Det kan godt lade sig gøre at lede den enkelte skole, selv om ansvaret for folkeskolen er placeret på mange hænder. Men det kræver, at politikere, forvaltning, skoleledere og lærere er parate til at bruge den nødvendige tid på at diskutere, hvad de vil.

'Der er mange problemer forbundet med at lede en skole. Ingen tvivl om det. Men vi tackler dem ikke ved bare at give skolelederen mere magt. God undervisning kræver personligt engagerede og motiverede lærere. Lederen kan have nok så meget magt, men hvis han ikke har lærernes respekt, tillid og accept, så kommer han reelt ikke til at lede det arbejde, der faktisk foregår. Derfor er vi nødt til at gå i dialog om, hvordan skolen skal ledes, og det kan godt lade sig gøre under de nuværende vilkår', siger udviklingskonsulent Mikael Axelsen fra Pædagogisk Central i Herlev Kommune.

I sidste uge udgav Mandag Morgen Strategisk Forum en analyse, hvor hovedkonklusionen er, at det er alt for uklart, hvem der har det egentlige ansvar for folkeskolen. Derfor er det umuligt at styre den, mener Mandag Morgen (omtalt i Folkeskolen nummer 39). Det er Mikael Axelsen ikke enig i.

'I Herlev har vi en reel dialog om skolen mellem politikere, forvaltning, skoleledere og lærere. Den er vi nået et godt stykke med, fordi alle niveauer anerkender, at ledelsen står i en række dilemmaer, og fordi vi giver hinanden tid og plads til at diskutere det', siger Mikael Axelsen.

Han tilføjer, at i et mål- og rammestyret skolevæsen vil skolelederen altid skulle arbejde med dilemmaer som øget administration på grund af decentralisering, stramme budgetter og ønsket om mere fokus på såvel pædagogisk ledelse som ledelse af personalet.

'Derfor handler det om at få afdækket de vilkår, skolelederen har. Vi skal udvikle selve skoleledelsen, men også forudsætningerne for, at den kan operere', siger Mikael Axelsen.

Ingen nemme løsninger

Det særlige ved dialogen i Herlev er, at der er vilje blandt politikere, embedsmænd og skoleledere til at se på, hvordan skolen fungerer, mener Mikael Axelsen.

'Vi kan lave nok så mange hensigtsmæssige rutiner og arbejdsgange. Men det hele afhænger af, at borgmester, politikere og forvaltningschef interesserer sig for folkeskolen. Skolelederne er naturligvis også centrale personer, så der er mange steder i kæden, det kan gå galt. Derfor er det svært at udvikle skolen'.

'Man må ikke tro, at der er nogle nemme løsninger. Men det er selvfølgelig vigtigt, at vi sørger for, at meldingerne ud til skolerne hænger sammen. I Herlev sætter vi nye krav til folkeskolen i forhold til det arbejde, der allerede er i gang. For eksempel nedsatte vi ikke et særligt udvalg til at tage sig af F2000. Vi skrev F2000 sammen med vores skolepolitiske mål og gjorde på den måde skolelederne opmærksomme på, at når de arbejder med de mål, så er de også i gang med F2000. Det gjorde forvirringen mindre', siger Mikael Axelsen, der også arbejder som proceskonsulent for F2000.

Ifølge de mål, som politikerne i Herlev vedtog for skolen sidste år, 'skal der skabes rum for, at ledelsen kan lede det pædagogiske arbejde og personalet'. Men ét er at formulere, hvad man vil. Noget andet er at opfylde det.

Derfor har ledelserne på de seks skoler i kommunen sat sig sammen for at skrive et fælles arbejdsgrundlag, som de kan lede efter. Men først er de nødt til at få styr på, hvad de egentlig bruger deres tid på. Det er de i gang med i øjeblikket.

'Skolelederne har påtaget sig opgaven som en udløber af arbejdet med nye mål for skolen, og forvaltningen har givet dem tid til det. Det er to vigtige brikker til, at vi kan få et grundlag, der kan bruges til noget', siger Mikael Axelsen.

Hjælp til selvhjælp

For skoleleder Jan Hansen fra Engskolen kan grundlaget blive en hjælp, når han skal prioritere mellem opgaverne. For eksempel vil han gerne vide, hvad han kan nedprioritere, når han i perioder er nødt til at arbejde med bestemte opgaver, blandt andet når han skal til at forhandle ny løn med lærerne.

'Jeg kan ikke bare sige til skolebetjenten, at han skal løse nogle ekstra opgaver, uden at jeg samtidig peger på arbejde, han så ikke længere skal udføre, eller lader ham skrive det på som overarbejde. Sådan en prioriteringsliste skal vi også have for vores arbejde', siger Jan Hansen.

Han satser på, at listen over arbejdsopgaver kan hjælpe til nytænkning omkring ledelsesstrukturen og måske udløse flere ressourcer til administration og skoleledelse.

'Jeg får måske også selv øje på opgaver, jeg med fordel kan lægge ud til andre medarbejdere', siger han.

Skolelederne i Herlev vil også sætte ord på, hvad administrativ ledelse, pædagogisk ledelse og personaleledelse egentlig betyder, så de kan være sikre på, at de opfatter begreberne på den samme måde.

Skoleledere fra andre dele af landet skal dog ikke regne med, at deres kolleger i Herlev kommer med en færdig opskrift på begreber og opgaver, som de uden videre kan tage til sig, når udvalgsarbejdet slutter til februar.

'Facit af den slags arbejde er som regel uinteressant for andre end de skoleledere, der deltager i det, fordi forholdene er forskellige fra kommune til kommune. Derfor skal andre lave deres egen model for, hvordan de vil udvikle deres skoleledelse. Men de kan med fordel bruge metoden med at skabe sig et overblik, for det vil hjælpe dem til at få en fælles forståelse af deres arbejde', siger Mikael Axelsen.-Henrik Stanek er freelancejournalist