Scchyy, lyder det fra en elev. Vi har matematik.

En stor gruppe sidder samlet i det største grupperum. Andre børn går rundt på strømpesokker eller i hjemmesko, henter bøger og blyanter i deres lille skab, og i tilstødende små rum bag glasvægge sidder nogle og arbejder. Et par lærere og pædagoger går rundt mellem grupperne.

Lige nu er her skole i lokalerne, men senere vil der være fritidsordning. Alle møbler er røde, og træværket er rødt, fordi vi er i den røde afdeling af Gransäterskolen i Bålsta. Byen ligger 50 kilometer fra Stockholm.

Udefra ligner skolen en almindelig centralskole fra 50'erne i to etager.

Indenfor er skolen bygget om. Der er også bygget til. For 45 millioner svenske kroner. Skolen består nu af mange mindre skoler i den store. Hver afdeling har sin farve og sin indretning. Møblerne er en blanding af konferencemøbler, en sofa, nogle puder og et par computerborde. Meningen er, at møblerne kan flyttes rundt efter behov.

Omkring 90 børn og seks til otte ansatte hører til i én afdeling -én skole.

Hver afdeling har en leder blandt gruppen af ansatte. Afdelingen er i høj grad selvstyrende. De planlægger skemaet for deres afdeling med fordeling af faglokaler og frokost. Tre afdelinger omfatter børn fra børnehaveklasse til og med 4. årgang samt otte ansatte - fire lærere og fire pædagoger - mens tre andre afdelinger består af elever fra 5. til og med 9. årgang samt seks ansatte.

Eleverne går i skole hver dag fra klokken 8 til 14, men der er åbent i skolen/fritidsordningen fra klokken 6.30 til 18.30.

Udsyn til verden

Gransäterskolen fik nyt bibliotek ved ombygningen. Et lyst rum med flere læsehjørner. Et af læsehjørnerne findes i en lille glasboks. Her kan eleverne finde stilhed, hvis de har brug for dét.

Der er mange glasvægge i den ombyggede skole. Man skal ikke føle sig indespærret, selv om nogle af rummene er små, forklarer skolens leder Göran Segergren. Og man skal have både udsyn til verden uden for skolen og indsigt i skolens liv.

Göran Segergren kom til Gransäterskolen for et par år siden, fordi han syntes, Håbo-projektet lød spændende, og fordi han netop ønsker at arbejde med den form for pædagogik, der udfolder sig her - ingen klassedannelser, den enkelte elev i centrum, og at man ser barnets dag som en helhed.

- Det handler om at skabe kontakt mellem mennesker, om at se hinanden i forskellige arbejdssituationer. Lærerne udarbejder en individuel studieplan for den enkelte elev, og så er hele ideen med klasser væk. Hvis en tiårig er på samme niveau som en 15-årig, tager man udgangspunkt dér. Ligesom der er otteårige, der ikke er modne til skolen, og seksårige, der kan undervises. Dem er der også plads til. Og lærerne skal være dér, hvor eleverne er. Samtidig er lærerne mere vejledere end undervisere, siger Göran Segergren.

Lokaler, lærere, møbler, elever - det hele skal 'bruges' til mange funktioner. I det store grupperum i hver afdeling kan der godt sidde én elev og arbejde med det svenske valg, mens en gruppe arbejder med svensk og en anden gruppe med matematik. Lærere og pædagoger bliver tilkaldt, når en gruppe har brug for hjælp.

- Eleverne skal selv være ansvarlige også for ikke at støje, når andre arbejder. Det giver selvstændige elever, siger Göran Segergren.

Fag som billedkunst, sløjd, hjemkundskab og musik bliver arbejdet ind, når det passer sig. Der er køkkenfaciliteter i det store grupperum. Derudover har hver lille skole delt disse fag ind, så de måske har billedkunst en tredjedel af skoleåret, derefter sløjd i et tilsvarende tidsrum og så hjemkundskab med en faglærer.

Lærere og pædagoger arbejder sammen hele dagen, men det er lærerne, der har ansvaret for undervisningen, fritidspædagogerne har ansvaret for aktiviteterne i fritidsordningen, og førskolelæreren har ansvaret for de seksårige.

Alt er lavet om

Hele omstillingen er ikke bare gået glat og smertefrit.

- Personalet har stadig et enormt arbejde for at få det hele til at fungere, siger Göran Segergren.

- Mange steder vælger man at bygge en skole om, men fortsætter så den traditionelle undervisning. Her er alt lavet om - pædagogikken, miljøet og organisationen. Og vi har ikke fået ekstra ressourcer til projektet. Der er det samme antal ansatte og det samme niveau som på en traditionel skole.

- Sidste år var alt kaos. Så slemt, at forældrene reagerede. De har ellers støttet projektet undervejs. Skolen var ikke færdigombygget, vi manglede en masse, og alt var nyt og anderledes. Men nu kører det.

- Man må prøve sig frem. Man begynder jo altid på for lavt et niveau, og så må man prøve at argumentere sig til flere ressourcer, siger Göran Segergren.

Lærerne må afgive magt

Skolelederen mener, at det tidligere var let for lærerne at tage magten på skolen, men den skal de i nogen grad afgive nu. Både til eleverne og til andre faggrupper.

- Pædagogerne er mere vant til at arbejde sammen, og de erfaringer kan de bidrage med i den nye organisering. Lærerne skal også lære at se hele barnets dag som en helhed.

De skal også se ugen som en helhed, der ikke deles skarpt op i forberedelse og undervisning. Alle lærere skal være på skolen 35 timer om ugen.

- De ansatte står selv til ansvar for deres arbejde og deres arbejdstid. Der er ingen, der kontrollerer dem. Selvfølgelig kan der godt være enkelte, der vil misbruge det, men langt de fleste vil arbejde meget mere, end de skal, siger Göran Segergren.

Efteruddannelse i projektet

Med i projektet er også efteruddannelse til personalet.

- For at den pædagogiske udvikling skal fortsætte, skal der være uddannelse med. Derfor går halvdelen af personalet nu på kursus, ligesom en evalueringsgruppe fra Uppsala Universitet er koblet på projektet.

Kurserne handler blandt andet om ny lærerrolle, elevmedindflydelse, hvordan man bruger ny teknik, om at arbejde i team, projektarbejde, konfliktløsning og skole-hjemsamarbejde. De finder sted under læreruddannelsen på Uppsala Universitet og er kompetencegivende.

- De ansatte skal fortsat arbejde 35 timer om ugen på skolen. De har fem studiedage ved siden af og bruger 13 dage af ferien på uddannelse. Men hvis de går på kursus om aftenen, kan de gå tidligere en anden dag, siger Göran Segergren.

Alt dette aftales i hver enkelt afdeling. Men afdelingen dækker også selv vikartimer ind, hvis der er sygdom. Kun hvis en ansat er syg i længere tid, kommer der vikar udefra.

De svenske skoler har en udstrakt grad af selvstyre. Kun skolebygningerne og kantinedriften er ikke med i selvstyret, fortæller skolelederen.

Det er ham, der fordeler lønnen.

- Lærerne er dårligt lønnede her. En nyuddannet får 13.000-14.000 svenske kroner om måneden, og har man været ansat i mellem fem og ti år, får man omkring 17.000 kroner.

Han har valgt at give tillæg til afdelingslederne, fordi de har arbejdet så hårdt med at få projektet til at køre.

- Men det er svært for mig at bedømme den enkeltes pædagogiske evne. Og det er noget selvmodsigende, at personalet skal have individuel løn, når de arbejder i team.hela