En kommune bygger seks skoler om for 250 millioner kroner. I Sverige altså. Nærmere bestemt i byen Bålsta i Håbo Kommune, som ligger omkring 50 kilometer nord for Stockholm.

Der er tale om ny pædagogik og ny skoleorganisation i ombyggede lokaler. Om den lille skole i den store og om at tage udgangspunkt i den enkelte elev. Og der er indbygget efteruddannelse i projektet til alle de ansatte. Ligesom hele projektet løbende bliver evalueret.

Projektet begyndte i 1995 og skal være færdigt i år 2000 -år tyve hundrede, som det hedder i Sverige.

Vægge er brudt ned, og nye - af glas - er bygget op. Klasselokaler er blevet til et stort fællesrum og flere små grupperum. Der er ikke noget, der hedder klasser mere, og klasseundervisning eksisterer derfor ikke. Lærerne har fået et fælles arbejdsrum med hvert sit skrivebord. En stor skole er blevet til flere små skoler med omkring 80 til 90 elever i hver og seks til otte ansatte. Det er både lærere, fritidspædagoger og børnehaveklassepædagoger.

Kommunens prestigeprojekt

Det er et stort prestigeprojekt, kommunen har sat i gang. Og det er sket, uden at skolens ansatte er blevet spurgt til råds. Det betyder, at der er utilfredshed blandt de ansatte. Men det har også betydet, at mange nye er søgt hertil, fordi de ønsker at arbejde under anderledes former.

Bålsta har 17.000 indbyggere, og 30 procent af dem er under 20 år. Det er en noget højere andel af børn og unge, end man har i mange andre svenske kommuner. Til gengæld er der kun omkring syv procent af indbyggerne, der er over 65 år, hvilket er en hel del lavere end i andre kommuner. Det er baggrunden for, at Håbo Kommune satser så kraftigt på skolerne. Kommunen har været ude at låne mange millioner kroner til projektet.

En proces, der tager tid

'Håbo former den fremtidige skole', siger en af kommunens pjecer om projektet. 'Med eleven i centrum' er ét af mange slogans. Kommunen gør også opmærksom på, at mens andre kommuner sparer, bruger de over 200 millioner svenske kroner på skolerne over fem år.

- Vi er den eneste svenske kommune, der har besluttet at udvikle hele skolevæsnet påén gang, siger kommunens projektleder Bo Hammarström, der tidligere var skoleleder.

- Det er en proces, der tager tid. Men nogle lærere og pædagoger har jo ventet på dette længe. Nu har de muligheden her.

- De ansatte har helt fra begyndelsen syntes, at projektet blev presset ned over dem. Men vi har ventet længe på, at man nedefra skulle ændre på skolen. Det skete ikke, så nu har vi taget beslutningen ovenfra, siger Bo Hammarström.

- Der vil altid være modstand mod forandringer. Det er naturligt, men nu har alle mulighed for at påvirke den videre proces.

Han fortæller, at ingen af skolernes ansatte er flyttet på grund af projektet, men at der er nogle af de ældre, der har valgt at gå tidligere på pension.