Den 1. oktober optages samtlige Danmarks Lærerforenings godt 10.000 pensionerede statstjenestemænd i Statspensionisternes Centralforening (SC). På samme tidspunkt skal de delegerede på Danmarks Lærerforenings kongres i Kolding tage stilling til, om de samme pensionister skal fratages deres ret til at deltage i urafstemningen om det kommunale overenskomstresultat.

- Det er dårlig timing, synes pensioneret lærer Elisabeth Jønch-Sørensen, der skal deltage i kongressen som suppleant for nyligt afdøde Edel Hertz.

- Det kommer bag på mig, at hovedstyrelsen alene har taget beslutningen om optagelse i SC. Det er en formynderisk beslutning, og igen er pensionisterne ikke blevet hørt. Efter de oplysninger, vi har om SC fra Folkeskolen, forventede jeg, at en sådan organisatorisk ændring måtte blive en kongresbeslutning, men det er altså slet ikke på kongressens dagsorden. Kun vedtægtsændringen om pensionisters stemmeret ved overenskomsterne var vigtig nok til at blive besluttet på kongressen, konstaterer Elisabeth Jønch-Sørensen.

- Danmarks Lærerforening skulle for længst have søgt samarbejde med SC, og det har været nævnt flere gange i læserbreve fra pensionister i Folkeskolen. Men det støder mig meget, at det nu sker på baggrund af de problemer, der er i forhold til urafstemningen om det kommunale overenskomstresultat. I bladet skulle der have været en bred orientering om SC, sådan at kongressen efter en debat ude i kredsene kunne have taget stilling til medlemskabet. Det ville have været en demokratisk proces, og ingen ville have følt, at det blev trukket ned over hovedet på dem. Men jeg afventer trods alt en debat om SC på kongressen . . .

Medlemskabet af SC er hovedstyrelsens forsøg på at placere de 10.000 tjenestemandspensionister et sted, hvor de får en mere direkte indflydelse på deres egen 'løn', end de har ved at stemme om de aktives overenskomstsresultat. Danmarks Lærerforening er den eneste faglige organisation, hvor pensionisterne hidtil har haft stemmeret i en afstemning, der reelt ikke omfatter dem.

Når Lærerforeningens hovedstyrelse nu for anden gang stiller forslag om, at pensionisterne skal fratages denne ret, skyldes det, at forligsmanden i henhold til loven altid sender et eventuelt mæglingsforslag til urafstemning blandt 'de omfattede'. Derfor kan DLF altså blive pålagt at holde pensionisterne ude af en afstemning om et mæglingsforslag, efter at de måske i første omgang har været med til at stemme overenskomstresultatet ned.

Den centralorganisation, der forhandler overenskomst for Danmarks Lærerforenings medlemmer, er Lærernes Centralorganisation (LC). LC's andre medlemsorganisationer har tilsammen lidt færre aktive i den kommunale sektor, end DLF har pensionerede medlemmer. DLF's pensionister kan altså i princippet ved deres antal majorisere de øvrige LC-medlemmer i en afstemning om et overenskomstresultat, pensionisterne slet ikke er omfattet af. Den situation er ikke holdbar i længden.

Kun ét medlem af hovedstyrelsen, Rigmor Jark, er imod en vedtægtsændring, der hindrer pensionisterne i at deltage i urafstemninger. Pensionisternes repræsentanter Kristian Fløj-Jensen og Else Johansen har givet deres tilslutning.

Indirekte virkning

- Den kommunale overenskomst har jo indirekte virkning på tjenestemandspensionerne, eftersom pensionerne reguleres procentvis i forhold til de generelle statslige lønstigninger, som ligger tæt op ad de kommunale, påpeger Elisabeth Jønch-Sørensen, Frederiksberg, og Mogens Vindegaard, Roskilde.

En gruppe Frederiksberg-pensionister, herunder Elisabeth Jønch-Sørensen og Edel Hertz, har nu i to år arbejdet intenst imod den forringelse af tjenestemandspensionerne, der sker i kraft af, at stadig større lønstigninger gives som blandt andet decentral løn, der ikke tæller med, når tjenestemandspensionerne reguleres. Dels har de ført kampen internt i DLF med læserbreve i Folkeskolen samt holdt møder med de to pensionistrepræsentanter i hovedstyrelsen og med foreningens ledelse, dels fik de selv i sommeren 1997 et møde med finansminister Mogens Lykketoft. I henhold til pensionsloven sker reguleringen af tjenestemandspensionerne nemlig automatisk i takt med lønudviklingen blandt tjenestemænd, og kun finansministeren kan fremsætte forslag om at ændre i loven.

- Lykketoft mente nok, at der var tale om nogle forringelser, som han ville se på, fortæller Elisabeth Jønch-Sørensen.

Som det også ses af stribevis af læserbreve i Folkeskolen, føler de pensionerede lærere sig uretfærdigt behandlet på en række områder. Dels blev afskaffelsen af samordningsfradraget bestemt ikke den forbedring, man havde forventet, dels går stadig større dele af overenskomstresultaterne pensionisternes næse forbi, fordi de gives som decentrale løndele, og dels har de senere års hyppige omklassificeringer betydet, at mennesker, der blev pensioneret for blot nogle fåår siden, får omkring 10.000 kroner mindre om året end de, der i dag bliver pensioneret fra slutløntrin 39.

Mange pensionister har længe efterlyst flere initiativer fra DLF's side for at rette op på disse skævvridninger og også mere information fra fagforeningen om, hvad den egentlig gør for pensionisterne. For både ved overenskomstkongressen i 1996 og nu i det foreløbige oplæg til dette års kongres lægger DLF op til, at tjenestemændenes pensioner skal udvikles, så også de specielle løndele får indflydelse på pensionsreguleringerne. Lykketoft er ikke forpligtet til at blive enig med sine forhandlingspartnere ved de statslige aftaleforhandlinger, når det gælder pensionerne. En af tankerne med at melde DLF's pensionister ind i Statspensionisternes Centralforening, hvor lærerne vil udgøre den største medlemsgruppe, var, at man her kunne arbejde for en vejledende urafstemning om det statslige resultat. På den måde kunne man muligvis påvirke Lykketoft til at fremsætte et lovforslag, der kunne løse nogle af problemerne med pensionsreguleringerne.

Sovepude

- Vi ved alt for lidt om SC endnu, der er alt for mange uafklarede forhold, og jeg kunne godt frygte, at det bliver en sovepude for DLF's ledelse, siger Elisabeth Jønch-Sørensen, og Mogens Vindegaard tilføjer:

- En urafstemning kan da være en god måde at finde ud af, hvad baglandet siger, men den kan kun bruges, hvis medlemmerne rent faktisk stemmer. Men nu må vi kridte støvlerne og gå ind i forhandlingerne. Vi ti kongresdelegerede plus vores to hovedstyrelsesmedlemmer kommer jo til at sidde i SC's repræsentantskab, og Kristian Fløj-Jensen bliver medlem af bestyrelsen for SC.