Annelise fyrre år

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I år er det 40 år siden, at Tove Ditlevsens første ungdomsroman 'Annelise tretten år' udkom. Bogens skildring af Annelises verden på Vesterbro adskiller sig radikalt fra datidens populære pigebogsserier om Puk, Suzy og Pernille. Husspektakler, fordrukne onkler og skoletræthed skulle man lede længe efter i Puk-bøgerne, og 'Annelise tretten år' var svær at klare for mange. Bogen kom til at indvarsle en ny socialrealistisk æra i dansk børne- og ungdomslitteratur og fik i 1959 Kulturministeriets børnebogspris.

Forlaget Høst & Søn markerer jubilæet med en paperback-udgave, der, som Karen Syberg skriver i bogens efterord, vil give nye læsere 'lejlighed til at lære en pige at kende, der har alderen til at være deres bedstemor - og drømmene og livskraften til at være deres jævnaldrende'.