Britannica Online

Siden 1. september er Britannica Online en fast bestanddel af tilbuddet fra Skolernes Databaseservice (SkoDa).

Britannica Online er i grunden Encyclopædia Britannica-leksikonet med mere end 200 år på bagen lagt ud på Nettet. Men det er meget mere end et 37-binds leksikon på skærm, og det er nemt at søge i.

Efter en søgning kommer for eksempel en Query Report for this Search, og her anføres Terms that sound similar to søgeord or contain similar letters. Det letter betragteligt, hvis man kommer til at søge på Sjælland eller København. Men søgemekanismen er mere 'begavet' end som så. Prøv den!

I modsætning til en bogudgivelse kan en online udgivelse holdes konstant opdateret, og det sker her. Ny viden er jo ikke kun noget, der vedrører nutidige forhold. Megen ny viden vedrører faktisk fortidige forhold, men det er vanskeligt at ændre i Salmonsen.

Britannica Online kan ikke beskrives kort, men der er heller ingen grund til at forsøge. Alle skoler med abonnement til SkoDa har uhæmmet adgang. Gå til http://www.sdbs.dk, vælg Eksterne databaser og Britannica Online.

Det er naturligvis på engelsk og ikke engelsk tilpasset udlændinge. Men de store elever og lærerne kan udmærket læse og forstå det meste.

Indholdet er til gengæld ikke bare engelsk. Der er masser af artikler om danske forhold, politikere, forfattere, steder, historie og så videre.

Tilmelding til SkoDa på telefon 3587 8550.jja

ThinkQuest

ThinkQuest er en konkurrence for børn og unge om fremstilling af de mest 'spændende' web-sites.

Den er startet i USA, men har nu i et par år haft en dansk aflægger, der varetages af UNI-C og Undervisningsministeriet.

Når dette læses, er det alt for sent at melde elever til deltagelse i årets danske konkurrence, for fristen er 1. oktober.

Men man kan stadig blive imponeret, overrasket og inspireret ved at se produkterne fra sidste års deltagere på http://www.thinkquest.dk Og snart vil man kunne se dette års danske kandidater samme sted.

Jeg er især blevet overrasket og imponeret over spændvidden i indholdet, og inspirationselementet kan vist trygt overlades til eleverne.jja

Edb-integrationen

Integration af edb er en vanskelig størrelse, men et fænomen, som alle lærere er tjenstligt forpligtet til ligesom til folkeskolens øvrige fagrække.

Edb-integration er da ikke et fag? Nej. Og dog.

Edb-integration er ikke et skolefag med eget timetal endsige med egen læseplan.

Men det er skrivning heller ikke - mere.

Edb-integration - et skrækkeligt navn - har haft sin egen læseplan, ligesom skrivning, i begyndelsen af 90'erne før den seneste skolelov.

Da hed det ganske vist 'obligatorisk edb' og var et obligatorisk emne, som færdselsundervisning, om end noget mere ambitiøst.

I bemærkningerne til den nye skolelov - det er jo sjovt nok der, edb-integration er omtalt, den nævnes ikke i selve lovteksten - står direkte, at man skal være opmærksom på, at edb skal integreres, som det er beskrevet i undervisningsvejledningen for gældende lovs obligatoriske emne edb . . .

Det betyder, at den eneste samlede, autoritative beskrivelse af edb-integrationens indhold er den vejledende læseplan og undervisningsvejledning, som findes i hæftet 'Edb' 1993/5.

Det er noget rod. Og det gør det unødvendigt svært for lærere at finde ud af, hvad det er, eleverne skal lære. I de gældende vejledende læseplaner er der ikke megen hjælp af hente.

Heldigvis er Undervisningsministeriet omsider ved at udarbejde 'læseplaner', som nærmere vil beskrive mål for eleverne efter henholdsvis 3., 6. og 9. klasse. Måske er den klar inden næste sommerferie!jja