Tosprogede elever går videre

Høje faglige krav og en kerne af dygtige lærere sender de tosprogede videre i uddannelsessystemet efter 9. klasse. Fire skoler klarer det særlig godt, viser ny analyse

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selv om halvdelen af eleverne er tosprogede, sender fire folkeskoler i Storkøbenhavn en stor del af dem videre i gymnasiet.

Det viser en undersøgelse fra Dicar - Center for Analytisk Journalistik.

Frederikssundsvejens Skole i nordvestkvarteret i København er en af de kommunale skoler, der tager sin part af de københavnske tosprogede.

Da den liberale tænketank Cepos i august måned kom med sin nye rangliste, lå Frederikssundsvejens Skole tredjenederst. Og sådan har den også været placeret i nogle af de andre opgørelser på basis af karakterer, selv om der også har været år med bedre pladser. Når man nu ser på evnen til at sende elever videre til gymnasiet, ligger skolen rigtig pænt.

»Når vi har så mange tosprogede, så har lærerne også en faglig viden om dansk som andetsprog. De har været på kurser i det og har masser af praktisk erfaring«, siger skoleleder Anne Nyholm.

Er man lærer på en skole, hvor der er få tosprogede, bliver de måske lettere betragtet som noget særskilt og mødes derfor ikke med lige så høje forventninger som resten af eleverne, mener hun. Blandt lærerne er der nogle, der taler flydende arabisk, albansk og tyrkisk, så langt over halvdelen af de tosprogede elever kan finde en lærer, der taler deres sprog.

For at støtte de tosprogede er der lektiecafé flere gange om ugen. I de mindre klasser er det typisk en-to dage, i 4.-6. klasse er det seks timer ugentligt.

Anne Nyholm mener, at det er forkert at sætte en fast procent for antallet af tosprogede i en skole. Skolen skal afspejle det samfund, den er en del af. I nordvest bor der rigtig mange tosprogede, og derfor skal der også gå mange på skolen. Hun håber at kunne tiltrække endnu flere både tosprogede og stærke danske børn. Det er der gode udsigter til med det nybyggeri, der er i gang i området.

»Lærere sidder klar til at hjælpe. Vi ved, at der er mange, der ikke kan få hjælp hjemme«, siger hun.

Og så er det konsekvens. Begår elever hærværk, som der skete for nogle uger siden, hvor nogle elever smadrede bagbeklædningen på nogle skabe, får de en enkelt dag væk fra skolen, og de får en regning med hjem på reparationen.

Mønsterbryderprojekt i Hundige

I 2002 tilbød Hundigeskolen i Greve både elever og forældre at komme med rundt på de uddannelsessteder, som kommer efter folkeskolen. Seks gange i løbet af 8. og 9. klasse var forældrene af sted.

»Det var godt for forældrene at få det praktiske kendskab til uddannelsessystemet. Det koster selvfølgelig. Men det er meget af forklaringen på, at så mange af vore elever går videre«, siger skolens leder Lise Colmorn.

Skolen har i de følgende år gentaget tilbuddet, men efterhånden er interessen ebbet ud.

»Det er jo de samme forældre, der går igen, så de har allerede været rundt en gang, og de har nu fået det nødvendige kendskab til det danske uddannelsessystem. Så effekten er der stadig«.

Skoleleder Marianne Blum fra Langbjergskolen i Brøndby Strand peger på, at man er meget opmærksom på, hvilke elever der går på skolen. Specielt UU-vejlederen (Ungdommens Uddannelsesvejledning) yder en stor indsats.

»På en skole som vores skal man være opsøgende. Hun skal ville de børn og deres familier og kunne acceptere, at frister ikke altid bliver overholdt. Hun skal også være lidt mere mor over for dem end normalt. Og det er hun«.

KL: Der skal særlig indsats til

Børne- og Kulturudvalget i KL er enige om nu at yde en særlig indsats for at få dokumenteret de metoder, der virker bedst for at få tosprogede integreret.

»Ellers risikerer vi, at Christiansborg overtager styringen af skolerne. Det er skræmmebilledet. Vi skal gøre noget ved det, der generelt er dårligt, nemlig dansk og matematik, og vi skal lære af best practice på alle områder«, siger Henrik Larsen, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.

Medlem af Folketingets uddannelsesudvalg Margrethe Vestager mener, at der er en stemning i debatten, der gør det svært at forholde sig professionelt fagligt og pædagogisk til integration.

»Hvis målet er, at alle børn skal lære mest muligt, er der ikke kun én vej eller metode, og det er ikke bare et spørgsmål om at fordele de tosprogede på skolerne. Indlæring for tosprogede er godt belyst som område, men politisk behandles det relativt afstumpet. Mantraet er, at det skal være dansk. Uanset pædagogiske resultater så overtrumfer den dagsorden diskussionen«, siger hun.

Hun opfordrer lærere og skoler til at dokumentere deres resultater, skabe et godt netværk og forsøge at få politisk opbakning.

Få bærer byrden

Undersøgelsen viser også, at over halvdelen af alle tosprogede elever er samlet i ti store bykommuner, heraf alene 20 procent i København, og at ganske få skoler bærer byrden. Halvdelen af de tosprogede er placeret på 130 ud af 1.753 skoler. Hver fjerde skole har ikke en eneste tosproget elev.

Af de 12.000 tosprogede elever i Københavns Kommune går en tredjedel på frie grundskoler, især de muslimske. I andre store byer tager friskolerne normalt seks-ti procent af de tosprogede, mens det kun er to-tre procent i de mindre bysamfund.

Sådan gjorde vi

På Undervisningsministeriets hjemmeside kan man nu hente oplysninger om, hvilke lande de tosprogede elever kommer fra - helt ned til den enkelte skole. Og man kan samtidig få oplysninger om, hvordan det går skolernes elever efter folkeskolen. Ministeriet oplyser tal for, hvor mange der er gået videre efter tre måneder, og hvor mange af disse der er gået videre i 10. klasse, til gymnasiet eller til en erhvervsfaglig grunduddannelse.

Dicar - Center for Analytisk Journalistik - har hentet disse oplysninger og analyseret dem. Se hele analysen på www.folkeskolen.dk