer. Det er, som om de delegerede ikke kan se skoven for bare træer', sagde Henrik Poulsen.

Sæt debatten i gang

Opsigelsen af arbejdstidsaftalerne kommer ikke til at stå alene. Kongressen vedtog, at hovedstyrelsens strategi om pres på KL skal fortsætte, det skal blandt andet ske ved at synliggøre, hvor kommuner ikke lever op til intentionerne i arbejdstidsaftalerne, og ved at konfrontere KL med de kommuner, der misbruger aftalen. Derudover skal der allerede nu sættes gang i en medlemsdebat om kravene til arbejdstidsaftalen år 2004.

Anni Herfort gav flere gange udtryk for, at hun til enhver tid er parat til at forhandle med KL om at justere arbejdstidsaftalen.

'Ved hver given lejlighed skal vi gøre KL opmærksom på, at der findes lærere med et urimeligt højt antal undervisningstimer og lærere, hvis forberedelsestid ikke står mål med den undervisning, de har ansvaret for at varetage. Skulle KL komme på bedre tanker, skal der ikke være tvivl om, at vi når som helst og hvor som helst vil være villig til at møde frem ved forhandlingsbordet', sagde hun i indledningstalen og understregede senere, at hun endog var parat til at snakke arbejdstid i pauserne ved overenskomstforhandlingerne, hvis repræsentanterne fra KL pludselig skulle få lyst til det. Hun mente, at forslaget om en medlemsdebat om arbejdstidsaftalens udformning i år 2004 var 'en rigtig god ide'.