Gennem et helt skoleforløb bliver cirka otte procent af en årgang henvist til specialundervisning på grund af læse- og stavevanskeligheder. I tredje klasse er der flest, der får specialundervisning, men det er ikke alle, der er ordblinde.

'Til den gruppe skal man jo også regne nogle, som ikke er ordblinde, der har læsevanskeligheder af andre årsager. Så det er svært at give et tal på, hvor mange der er ordblinde i folkeskolen', siger Carsten Elbro, professor i anvendt sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

Der er ikke nogen klar grænse for, hvornår en person er ordblind.

'Der er flydende overgange, men samtidig er der nogle, der har så store problemer, at det er rimeligt nok at have en betegnelse for dem', siger Carsten Elbro.

Han mener, at det er en fordel at få hæftet et ord på læseproblemerne.

'Formålet er at få afgrænset problemet sådan, at barnet ikke selv tror, at det er helt umuligt. Barnet får at vide, at det har et særligt problem, som mange andre også har. En afgrænsning er sund både for barnet og forældrene. Man kan sige til forældrene, at det ikke er fordi, de har understimuleret deres barn', siger Carsten Elbro.

Ordblindhed er delvis arveligt.

'Forudsætningerne for at lære at læse er moderat arvelige. Cirka 50 procent af variationen i læsefærdighederne kan føres tilbage til genetisk arv og resten til miljøet', fortæller Carsten Elbro.

Her er der igen flydende overgange. En undersøgelse af, hvor meget der er arv, og hvor meget der er miljø, er afhængig af, hvor meget der er gjort for at modvirke ordblindheden.

'Jo mere man gør i miljøet for at modvirke, at arven spiller en rolle, jo mindre en rolle kommer arven faktisk til at spille', siger Carsten Elbro.kamp