Lokalpolitikerne har det overordnede ansvar for kommunens skoler, men mange af dem ved ikke, hvad der foregår på skolerne. De interesserer sig ikke for de pædagogiske processer og resultater. Det vigtigste for dem er, at skolerne overholder deres budgetter.

Sådan lyder kritikken fra skolelederne i en stor undersøgelse om deres arbejdsforhold. Omkring halvdelen af de 511 skoleledere i undersøgelsen svarer, at politikernes indsigt er for ringe. Politikerne underprioriterer skolerne økonomisk, og kun de, der har det daglige politiske ansvar for skolen, viser interesse for, hvad ledere og lærere rent faktisk laver.

'Når skolelederne synes, at mange politikere svigter dem, skyldes det formentlig, at de føler sig pressede af al den administration, som politikerne har pålagt dem i forbindelse med decentraliseringen uden at tilføre skolerne ekstra resurser', siger manden bag undersøgelsen, lektor Lejf Moos, Danmarks Pædagogiske Universitet.

'Når man som skoleleder ved, hvilken rolle skolen spiller for børnene, må det være skuffende, at politikerne ikke interesserer sig for indholdet', tilføjer han.

Til gengæld oplever skolelederne, at de kan få støtte til deres arbejde i forvaltningerne, men skolecheferne kan ikke trylle flere penge frem til det kontorpersonale, som to ud af tre skoleledere peger på, at de har hårdt brug for. Tværtimod mener næsten hver anden skoleleder, at forvaltningschefen først og fremmest stiller krav om, at budgettet skal holdes.

'Den økonomiske side ser ud til at være det, man interesserer sig for opad i systemet. Derfor kommer skolelederne til at stå i et krydspres mellem de kommunale krav om økonomisk og administrativ orden og de nationale krav om, at skolen er en dannelsesinstitution'.

En sårbar position

Politikerne har i høj grad lagt det ud til skolelederne selv at administrere skolens budget. Samtidig har mange kommuner skåret i skolernes resurser.

Kommunerne mener, at de med færre resurser kan få mere kvalitet i skolerne, når de overlader det til skolerne selv at disponere over pengene. Samtidig vil et større økonomisk råderum gøre skolelederne mere tilfredse, lyder parolen.

Den sidste del bekræfter undersøgelsen. 89 procent af lederne oplever, at de har store økonomiske frihedsgrader. Men det har sin pris.

'Desværre ser det ud til, at skolelederne må lægge mere vægt på administration og mindre på den pædagogiske ledelse. De føler, at administrationen er vigtig, når de nu får den pålagt oppefra. Men man kan undre sig over, at der er denne store forskel på opgaver og resurser, når kommunerne fordeler begge dele'.

Men skolelederne har svært ved at brokke sig offentligt, fordi forvaltningscheferne kræver, at de skal være loyale over for kommunen. Derfor må de for eksempel ikke udtale sig om det kommunale budget.

'Næsten hver anden skoleleder føler sig ramt på sin ytringsfrihed, og det er et alvorligt problem. En skoleleder kan ikke adskille økonomien fra skolens indhold, men vil kæmpe for, at skolen får så gode vilkår som muligt', siger Lejf Moos.

stan

Skoleledernes arbejdsforhold

Undersøgelsen af skoleledernes arbejdsforhold bygger på svar fra 511 tilfældigt udvalgte skoleledere og souschefer i form af viceskoleinspektører og afdelingsledere.

Alle kommuner er repræsenteret med cirka en tredjedel af deres ledere med en jævn fordeling af skoleledere og souschefer. Deltagerne kommer fra både små, mellemstore og store skoler. Spørgeskemat er besvaret i marts i år.

I Norge og Sverige foretages der tilsvarende undersøgelser af, hvordan skoleledere opfatter deres arbejdsforhold, så til næste år vil forskerne fra de tre lande sammenligne deres analyser.

Den danske del er medfinansieret af Danmarks Lærerforening, men Lejf Moos, Danmarks Pædagogiske Universitet, har det fulde ansvar for undersøgelsen.

'Folkeskoleledernes arbejdsforhold' udgives af DLF. Efter kongressen i næste uge bliver den sendt ud til kredsformænd og medlemmer af fraktion 3.