Kvaliteten af den faglige undervisning bliver ikke højnet, selvom skoler konkurrerer om forældrenes gunst, viser en ny stor undersøgelse af folkeskoler med og uden en privatskole som nabo.

»Politikerne kan øge konkurrencen mellem skolerne af ideologiske hensyn, så forældre kan vælge en anden skole end den lokale folkeskole. Men hvis de gør det for at hæve det faglige niveau i folkeskolen, får de ifølge vores resultater ikke noget ud af det«, siger ph.d.-stipendiat Simon Calmar Andersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Som led i et større forskningsprojekt om politikernes mulighed for at styre folkeskolen har han sammen med sin kollega, Søren Serritzlew, undersøgt, hvilken indflydelse det har på folkeskoleelevers karakterer til afgangsprøven i 9. klasse, at der ligger en privatskole i nærheden. Deres materiale omfatter 45.000 elever fra 1.352 offentlige og private skoler.

»I politologisk forskning er det en løbende debat, om markedet løser opgaverne bedre end staten. Privatskoler og folkeskoler arbejder med præcis den samme opgave, så det er et godt sted at sammenligne. Især i Danmark, hvor de fleste forældre har råd til at vælge et privat tilbud, fordi de frie skoler får en høj grad af offentlig støtte og derfor ikke kun er for eliten«, siger Simon Calmar Andersen.

Undersøgelsen tager højde for elevernes sociale baggrunde i form af forældrenes uddannelser, indtægter, formuer og boligform. Det gør det muligt at sammenligne afgangskarakterer fra folkeskoler med og uden konkurrence fra en eller flere privatskoler.

»Ifølge teorierne om de frie markedskræfter vil konkurrence fra en privatskole presse lærerne på folkeskolen til at præstere bedre faglig undervisning. Men der er ingen forskel på, hvordan eleverne klarer sig til afgangsprøven, så her spiller konkurrencen ingen rolle«.

Resultatet kommer ikke bag på Simon Calmar Andersen.

»De fleste lærere gør det formentlig så godt som muligt, uanset om det koster skolen kroner og øre, hver gang en elev vælger en privatskole. Elevernes præstationer afhænger nok mere af det faglige niveau mellem lærerne, og af hvordan lærerne hjælper hinanden med at udvikle undervisningsmetoder«, lyder hans vurdering.

Konkurrence øger udgifterne

Hvis skolerne konkurrerer, sker det på andre parametre end det faglige niveau.

»Folkeskoler er lidt dyrere at drive, når der ligger en privatskole i nærheden. Mit gæt er, at de vil reklamere for sig selv. Måske har de pænere bygninger og tager på mere eksotiske ekskursioner end folkeskoler, der ikke er udsat for konkurrence«, siger Simon Calmar Andersen.

Han peger også på, at uden en privatskole i kommunen kan en folkeskole forudsige seks år frem i tiden, hvor mange elever lærerne skal undervise.

»Det indretter skolen sig efter i god tid, mens folkeskoler i nærheden af privatskoler risikerer pludselig at miste elever til privatskolen og så har for mange lærere ansat«, siger forskeren.

Når konkurrencen skolerne imellem ikke smitter af på karaktererne, hænger det sammen med, at forældre vælger skole ud fra mange andre parametre end de rent faglige. Mange frie skoler er opstået på ruinerne af en nedlagt folkeskole. Også vennernes valg af skole og en skoles pædagogiske kurs eller religiøse værdigrundlag spiller ind.

»Hvis et forældrepar vil have deres barn på en Rudolf Steiner-skole, kan den lokale folkeskole fremvise nok så flotte afgangskarakterer. Det får ikke forældrene til at vælge om«, siger Simon Calmar Andersen.

Intet tyder på, at folkeskolerne er ligeglade med det faglige niveau, selv om konkurrenceelementet ikke virker.

»Jeg har udført en tilsvarende undersøgelse, hvor jeg sammenligner elever med samme baggrund fra henholdsvis folkeskoler og privatskoler. I gennemsnit er der ingen forskel på, hvem der klarer sig bedst. Hvis folkeskolerne lod stå til, ville de klare sig dårligere end privatskoler, men det tyder intet på«.

Værd at bevare

Selv om karakterer ikke fortæller hele sandheden om skolen, er de brugbare til at måle den faglige læring med, mener Simon Calmar Andersen. Men fordi konkurrence mellem private firmaer sikrer lavere priser, kan man ikke drage den slutning, at markedet også vil gøre skoler bedre.

»Det kunne man måske, hvis undervisningen alene drejede sig om at gøre eleverne i stand til at få gode karakterer, men der er mange andre parametre at måle på. Derfor kan man ikke bruge vores undersøgelse til at slutte, at man lige så godt kan nedlægge de frie skoler. Der kan være mange andre grunde end de rent faglige til at bevare dem«, siger forskeren.