Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skolebiblioteket skal findes overalt på skolen. På enhver væg og enhver plads, hvor der kan optrædes. Ellers bliver skolebiblioteket som et indkøbscenter, hvor man kommer med hver sin kurv og henter sine varer, og politikerne får ret, når de mener, at man roligt kan nedlægge skolebibliotekerne og bruge folkebibliotekerne i stedet.
Den advarsel kom fra skoleleder og formand for Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, ved en nylig konference for skolebibliotekarer.
Han mente også, at ordet 'servicecenter' er med til at trække i en uheldig retning.
'Det er det mest perverse begreb, jeg kender, det siger ingenting, men har en biklang af dovenskab. Service i Netto betyder, at man ikke bliver generet af personalet, og samtidig med at man indførte ordet servicestation i stedet for tankstation, fjernede man betjeningen. Ordet service har fået klang af, at der skal spares penge - fjern det og gå tilbage til 'skolebibliotek'.
Jens Raahauge ser skolebibliotekets opgave som igangsættende og udviklende. Det opnås ikke ved at fjerne forhindringer for barnet og gøre alt åbent og tilladt.
'Vi er på vej mod det gnidningsløse samfund. Men man udvikler sig igennem problemer, så der skal i skolen være anordninger, der tvinger én til at standse op og tænke sig om. Som det er nu, bereder man vejen for eleverne, og det bevirker, at de ikke møder den modstand, de har krav på for at udvikle sig'.
'Skolebiblioteket skal derfor være restriktivt. Der har altid foregået en udvælgelse i forbindelse med bogkøb, og det skal man fortsætte med, også når det gælder andre medier', mente han.
'Det, der skal optage os, er, hvordan vi laver de bedste og mest frugtbare restriktioner. Ellers kan vi løbe livet af os, og børnene kan ikke finde ud af en bønne. Der skal i det hele taget være faste grænser og rammer. Der findes ingen ægte kreativitet uden grænser, der skal sprænges. Skolebiblioteket må så besinde sig på, hvor grænsen skal være'.
Ud med fjällräven
Skolebibliotekarerne får også en væsentlig rolle som efteruddannelsespersoner på skolen. De skal skabe muligheder for lærernes undervisning og samtidig stille de udfordrende spørgsmål, der får dem til at revurdere deres praksis. Derudover skal de skærpe lærernes appetit på at læse den pædagogiske litteratur, sagde Svend E. Pedersen, rektor for Statens pædagogiske Forsøgscenter og formand for Folkeskolerådet, på konferencen.
Efteruddannelse vil komme til at spille en endnu større rolle i fremtidens samfund. Og efteruddannelse må også gerne være holdningsskabende.
'Dannelse og uddannelse hænger sammen', sagde han.
'Det er verden uden for Danmark også ved at blive klar over. Personaleudvikling bliver et afgørende felt at sætte ind på i fremtidens virksomheder, og de personlige egenskaber bliver vigtigere end effektivitet. De bløde træk, vi kender fra Grundtvig og Kold, vinder frem også i international sammenhæng'.
'På samme måde skal man i skolen i højere grad give lærerne mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt. På den institution, jeg kommer fra, er vi begyndt at sætte lærernes uddannelse først og derefter elevernes. Det kræver vore elever også, når vi spørger dem, hvordan en god lærer skal være'.
For at opprioritere lærernes efteruddannelse kunne den nye model for lærernes tjenestetid se sådan ud: en tredjedel sammen med eleverne, en tredjedel sammen med kolleger og en tredjedel til personlig udvikling og uddannelse.
Svend E. Pedersen kom med ros til det danske skolesystem.
'Vi skal huske, der er meget, vi kan være stolte af i international sammenhæng, som man misunder os andre steder. En af dem er vore skolebiblioteker. Det er en flot udvikling, der har fundet sted på det område'.
'Der har været for megen blæst om de danske elevers dårlige resultater i nogle internationale undersøgelser og samtidig for lidt fokus på andre internationale undersøgelser, hvor danskerne ligger i top. En af de seneste undersøgelser af unge mellem 20 og 30 år viste, at de danske unge er bedst rustede til det nye årtusinde på en lang række felter.
Men de danske lærere skal lære at rette ryggen.
'Nu skal hængerøven og fjällräven ud. Vi har noget at være stolte af', sagde han.-Susanne Andersen er freelancejournalist