En god skoleleder inspirerer lærerne til at skabe lærerig undervisning, men ingen ved, hvad der skal til, for at en skoleleder gør en forskel i forhold til den måde, lærerne arbejder på.

Men nu er der ny viden på vej. Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, evaluerer sammen med den norske forskningsinstitution Sintef udviklingen i den norske grundskole, og de foreløbige resultater tyder på, at skolelederen spiller en stor rolle for skolens pædagogiske miljø. Især ser det ud til at betyde meget, at der er god kontakt mellem ledelse og lærere.

»De kommer langt med en fælles holdning til den retning, skolen skal udvikle sig i. Det kræver, at ledere og lærere dis­kuterer pædagogik, så de kan få klarlagt, hvad de er enige og uenige om. Det er, når meninger brydes, man udvikler sig«, siger Poul Skov, chef for Enheden for Sponsoreret Forskning på DPU.

Forskerne har delt de norske skoler op i tre grupper: Type et er de mest udviklingsorienterede, type to ligger midt imellem type et og type tre, der er de mest traditionelle.

Jo mere rettet en skole er mod udvikling, desto mere fleksibel er den. Samtidig er der en større grad af intern kommunikation på skolen, og ledelse og lærere følger i højere grad op på de ændringer, de foretager, sammenlignet med deres kolleger på traditionelle skoler.

Det er ikke de eneste forskelle. I type et vurderer langt flere ledere, lærere og for­ældre, at lærerne er dygtige til undervisningsdifferentiering, end i type tre.

Skoleledere og forældre i type et siger også, at lærerne er gode til at mestre sociale problemer i undervisningen, og en langt større del af lærerne synes, at de får tilstrækkelig støtte fra skolens ledelse i forbindelse med deres arbejde.

Lederen tager initiativ

Forskellen på skolernes pædagogiske miljø kan altså påvirke den pædagogiske praksis.

»Måske skyldes det, at man som ny lærer på en skole vil være tilbøjelig til at tilpasse sig det eksisterende miljø, hvad enten det er udviklingsorienteret eller traditionelt. Hvis det er rigtigt, sætter det fokus på skolelederne, og det er netop, hvad vi gør i evalueringens næste fase«, siger Poul Skov.

Han er ikke i tvivl om, at skoleledelsen kan have afgørende betydning for udviklingen på skolen. Det viser et eksempel fra en af de udviklingsorienterede skoler, han har besøgt i Norge.

»Her brugte lærerne nogle af de undervisningsfrie timer til jævnligt at holde pædagogiske møder, hvor de sammen med skolens ledere både fik input udefra og hørte kolleger fra skolen fortælle om deres undervisning. På den baggrund talte lærere og ledere sig frem til en fælles forståelse af skolens udvikling«, siger Poul Skov.

Han understreger, at det var skolelederen, der tog initiativ til møderækken.

»Skolelederen foreslog metoden, og lærerne syntes, det var en god idé. Dermed blev det et fælles ansvar at udvikle skolen«, siger Poul Skov.

Forskernes næste skridt i Norge er netop at undersøge nøjere, hvad de norske skoleledere foretager sig i forhold til lærerne.

»Det vil undre mig, hvis skolelederne ikke gør en forskel. Men at vi kan adskille skolerne så tydeligt, gør det muligt for os at spørge ind til, hvordan skoleledere og lærere samarbejder på de forskellige typer af skoler«, siger Poul Skov, der regner med at have svarene klar til sommer.

En anden gruppe forskere fra DPU er også i gang med at undersøge skolelederes indflydelse. De skal blandt andet kortlægge succesfulde skolelederes viden, færdigheder og motivation. Projektet skal være færdigt i december 2005, og ifølge forskningsleder Lejf Moos fra DPU er det for tidligt at komme med bud på, hvordan nogle skoleledere bærer sig ad med at gøre en større forskel end andre.

folkeskolen@dlf.org

Når ledelsen har tid til at tage sig af skolens pædagogiske udvikling, vil lærerne opfatte arbejdspladsen som mere attraktiv.

Det skønner konsulentfirmaet Center for Ledelse, der har evalueret det første år med en ny ledelsesstruktur på fem skoler i Århus. Siden januar 2002 har skolerne været ledet af en skoleleder, en pædagogisk leder, en administrativ leder og en skolefritidsordningsleder (læs Folkeskolen nummer 5).

Målet med strukturen er blandt andet at styrke ledernes rolle som sparringspartnere og inspiratorer for medarbejderne. Det kan lærerne især mærke ved, at de nemmere kan få hjælp til at løse her og nu-problemer. Men strukturen understøtter også udviklingen med selvstyrende team og skaber øget fokus på personaleledelse.

»På sigt tyder meget på, at medarbejderne vil opfatte arbejdspladsen som mere attraktiv«, konkluderer Center for Ledelse i en rapport, der bygger udsagnet på interview med skoleledelser og skolebestyrelser og på svarene i spørgeskemaer til alle ansatte på de fem skoler i Århus.

Borgmesteren og rådmændene i Århus har netop sagt ja til at frigive de 14 millioner kroner, der er sat af til at indføre den nye ledelsesstruktur på samtlige folkeskoler i kommunen.