Skolen skal på den ene side være åben og imødekommende over for familier med anden etnisk baggrund end dansk, og samme familier og børn skal på den anden side anerkende den danske skoles værdier.

Sådan lyder dobbeltbudskabet i den resolution, som blev enstemmigt vedtaget på DLF's kongres.

Holger Jacobsen, Kolding, kaldte diskussionen om forholdene i det multietniske samfund 'det vigtigste emne i den tid, vi lever i', og stillede forslag om, at en sætning: 'og må ændre de dele af deres kultur, der ikke er forenelige med folkeskolens formål og værdigrundlag' blev taget ud af resolutionen, som han ellers så positivt på. Formand for pædagogisk udvalg, Jørgen Stampe, argumenterede for, at sætningen blev i resolutionen.

'I hovedstyrelsen mener vi, at når de etniske minoritetsgrupper lever i Danmark, så må de ændre dele af deres kultur. For eksempel siger nogle familier til deres piger: I behøver ikke tage en uddannelse. Så vil vi gerne kunne tage diskussionen og sige: Vi synes, I skal ændre den holdning, for i den danske folkeskole er børn lige'.

Holger Jacobsen ville ikke trække sit ændringsforslag, hvorefter det blev stemt ned af et stort flertal.

Forhold, der ikke kan diskuteres

Den store del af debatten kom til at stå om hovedstyrelsens politikpapir 'Fællesskabets skole i et multietnisk samfund. Danmarks Lærerforenings syn på folkeskolens arbejde med integrationsopgaven'. Papirets kerne er, at Danmark er et multietnisk samfund, og da skolen er for alle, skal den være åben over for etniske minoritetsgrupper, respektere deres værdier og se dem som en resurse. Omvendt skal de etniske minoritetsgrupper anerkende skolens værdier.

'Vores mål er som sagt, at fællesskabet med det multietniske præg bliver en gevinst for alle i skolen. Det er en stor opgave og forudsætter, at alle skoler får tilført de nødvendige resurser til at løse opgaverne', sagde Jørgen Stampe.

'For når alt det ideelle om at være åbne over for hinanden og om forskellighed som en resurse nu er fremhævet, så er det samtidig lige så vigtigt at slå fast, at der også er forhold, der ikke er til diskussion i den danske folkeskole: nemlig respekten for det enkelte menneske, ligeværdet og ligestillingen'.

'Vi har drøftet papiret nøje i hovedstyrelsen. Diskussionerne undervejs har været med til at udvikle både papiret og os selv. Nu er det så jeres og de øvrige medlemmers tur', tilføjede Jørgen Stampe.

'Vi lægger ikke op til, at vi skal rette kommaer, men til, at vi skal beslutte, at det her er altså vores politik. Den politik skal så drøftes med og blandt medlemmerne, og hvis det så viser sig nødvendigt, så retter vi ved næste års kongres'.

Miam Bech Nygård, Århus Lærerforening, ville ikke gå med til, at kongressen allerede i år skulle vedtage det etniske politikpapir. Kredsene havde først fået papiret for tre uger siden og havde haft for lidt tid til at diskutere det med medlemmerne. Hun stillede derfor forslag om en kongresvedtagelse, der pålagde hovedstyrelsen 'at iværksætte en medlemsdebat om emnet. Hovedstyrelsen udarbejder ud fra tilbagemeldingerne fra kredsene et forslag til politik på området'. Miam Bech Nygård blev støttet af blandt andre Helen Sørensen, Herningegnens Lærerforening.

Et papir, der kan bruges

Formand Anni Herfort argumenterede med, at papiret havde været længe undervejs, der har blandt andet været afholdt dialogmøder og konferencer, som har været med til at udvikle og fastlægge politikken. Hun og den politiske ledelse har brug for en klar politik nu, også set i lyset af det, der skete i USA den 11. september.

'I har det som mig og hovedstyrelsen, vi skal udtale os til pressen om det multietniske. Det har jeg gjort før på grundlag af mit menneskesyn, men vi skal nu turde sige, at det her er Danmarks Lærerforenings politik på det område', sagde Anni Herfort.

Jørgen Dahl, Ballerup, var en af dem, der støttede hovedstyrelsens resolution og politikpapir. 'Jeg har personligt skiftet mening i løbet af ugen. Jeg ville stemme imod af samme grunde som Miam, men det, der omvendte mig, var det, Anni Herfort sagde i sin mundtlige beretning om, at kampen mod politiske og religiøse ekstremister begynder i klasseværelset'.

Ulrich Primdahl fra Lærerstuderendes Landskreds bakkede også op om hovedstyrelsens forslag. 'Vi oplever i praktikken, at vi mangler redskaber i arbejdet med de tosprogede elever', sagde han.

Anders Bondo, hovedstyrelsen, mente, at 'hovedstyrelsen har ramt en linie, der har stor opbakning blandt medlemmerne. Og som kredsformand føler jeg, at jeg kan bruge det her papir'.

Jan Trøjaborg, hovedstyrelsen, argumenterede for, at specielt efter 11. september er det vigtigt, at DLF melder klart ud nu. 'Desuden har mange skoler de sidste et til to år meldt om stigende problemer med kultursammenstød i forbindelse med lejrskoler og lignende. Papiret er et forsøg på at påvirke udviklingen, men det er også en håndsrækning til vores hårdtarbejdende kolleger. Og så kan det selvfølgelig justeres på kongressen til næste år'.

Miam Bech Nygård fastholdt imidlertid sit forslag. Så fremlagde hovedstyrelsen et ændringsforslag til Miam Bech Nygårds forslag, hvorpå hun trak sit forslag.

Anni Herfort læste hovedstyrelsens forslag op: 'Med udgangspunkt i 'Fællesskabets skole i et multietnisk samfund' opfordrer kongressen alle led i foreningen til at fremme en medlemsdebat om emnet. Hovedstyrelsen udarbejder ud fra tilbagemeldingerne fra kredsene forslag til eventuelle ændringer af Danmarks Lærerforenings politik på området til behandling på kongressen i 2002'.

'Hvis vi gør det, at vi sætter resolutionen til afstemning og ikke 'Fællesskabets skole i et multietnisk samfund', og når vi så siger, det er Danmarks Lærerforenings politik på området, så mener vi faktisk, det er det, fordi hovedstyrelsen tegner Danmarks Lærerforenings politik', sagde Anni Herfort.

Formanden for Aalborg Lærerforening, Bjarne Krogh, så resolutionen og det tilhørende politikpapir for 'det vigtigste emne på denne kongres'. Både resolution og ændringsforslag til forslag til kongresvedtagelse blev enstemmigt vedtaget. Ingen stemte imod, og ingen undlod at stemme.