Kravene til skoleledere svinger som et pendul mellem at være pædagogisk forankret og politisk, strategisk rettet. De skal både kunne motivere lærerne til at løfte i flok og forhandle og overbevise, når de kæmper om resurser på det politiske plan. Og det lykkes de med, vurderer Hanna Sommersel i specialet: »Dialog, dannelse og demokrati - om præmisser for skoleledelse i folkeskolen«.

»Skoleledere har en særdeles god forståelse for den komplekse relation, der er mellem politik og pædagogik. De ser ikke de to felter som modsætninger, men navigerer imellem dem. De er i allerhøjeste grad strategiske kommunikatører, og de er gode til det«.

Ser muligheder

Skolelederne har selv en god forståelse for, hvad det vil sige at være leder i en politisk organisation.

»De følger med i debatten om skolen, er i daglig kontakt med forvaltningen og har berøring med både interne og eksterne aktører. Samtidig får de utrolig meget ud af at blive efteruddannet. Flere af dem, jeg har talt med, har taget en diplomuddannelse i ledelse. De vil gerne have mere tid til at uddanne sig, fordi det stiller dem stærkere«, siger Hanna Sommersel.

Hun har spurgt meget til begrænsningerne i de økonomiske rammer, men lederne er gode til at se muligheder.

»Økonomien betyder, at de ikke kan udfolde sig helt, som de vil. Alligevel er de visionære og finder måder at udvikle pædagogikken på. De økonomiske betingelser er et vilkår, de accepterer«.

Når politik eller økonomi komplicerer forholdene, er det så vidt muligt hensynet til eleverne, der kommer først, konstaterer Hanna Sommersel.

Dialog er ikke bare en samtale

Hanna Sommersel deler præmisserne for skoleledelse op i styring, strategi og magt. Alle tre steder bruger skolelederne dialogen som redskab.

»Dialogen er et styringsredskab: Inden skoleledere træffer en beslutning, er det vigtigt for dem at lufte ideen med lærerne. De bruger også dialogen i det strategiske arbejde: De er i dialog med forvaltningschefen, medarbejderne, eleverne, forældrene og mange andre. Derfor er det vigtigt, at de ved, hvilken betydning sproget har«.

Flere skoleledere siger, at dialog er deres eneste reelle mulighed for at påvirke opad i systemet. I mødet med lærerne er dialogen også deres fremmeste redskab. Derfor er en dialog ikke bare en samtale. Skoleledere er gode til at tænke over, hvad de vil med dialogen, siger Hanna Sommersel.

»De har et formål og forstår, hvilken magt der ligger i dialogen. Ingen relationer kan være neutrale, fordi de altid vil være påvirket af strategisk handling og magt. Derfor skal skoleledere se sig selv som strategiske kommunikatører i forhold til både lærere og forvaltning, så deres ønsker kommer til syne«.

Hun ser gerne, at skolelederne bruger deres evne til dialog mere offensivt i den offentlige debat.

»Skolens omdømme siger, at den ikke er god nok. Men skolelederne har noget andet at fortælle, så de må markere skolen. Ingen andre kan gøre det så godt som dem«, siger hun.

Hanna Sommersel har en barchelorgrad i pædagogik fra Københavns Universitet og har læst politisk kommunikation og ledelse på Copenhagen Business School. I sit speciale ser hun på, hvordan skolens interessenter omtaler skolelederrollen som svært kompleks og omfattende. Hun har interviewet seks skoleledere fra tre kommuner i hovedstadsområdet.»Hvis jeg virkelig skal overbevise folk og få dem til at se lyset, så kræver det, at jeg er oprigtig, troværdig og ærlig. Ellers bliver jeg gennemskuet. Det er jo veluddannede mennesker, jeg har med at gøre«. Skoleleder til Hanna Sommersel»Naturligvis ligger der nogle politiske begrænsninger, men som leder gælder det om at udnytte de politiske signaler og lovgivningen, så det bliver en god skole for eleverne og en ordentlig arbejdsplads for lærerne«. Skoleleder til Hanna Sommersel»Jeg tager beslutninger, som måske kan være kritisable, i forhold til hvad forvaltningen synes. Men jeg er en leder, som udvider mit råderum frem for at spørge forvaltningen om lov«. Skoleleder til Hanna Sommersel