Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
For mange elever. Det er et af hovedproblemerne i hele projekt Håbo-skolerne, mener skolelederen på Gransäterskolen, Göran Segergren.
Hver afdeling var planlagt til højst 80 elever, men der er 90.
Desuden er der for få ressourcer til materiale til de ældste elever. De ansatte har ikke et fælles personalerum, men kun et arbejdsrum i de enkelte afdelinger, og hver afdeling mangler en dør. Det sidste giver støjproblemer.
- Vi må have en diskussion med politikerne, så vi kan få rettet op på det, siger han.
En gruppe af ansatte på skolen formulerer de samme problemer, men de gør det skarpere.
- Det er anstrengende. Vi arbejder intensivt, og vi bliver stressede. Især er det hårdt for fritidspædagogerne, siger lærer Ingrid Aurell.
- Men vi arbejder 35 timer om ugen, og så må det blive, som det er.
Lærer Birgit Pavels-Pettersson siger, at kurser ligger om eftermiddagen, så det bliver fritidsbeskæftigelse.
- Men vi har brug for kurserne, siger hun.
For lidt plads til seksårige
Gruppen synes ikke, at arkitekten har været lydhør over for deres ønsker. Rummene er for små, der er for få møbler og for meget støj.
De synes, skolen er blevet fin, og de er glade for, at børnene kan få lov at arbejde i deres eget tempo. Pædagogikken bag støtter de. Der er bare for mange børn og for lidt tid til planlægning.
Lærer Katarina Josefsson fremhæver det positive i, at hun om eftermiddagen, når hun sidder og retter opgaver, kan gribe fat i en elev, der måske har misforstået noget fagligt. Eleven er stadig på skolen, og hun kan så forklare det hele en ekstra gang for barnet.
De ansatte fortæller også, at nogle af deres kolleger har søgt til skolen netop på grund af projektet.
- Men især de seksårige har alt for lidt plads her, siger førskolelærer Susan Södervall.
- De skal have lov til at være førskolebørn, siger vi, men alligevel kræver vi, at de skal være stille, så de ikke forstyrrer de andre i afdelingen. Tidligere havde de deres eget hus, det var bedre.
Samarbejdet mellem lærere og pædagoger synes de ikke er noget problem.
- Det er vigtigt at have det samme grundsyn, ellers dur det ikke, men vi taler tingene igennem, og hvis der er problemer, kan vi tale om dem. Vi er jo sammen hele dagen, siger fritidspædagog Maria Jönsson.
Udvikles i arbejdet
Det er økonomi og renovering af skolen, der er baggrunden for Håbo-projektet, svarede flertallet af de adspurgte ifølge en foreløbig evalueringsrapport om Gransäterskolen i Bålsta.
I alt 41 ansatte svarede i efteråret 1997 på et spørgeskema. Foruden økonomi og renovering svarede flere, at der lå pædagogik bag projektet. Kun få mente, at der lå demokrati bag.
'Store forandringer må komme oppefra' lød et udsagn i skemaet. Det var 60 procent slet ikke enige i eller kun lidt enige i. Men udsagnet 'Jeg er stolt over vores udviklingsarbejde' syntes 28 ansatte var helt eller meget rammende, mens 13 ikke kunne give dette udsagn deres støtte.
'En samlet skoledag er i hovedsagen godt' var et udsagn, som 25 af de adspurgte var enige i, mens 14 ikke kunne støtte det. Men det er svært at finde tid til at planlægge sammen, lød det.
Det er hårdt arbejde, er der enighed om. Men tre fjerdedele af personalet sagde i efteråret 1997, at de tror, udviklingsarbejdet vil betyde, at de udvikles i deres arbejde.hela