De forberedende drøftelser - det var der, kæden sprang af', mente hovedstyrelsesmedlem Rigmor Jark.

'Problemet var, at varen ikke blev solgt godt nok', mente formand for Lærerstuderendes Landskreds Henrik Hallinger.

'Det er i høj grad kredsene, der styrer det her, så det handler om at få kredsene aktivt ind i ejerskabet til overenskomsten', var Anders Balles opfattelse.

Der var formentlig ingen i hovedstyrelsen, der syntes, det var ideelt, at forårets overenskomstforhandlinger mundede ud i to urafstemninger, som splittede foreningen i to omtrent lige store fløje. Men hvor det gik galt, og hvordan man undgår sådan en situation en anden gang, var der ikke enighed om ved evalueringen af Overenskomst 99. Flere af de heftigste stridspunkter fra foråret kom frem igen, for eksempel i diskussionen af de forberedende, såkaldt papirløse drøftelser, hvor sekretariatsmedarbejdere fra DLF/Lærernes Centralorganisation på et tidspunkt luftede en helt ny model med en individuel forberedelsestid på omkring de 400 timer - altså i stil med det, der blev den endelige aftale.

'Vi kan ikke bilde os selv og andre ind, at det, der foregår i de forberedende drøftelser, er uforpligtende. Jeg forstår ikke, hvordan formanden kan give sekretariatet mandat til at drøfte noget, hovedstyrelsen ikke har set', lød det fra Rigmor Jark, som forlangte en redegørelse.

'Du har bedt om den før, og du har fået den før. Der er altid blevet sendt balloner i vejret i de forberedende drøftelser, det sker i alle organisationer - og det var drøftet på forhånd, i hvert fald i fagligt udvalg', svarede Anni Herfort.

'Problemet var, at den ballon var for lille - 400 timer var for lidt', konstaterede Søren Eske Christensen og mente, at man nu må diskutere, hvilken status de forberedende drøftelser skal have. Om de 400 timer er tilstrækkeligt, blev der ikke enighed om, men at man skal se på de papirløse drøftelser, kommer til at fremgå af den 'huskeliste', som den afgående hovedstyrelse giver den kommende med på vejen forud for Overenskomst 2002.

Mediekampagne

Der blev også diskuteret kravopstilling og nye måder at involvere medlemmerne i forberedelsen til forhandlingerne, men der var meget delte meninger om, hvilke muligheder der er for for eksempel at diskutere overenskomst med medlemmerne, også når der ikke venter en ny overenskomst lige om hjørnet. Der blev snakket mediekampagne - den kampagne, som blev vedtaget på kongressen sidste år, og som blev sat i søen i januar - omtrent samtidig med, at hovedstyrelsen ændrede strategi på området arbejstid.

En anden gang vil man forsøge at geare en sådan kampagne, så den kan følge med, hvis strategien skifter. Formand for organisationsudvalget Karsten Holst lagde stor vægt på behovet for en overenskomstevaluering ude i kredsene, ikke mindst af kredsenes konfliktforberedelse og medlemmernes indstilling til at deltage i aktioner. Men det var der mange af hans hovedstyrelseskolleger, der ikke mente, at man har tid og overskud til nu.

'Jeg er godt klar over, at det vil tage nogle ressourcer. Men det er jo et alvorligt problem, hvis vi gang på gang i DLF skal ud i to afstemningsrunder og ender med et helt snævert resultat. Stort set alle områder i den evaluering, vi sidder med, er der også brug for at se på lokalt', mente Karsten Holst. Konklusionen blev, at forretningsudvalget arbejder videre med, hvordan man både bagud og fremad sikrer, at kredsenes oplevelse bliver registreret.

Der blev diskuteret information - hvordan sikrer man, at medlemmerne får en reel information om forliget som baggrund for at stemme.

Randi Bøyesen: 'På grunduddannelsen mødte jeg for nylig seks-syv tillidsrepræsentanter, som sagde, at de kun syntes, de havde hørt om problemstillingerne fra den ene side, nemlig den holdning, som var i kredsstyrelsen'. John Illum foreslog, at man bryder med den tradition, at information til tillidsrepræsentanter går gennem kredsene - at man i stedet centralt skal arrangere noget for tillidsfolkene.

Hvad der skal ske med samarbejdet - eller rettere det manglende samarbejde - med Dansk Sygeplejeråd og pædagogernes fagforbund BUPL i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, blev der ikke taget konkret stilling til. Til gengæld løftede Anni Herfort sløret for nogle overvejelser, man gør sig i det kommunale forhandlingsfælleskab KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte):

'Der tales om at skille det generelle kommunale forlig fra de specielle og lade det generelle godkende af kompetente forsamlinger i de enkelte organisationer og så kun sende de specielle forlig til urafstemning. Men problemet er, at mange medlemmer måske vil opfatte det som om, at nu har vi ikke opført os pænt, og så tager de noget fra os!'

Flertal bag klageinstans

Planerne om en ekstern klageinstans for medlemmerne af Danmarks Lærerforening blev også behandlet i hovedstyrelsen, som sender et forslag videre til kongressens afgørelse i november. Med på vejen fik modellen 18 ja-stemmer og seks nej-stemmer, mens to hovedstyrelsesmedlemmer undlod at stemme. Næstformand Tom Egholm begrundede blandt andet sit nej således:

'Vi er ikke en forvaltning, men en interesseorganisation, og vi har et udmærket klagesystem i forvejen. Jeg tror, det vil give problemer for tillidsrepræsentanterne, men jeg mener ikke, man bare kan tage dem ud og sige, at deres arbejde kan man ikke klage over. Alt i alt synes jeg, der er flere minusser end plusser ved instansen'.

Anni Herfort har tidligere været imod, men har skiftet holdning undervejs i arbejdet med modellen:

'Jeg mener, vi får en udvikling i sagsbehandlingen og demokratiopfattelsen. Men man skal ikke kunne klage over politiske afgørelser, så det politiske system ikke bliver kastreret'.

Hovedstyrelsesflertallet holdt fast ved, at klageinstansen ikke skal kunne omgøre en beslutning eller tildele erstatning.

Rødovre-model evalueres

Rødovre Lærerforening er bestemt ikke tryg ved den evaluering af projekt 'Ændret Skolestart', som Rødovre Kommune har sat Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut til at gennemføre. Derfor har kredsen opfordret DLF til at gå med ind i evalueringsarbejdet. Hovedstyrelsen godkendte, at DLF henvender sig til kommunen og dermed forsøger at sikre, at alle de mål, som kommunen har haft med projektet, bliver evalueret - så også mange af de problemer, som DLF ser i skolestart-projektet, kommer frem i lyset.

Anker Boye: Ja, det er økonomitænkning

I august skrev Anni Herfort på en meget oprørt hovedstyrelses vegne til formanden for Kommunernes Landsforening Anker Boye. Hun beskyldte KL for rendyrket økonomitænkning i sin vejledning til kommunerne om budget for folkeskoleområdet.

'Det er jeg enig med dig i', svarer Odense-borgmesteren noget overraskende. 'Men her er det vigtigt at påpege, at budgetvejledningen henvender sig til økonomichefen/økonomisk forvaltning i en kommune. Derfor er det ganske naturligt, at skrivelsen tager afsæt i folkeskolens økonomi, økonomiaftalens afsnit om folkeskolen og de styringsmæssige muligheder, der ligger i den nye aftale'.

I sit svar skriver Anker Boye også, at han finder det naturligt, at kommunerne tager deres ansvar for økonomien alvorligt, før de går ind i den pædagogiske drøftelse med lærerkredsen, som han vedkender sig, at arbejdstidsaftalen lægger op til.

Læs Anker Boyes brev på

www.folkeskolen.dk