Det kan godt være svært at komme lige fra børnehaven og ind i 1. klasse - for ét barn var chokket for eksempel så stort, at han tilbragte adskillige af timerne under bordet den første måned. Men den svære start er børnene ovre ved efterårsferien, og derefter klarer de børn, der sprang børnehaveklassen over, sig lige så godt i skolen som flertallet, viser en ny undersøgelse af børneforskeren, cand.pæd. Erik Sigsgaard, Højvangsseminariet.

Erik Sigsgaard er ikke modstander af børnehaveklassen, men af at gøre den obligatorisk. Så for at markere sig i debatten, inden det er for sent, har han skyndt sig at fortælle om resultaterne af sin seneste undersøgelse. Han har gennemgået undersøgelser af 150 børns læsefærdigheder i de fire kommuner, hvor der er flest, der springer børnehaveklassen over - og har interviewet en flok, der i dag går i 7. klasse, og en flok, der gik i 1. klasse på undersøgelsestidspunktet. Og resultatet er, at de absolut ikke er dårligere læsere end deres jævnaldrende, ligesom de heller ikke klarer sig ringere i andre fag.

Kun én af 102 udspurgte forældre har i dag fortrudt sin beslutning om at lade barnet blive i daginstitutionen et år mere. 79 af de adspurgte forældre har ikke oplevet nogen problemer ved at springe børnehaveklassen over, mens nogle har følt, at skolens modtagelse af børnene rummede problemer. Nogle børn fik ikke engang vist, hvor toiletterne var, og både klasse og forældregruppe var etableret på forhånd og svær at komme ind i. Mange har oplevet et pres fra skolens side og følt, at de hele tiden skulle forklare, hvorfor de havde valgt at lade barnet blive i børnehaven et ekstra år. Samtaler med klasselærerne viser, at disse børn klarer sig både fagligt og socialt godt.

Erik Sigsgaard konstaterer, at en betydelig del af de forældre, der tager beslutningen om ikke at sende barnet i børnehaveklasse, er mennesker med en videregående uddannelse og tilsvarende stilling. De har tænkt over deres beslutning, de har betalt det ekstra, det rent faktisk koster, fordi de ønsker, at deres barn skal opleve at være stor i børnehaven og have et år mere med mulighed for at folde sig ud i leg og udendørsaktivitet.

Men det er billigere for kommunerne, hvis børnene placeres i børnehaveklasse og skolefritidsordning i stedet for i børnehave. En dansk kommune, som Erik Sigsgaard nævner i sin undersøgelse, ændrede sidste år politik, så det ikke længere var forældrenes frie valg, hvornår børnene skulle i skole. De forældre, der havde ønsket at udskyde skolestarten et år, blev simpelthen bedt om en skriftlig begrundelse, som blev behandlet politisk. Forældrene fik simpelthen afslag på 'udsættelse af skolegangen', når deres børn var 'normalt udviklet' - uanset anbefalingen fra børnehavepædagogerne. Erik Sigsgaard ser heri miniudgaven af tre verdensomspændende tendenser - tendensen til, at politik og økonomi har forrang for sagskundskaben, tendensen til, at skolealderen sættes ned, og tendensen til, at forældrenes ansvar decimeres.

Kun omkring 1.000 børn årligt springer børnehaveklassen over. Nu er der politiske tiltag til at få gjort børnehaveklassen til en del af undervisningspligten for at undgå, at den lille rest på de 1.000 om året skal blive tabere fagligt og socialt. Og det er den form for politisk logik, Erik Sigsgaard med sin nye undersøgelse forsøger at imødegå:

- Et af forslagsstillernes hovedargumenter har været, at når 98 procent af børnene gik der, var det naturligt, at også de sidste to procent kom med. Tænk om den argumentation blev anvendt på indtagelse af svinekød eller medlemskab af folkekirken! siger Erik Sigsgaard og tilføjer, at presset fra skolen og fra andre forældre, der mener, at ens barn må være særlig umodent, kan være med til at få tallet helt op på de 98 procent.

Undersøgelsen offentliggøres i en bog, der udkommer sidst pååret.