Ny nølerløn

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommunerne har førertrøjen, melder Kommunernes Landsforening (KL) i det nyeste nummer af 'Danske Kommuner'.

Ny løns egentlige formål er, skriver man, at bidrage til 'en fortsat kvalitativ og kvantitativ udvikling af den kommunale opgaveløsning'. Også for personaleorganisationerne er ny løn 'kun begyndelsen til den fremtidige udvikling'. Derfor er det 'utrolig vigtigt at komme godt fra start - både med hensyn til indholdet og tidsplanerne'. Men ny løns 'samlede succes skal ikke udelukkende bedømmes på indkøringsfasen og kommunernes og organisationernes evne til at overholde stramme tidsplaner' . . . 'det er vigtigt, at det fundament, der nu skabes, er bæredygtigt - også fremover', skriver KL's ledelse.

Planerne skal overholdes af hensyn til kommunernes image. 'Kommunerne har førertrøjen med Ny Løn - vi skulle gerne beholde den.'

Dagbladet Information skrev i fredags, at flere fagforeninger er ved at miste tålmodigheden, fordi mange kommuner end ikke er begyndt at forhandle om de lønaftaler, der skulle være færdige inden 1. oktober. I år.