Naturfagene skal ruste eleverne til at tage del i demokratiet, de skal være alment dannende, og de skal have en større rolle i uddannelsessystemet. Det er nogle af de bud, man kan læse i strategiplanen »Fremtidens Naturfaglige Uddannelser«.

Øget faglighed i naturfagene er nødvendigt, mener forfatterne bag planen, men netop som en støtte til det almendannende projekt, som naturfag skal være. Det betyder, at naturfagene skal kædes sammen, integreres i anden undervisning i folkeskolen, og at lærerne skal have fagligheden i orden.

»Groft sagt så skal dansklærerne lade være med at undervise i natur/teknik, hvis de ikke også har en faglig baggrund i naturfag«, siger Henrik Busch, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet og en af forfatterne bag strategiplanen.

»Det siger jeg ikke som en kritik af den enkelte lærer, men med tanke på deres uddannelseskompetencer og de vilkår, de har. Ofte ser man nyuddannede lærere få timerne i natur/teknik, fordi faget har lav status. Jeg har bestemt respekt for få-lærerprincippet, fordi det betyder tryghed for eleverne, men det faglige mister for meget på det«.

Han mener, at det er hele den naturfaglige kultur på skolerne, der skal ændres.

»På seks år kan eleverne have tre til fire forskellige lærere uden naturfaglig uddannelse i faget natur/teknik. Det dur ikke. Der må simpelt hen prioriteres om«, mener Henrik Busch.

Naturfagene har også lav status blandt eleverne, fordi de ikke alle er prøvefag.

Viden at handle ud fra

Forfatterne og arbejdsgruppen bag rapporten har taget udgangspunkt i tre udfordringer for fagene: som vigtigt for at styrke demokratiet i samfundet, som alment dannende for den enkelte elev, og for at samfundet har uddannede folk at rekruttere fra.

»Det er vigtigt, at det enkelte individ bliver i stand til at træffe valg og kan handle ud fra sin viden. Det kan dreje sig om, hvorvidt man mener, det er forbundet med risiko at spise fisk fra Østersøen eller ej. Der findes utallige af disse valg i livet. Mange af problemerne har naturvidenskaben været med til at skabe, men naturvidenskaben rummer også en del af løsningen på problemerne«, siger Henrik Busch.

»Og for at leve i et fornuftigt fungerende demokrati er det nødvendigt, at befolkningen har et godt beslutningsgrundlag. Det er ikke nok, at teknokraterne har viden og kan agere. Hvis folk skal deltage i debatten og forstå, hvad der sker, er de nødt til at have viden om både det naturfaglige område og en masse andet. For eksempel når vi diskuterer klimaforandringer«.

»Men det naturfaglige står aldrig alene. Det er altid sammen med økonomiske betragtninger, med samfundsmæssige eller andet og derfor kan naturfagene heller ikke stå alene i skolen. Dér skal de også kædes sammen med andre emner«.

Endelig nævner han udfordringen med at rekruttere folk til at forske og arbejde inden for naturfagene, hvor samfundet i dag har brug for flere.

Drop fagbarriererne

Henrik Busch mener, at et af problemerne er, at man med naturfagene i uddannelsessystemet vil både det almendannende og det studierettede, men han understreger, at man må gøre op med det princip, indtil eleverne er 15 år. I folkeskolen skal det være det almendannende, der tæller.

»Vi skal også væk fra den privatpraktiserende gymnasielærer. På dét område er folkeskolen kommet længere, for dér arbejder man i højere grad i lærerteam, hvor undervisningen ikke bliver den enkelte lærers opgave. Men i folkeskolen ser man alligevel store fagbarrierer, hvor fysiklæreren og biologilæreren for eksempel står på hver deres. Det er en stor hurdle at få ændret det og få en mere integreret naturfagsundervisning. I folkeskolen skal naturfagene kædes sammen, så kan man skille dem ad, når det hele skal være mere studierettet efter folkeskolen eller efter ungdomsuddannelserne«.

I strategiplanen står, at et succeskriterium skal være at fastholde og øge elevernes interesse, og underviserne skal have særligt øje for pigers og kvinders interesse og deltagelse i naturfagene.

Danmark har nemlig en trist rekord, når det gælder forskel på pigers og drenges naturfaglige kompetencer.

»Mange lærere har en tendens til at tænke deres fag meget studierettet. De bygger undervisningen op på for eksempel de fysiske love, og hvordan de kan formidle dem til eleverne, men det er bestemt ikke almendannende«.

Test kompetencerne

Henrik Busch mener, at faglighedsbegrebet skal udvides, og at man må diskutere, hvad der skal lægges ind i ordet faglighed.

»Strategiplanerne for matematik og naturfag tænker nyt ved at tale om kompetencer i stedet for at tale om pensumstof. De stiller en række kompetencer op så­som problembehandling, perspektivering, kompetence i brug af hjælpemidler og symboler. Når man i stedet for at tænke på pensum ser på elevernes kompetencer, giver det ikke længere mening til eksamen at overhøre eleven i et stof. I stedet giver man en situation og ser så på elevens måde at gribe løsningen af problemet an på«.

»Det er en helt anden spændende og mere tidssvarende måde at se det på«, mener han.

hlauritsen@dlf.org

Den forrige regering nedsatte to arbejdsgrupper til at udarbejde strategiplaner for fagene dansk og matematik. Den nuværende regering fortsatte arbejdet med arbejdsgrupper for sprogfag og naturfag. Arbejdsgrupperne består af eksperter på områderne. Desuden er der nedsat forfattergrupper til at indsamle materiale og skrive.

Strategiplanerne er skrevet ud fra, hvad eksperterne mener, der er behov for i uddannelserne inden for de fire områder fra børnehave til universitet. Forfatterne har ikke været bundet af hverken økonomiske rammer eller bestemte politiske ønsker.

Alle fire rapporter er sendt ud til skoler og institutioner til debat.