Arbejdstidsaftale, som passer til skolen

»På denne kongres skal vi formulere vores ønsker til nye arbejdstidsaftaler i folkeskolen. Vi har gennemført en medlemsdebat uden sidestykke i Danmarks Lærerforening. Hovedstyrelsen er gået forrest i denne debat med en anbefaling af, at vi i forhandlingerne udvikler en aftale, der underbygger lærernes professionelle ansvar for undervisningen, og en aftale, som bygger på tillid til, at lærerne og børnehaveklasselederne rent faktisk med stort engagement løser den komplekse opgave, som undervisning reelt er. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi under medlemsdebatten har mødt nogen skepsis i forhold til vores anbefaling. En skepsis, der netop byggede på, at der ikke var en tro på, at modparten har den nødvendige tillid til lærere og børnehaveklasseledere. Alligevel er hovedstyrelsens konklusion helt klar: Danmarks Lærerforening er parat til at indgå en aftale, der ikke bygger på industrisamfundets styrings- og ledelsesprincipper, men i stedet passer til den vidensinstitution, som skolen er. Vi er parate til at indgå en aftale, der vil understøtte lærernes professionelle ansvar og dermed engagementet samt understøtte en dynamisk skole og som en ganske væsentlig sidegevinst vil minimere bureaukratiet. Vi fortsætter debatten her på kongressen, og jeg er overbevist om, at vi vil møde op til forhandlingerne med et oplæg til en aftale, der kan være med til at styrke kvaliteten i folkeskolen. Jeg håber, at KL er parat til at gribe den mulighed, så vi i fællesskab kan give folkeskolen et løft.

For mange lærere er det at lykkes som lærer en væsentlig del af det at lykkes som menneske. Nogenlunde sådan faldt ordene fra filosof Jørgen Husted, da han i en debat om professionsidealet skulle fortælle, hvor stor betydning arbejdet har for mange af Danmarks Lærerforenings medlemmer. Derfor tager vores dis­kussioner ofte udgangspunkt i vores ønsker for folkeskolen. Blandt foreningens medlemmer er der en massiv opbakning til det skolesyn, der beskrives i den nuværende formålsparagraf. Dette skolesyn er i høj grad præget af, at vi i Danmark tror på, at det er den enkelte lærers og det enkelte lærerteams ansvar for undervisningen, der er afgørende for kvaliteten i undervisningen. Indimellem kunne det være fristende at føle sig frigjort fra det ansvar. Det kunne for eksempel ske ved, at vi blot skulle fokusere på at skabe gode resultater i forhold til firkantede, eksternt formulerede faglige mål hvor ville det være enkelt eller ved blot at udføre de opgaver, som lederen pålægger os, hvorefter lederen i høj grad vil stå med ansvaret.

Ja, det kan indimellem være fristende, men samtidig ville det være en katastrofe for kvaliteten i folkeskolen. Vi skal tvært­imod understøtte, at det er lærerne, der har ansvaret for undervisningen«.

God ledelse sikrer glæde og engagement

»Står det til Danmarks Lærerforening, vil vi gennem en god arbejdstidsaftale understøtte en positiv udvikling af såvel lærerrollen som ledelsesrollen. Der er opstået den myte, at lærere er ledelsesresistente. Alle, der arbejder i folkeskolen, ved imidlertid, at god skoleledelse betyder uendeligt meget for en god skole og for gode arbejdsforhold. Der er derfor al mulig grund til at skabe nogle rammer, der understøtter skoleledelsen og i det hele taget sætte fokus på, hvad god skoleledelse er. Engagerede, veloplagte og veluddannede lærere er den væsentligste forudsætning for kvalitet i undervisningen. Alle har givet mig ret, når jeg har fremført det synspunkt. God skoleledelse er derfor en ledelse, der er med til at sikre, at lærerne kommer glade på arbejde hver dag, at kvalifikationerne udvikles og bruges bedst muligt, at skoleudvikling er et fællesprojekt, der ikke skaber utryghed og frustrationer, men tværtimod under­støtter engagementet. Se, det er langt vigtigere end at forsøge at styre skolens udvikling gennem tildeling af timeresurser til en lang række enkeltopgaver. God ledelse er vigtig for skolen, for lærerne og børnehaveklasselederne og for lederne. Og ledelsesudvikling er alt for vigtig til alene at blive overladt til arbejdsgiverne. Der er alle mulige gode grunde til, at vi forener kræfterne for at udvikle god skole­ledelse.

Interessen for en god folkeskole og betydningen af god skoleledelse rækker langt ud over vores egne rækker. Om en måned afholder Danmarks Lærerforening således sammen med Dansk Industri og KL en konference om ledelse i folkeskolen. Vi ønsker som nævnt, at ledelsesprincipperne i folkeskolen passer til den vidensinstitution, som folkeskolen er, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kan hente inspiration i ledelsen af moderne vidensvirksomheder.

Arbejdet på at udvikle ledelsen i folkeskolen er endnu et eksempel på, at lærere og ledere har væsentlige fælles interesser og mål, som vi bedst forfølger og når i fællesskab. Det er mit store håb, at vi, til gavn for lærere, ledere og ikke mindst folkeskolen, kan samle alle lederne i Danmarks Lærerforening. Det mål når vi ikke ved at bekrige en del af ledergruppen. Det når vi kun ved at dokumentere, at Danmarks Lærerforening såvel centralt som lokalt er en god fagforening også for lederne. Lad os undgå at grave grøfterne dybere og i stedet gennem dialogen skabe forudsætning for, at Danmarks Lærerforening bliver en attraktiv for­ening for alle ledere i folkeskolen«.

Debat om rummelighed kørt af sporet

»Folkeskolen har enorm betydning for det danske samfund. Jeg er overbevist om, at folkeskolen er Danmarks vigtigste samfundsinstitution. Folkeskolen har en afgørende rolle i at binde det danske samfund sammen. I folkeskolen møder vi hinanden på kryds og tværs af de skel, der ellers kan være i samfundet. Derfor skal folkeskolen være rummelig der skal være plads til alle. Det er ganske enkelt et af folkeskolens varemærker. Den rummelige folkeskole burde derfor entydigt være et plusord, men desværre har den væsentlige debat om folkeskolens rummelighed haft en tendens til at køre af sporet. Debatten har taget udgangspunkt i den ofte gentagede påstand: Udgifterne til specialundervisningen er eksploderet!

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at slå fast, at der ikke er nogen som helst statistisk begrundelse for at påstå, at den almindelige specialundervisning er eksploderet eller steget. Udviklingen i de kommunale budgetter tyder tværtimod på den modsatte udvikling.

Derimod er der ingen tvivl om, at udgifterne til den vidtgående specialundervisning og til foranstaltninger for børn, der fjernes fra hjemmet, er steget. For at kunne vurdere denne udvikling i forhold til diskussionen om rummelighed vil jeg tillade mig at give nogle tal, der beskriver udviklingen:

I dag er 9.897 børn i den vidtgående specialundervisning, hvor der i 1985/86 var 6.436 børn i gruppen og det vel at mærke ud fra et samlet elevtal på i dag 716.883. Stigningen svarer til mindre end fem promille af det samlede elevtal i folkeskolen! Det er unægtelig svært at se, at disse tal kan danne baggrund for en påstand om, at folkeskolen har et stort rummelighedsproblem.

Ser vi på antallet af anbragte børn, er tallet steget fra cirka 12.000 i 1993 til cirka 14.000 i 2001, og det er værd at bemærke, at disse anbringelser så godt som aldrig skyldes skolen, men der­imod sociale forhold i børnenes hjem. Kommunernes udgifter til foranstaltninger for sårbare børn og unge er i samme periode steget fra godt 5,5 milliarder kroner til knap ni milliarder. Fortsætter denne stigning, vil udgifterne til dette område i 2010 overstige udgifterne til daginstitutioner ifølge en pressemeddelelse fra KL. Men det siger intet om folkeskolens rummelighed. Det er der­imod en kraftig understregning af, at det netop ikke er udgifterne til den almindelige specialundervisning, der er det største problem på børne- og ungeområdet.

Mange lærere står i dag med hold- og klassestørrelser på 25-27, der rummer elever på meget forskellige udviklingstrin og med et stadig stigende forventningspres fra forældre og politikere. I stedet for at slå hinanden og lærerne i hovedet med mistolkninger af det statistiske materiale er der al mulig grund til at udtrykke anerkendelse for den kæmpe indsats, lærerne gør for at gennemføre en kvalificeret undervisning under disse vilkår og dermed for skolen rummelighed.

Når det er sagt, vil jeg understrege, at Danmarks Lærerfor­ening gerne går ind i en drøftelse af, om vi gennem en øget vejledning til lærerne, øget mulighed for supervision og en mere målrettet brug af de pædagogresurser, der er til rådighed i undervisningstiden, kan skabe bedre forudsætninger for lærernes indsats for den rummelige folkeskole, som vi alle ønsker. Vi har sammen med KL opfordret til, at rummelighedsdebatten kvalificeres ved, at man lokalt fastlægger handlingsplaner i forhold til de konkrete rummelighedsudfordringer på den enkelte skole. Det vil føre til konstruktiv handling i stedet for populistisk misbrug af statistikker.

Folkeskolens rummelighed kommer til udtryk på mange måder. Vi skal kunne rumme, at Danmark er blevet et multietnisk samfund. Vi skal kunne rumme store udviklingsspring i den enkelte klasse. Vi skal kunne rumme store sociale og kulturelle forskelle blandt eleverne. Men folkeskolen skal også rumme lærernes forskellighed og mangfoldighed. Lærere er forskellige og har forskellige styrkesider, og det skal vi forstå at udnytte og under­støtte«.

Uddannelsen skal ikke deles

»Lærernes faglighed skal ligge lysår foran elevernes. Derfor for­står jeg ganske enkelt ikke, når der nu tales om, at der skal laves linjefag, der målrettes mod henholdsvis de små og store elever. Der findes altså ikke en faglighed, der hedder småbørnsdansk eller småbørnsmatematik. Jeg er derimod med på, at vi kan tale om begynderlæsning, men jeg håber ikke, at der er nogen, der ønsker at reducere dansk til læsning. Lærernes faglighed er mindst lige så vigtig i skolestarten som i resten af skoleforløbet. Læreren skal i hele skoleforløbet have et højt fagligt niveau. Men lad mig med det samme punktere myten om, at Danmarks Lærerforening mener, at alle lærere kan undervise i alle fag på alle klassetrin. Men vi fastholder altså, at læreruddannelsen fortsat skal være en helhedsuddannelse.

Det forekommer indlysende, og hvor svært kan det egentlig være. Lærernes uddannelse, efteruddannelse og lærerarbejdets organisering skal understøtte folkeskolens formål! Det hedder faktisk ikke læreruddannelsesloven, men Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen. Og folkeskoleloven fastslår, at elevernes uddannelse og dannelse varetages i folkeskolen i et sammenhængende skoleforløb med klassen og klasselæreren som helt centrale elementer! Disse forhold må nødvendigvis afspejles i Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen. Dannelsesaspektet må have en central placering i uddannelsen, og læreruddannelsen skal fortsat rette sig mod hele skoleforløbet fra 1. til 10. klasse. Vi får snart Evalueringsinstituttets rapport om læreruddannelsen. På baggrund af rapporten må vi drøfte, hvordan kvaliteten i læreruddannelsen skal forbedres. Og denne debat bliver en vigtig opgave for Danmarks Lærerforening i den kommende tid. Vi har allerede en anbefaling klar: Lad os prioritere grundighed frem for såkaldt handlekraft i denne væsentlige debat.

På baggrund af en undersøgelse blandt nyuddannede lærere kom vi før sommerferien med et bud på, hvordan vi kan styrke uddannelsen og gøre det nemmere og mere attraktivt for nyuddannede at arbejde i folkeskolen. I stedet for nok en gang via en revision at foretage alle mulige og umulige krumspring i selve uddannelsen så lad os i stedet overveje en overbygning på læreruddannelsen. Ansættelse i folkeskolen kan fortsat ske efter fire år på seminariet, men lad uddannelsen blive afsluttet gennem et par år, hvor seminarie­uddannelsen sideløbende med undervisningen suppleres med to-tre moduler med vægt på refleksion over de daglige erfaringer på et teoretisk plan. Jeg føler mig overbevist om, at det for alvor vil ruste og professionalisere de unge lærere. Og ikke mindst give dem en ballast, der hjælper dem over praksischokket, så de ikke falder tilbage på at undervise, som de selv er blevet undervist. Jeg er helt klar over, at dette bryder med den traditionelle tankegang om opbygning af uddannelserne, og at det vil stille os over for nogle overenskomstmæssige udfordringer, men er vi ikke klar til utraditionel nytænkning, må vi stille os tilfreds med lappeløsninger«.

Debatten om folkeskolen

Arbejdstidsaftalen

God ledelse

Samarbejde med andre organisationer

Den rummelige skole

Specialundervisning

Den gode lærer

Ytringsfrihed

Foreningens kommunikation

Kommunernes økonomi

Prøver og test

Læreruddannelsen

Løn

Læs hele formandens mundtlige beretning på folkeskolen.dk