Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er ikke kun professionelle tegnere, der kan lave tegnefilm - det kan børn også. Det eneste, det kræver, er en god fantasi, en sjov idé og en blyant. Tegnefilmkanalen Cartoon Network har netop udskrevet sin årlige konkurrence »Animatoon«, hvor børn i alderen 6-12 år kan fremstille et storyboard - en skitse til en tegnefilm - med en kort historie efter eget valg. Det vindende storyboard bliver omdannet til en rigtig tegnefilm og vist på Cartoon Network. Vinderen får også lov til at tage hele sin klasse med til workshop på Animationsskolen i Viborg, hvor man kan se, hvordan de professionelle producerer tegnefilm. Man kan deltage både alene og sammen med andre, og konkurrencen løber frem til 1. november. Læs mere på www.cartoonnetwork.dk/events/animatoon