Undervisningsminister Ulla Tørnæs godkendte i sidste uge en liste over forfatterskaber, som alle danske skoleelever fremover skal stifte bekendtskab med i løbet af deres skoletid.

Den fælles kanon for folkeskolen og de gymnasiale uddannelser kommer til at bestå af 14 forfatterskaber plus folkeviserne. Dertil kommer en liste over forfatterskaber, som kanonudvalget anbefaler, at eleverne møder i folkeskolen, og en anden liste over forfatterskaber, som anbefales til gymnasierne.

Kanonudvalgets medlemmer er enige om, hvad udvalgsformand Jørn Lund betegner som et politisk kompromis mellem offentlighedens ønske om både frihed og binding. Han håber nu, at også politikerne bag skoleloven tager sig tid til at læse rapporten og vil komme fagfolkene tilsvarende i møde. Det har undervisningsministeren gjort, til trods for at hun på forhånd havde afvist en bindende kanon:

»Vi havde diskussionen om bindende læseplaner for to år siden, og det var der ikke politisk flertal for. Denne liste er ikke en bindende læseplan, og jeg lægger vægt på, at der nævnes forfatterskaber og ikke konkrete værker, og at listen ikke er udtømmende. Det er ikke en facitliste«, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs og understreger, at valget af litteratur ikke er noget, politikere skal blande sig i.

Hun mener, at indførelsen af en litterær kanon ikke kræver en ændring af folkeskoleloven. I stedet vil hun skrive listen ind i de bindende slutmål for folkeskolen. Det kan klares ved at ændre en bekendtgørelse.

»Der kommer ikke til at stå, at det er forfatterskaber, der skal læses der kommer til at stå, at man skal stifte bekendt-skab med dem«, siger Ulla Tørnæs.

Forligsbrud

Socialdemokraternes skolepolitiske ordfører, Pernille Blach Hansen, er uenig med ministeren. Det er et brud på folkeskoleforliget at snige en bindende kanon ind ad bagdøren, siger hun. Socialdemokraterne fik forhandlet bindende læseplaner ud af forliget trods et klart ønske fra Dansk Folkeparti og De Konservative.

»Det står lysende klart for enhver, der deltog i forhandlingerne, at vi ikke ville have bindende læseplaner. Vi vil bevare lærernes metodefrihed«, siger Pernille Blach Hansen og understreger, at Socialdemokraterne ikke på noget tidspunkt har været imod det, der var undervisningsministerens oprindelige plan med kanonudvalget, nemlig en vejledende liste over forfattere, som anbefales inddraget i dansk-undervisningen.

DLFs formand, Anders Bondo Christensen, ærgrer sig over, at Ulla Tørnæs ikke står fast på, at hun har ønsket en vejledende liste over forfatterskaber.

»Der bliver stadig snævrere rammer for undervisningen. Med en bindende kanon tager man et skridt ad en glidebane mod mere og mere central styring af folkeskolen«, siger Anders Bondo. Han erkender, at kravet om, at eleverne skal møde 14 af de kendteste ældre danske forfattere, ikke vil gøre nogen større forskel og dermed heller ikke nogen skade.

»Men jeg ser to principielle problemstillinger tendensen til mere og mere central styring, og det at man accepterer, at 14 eksperter skal være overdommere for, hvad der er god litteratur«.

kravn@dlf.org

»Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.

Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion«.

(Fra »Fælles Mål nummer 1, 2003«).